Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Investorer køber risikable banklån i Sydeuropa | Gigantisk børsnotering viser olieindustriens udfordringer | Fagfolk rokker ved behovet for højspændt forbindelse

GODMORGEN

Risikable banklån, gensakse og management by jazz. Vi har det hele til dig i dagens morgenbriefing.

Men først en rettelse: I gårsdagens morgenbriefing kom vi til at skrive, at Pensam lå på sidstepladsen i en opgørelse over pensionskassernes afkast. Det passer ikke. Det var Sampension, der lå sidst i målingen. Vi beklager.

Nyheder

Investorer køber risikable banklån i Sydeuropa

De sydeuropæiske banker er godt i gang med at skille sig af med deres dårlige lån. De sælges i stedet til sultne investorer og pensionskasser i bl.a. Danmark, og markedet stiger kraftigt. Men det kan være risikabelt, lyder det fra flere fronter.

Gigantisk børsnotering viser olieindustriens udfordringer

Det er mildt sagt ikke småpenge, der er på spil, når verdens største olieselskab Saudi Aramco går på børsen. Men midt i en klimakrise er verdens største oliefelter ikke, hvad afkasthungrende internationale investorer tænder på.

Nye fund bekræfter frygten for svinepest. Et stort antal vildsvin i det vestlige Polen er tilsyneladende smittet med svinepest. Skovområder er fyldt med døde dyr, og sygdommen er dermed rykket meget tættere på Tyskland og Danmark.

Fagfolk rokker ved behovet for højspændt forbindelse. I fremtiden vil der være brug for både elkablet mellem Danmark og Storbritannien, Viking Link, og varmepumper, mener Energinets konsulenter. Det omdiskuterede elkabel, som medfører master gennem Vestjylland, bliver der dog først for alvor brug for efter 2030, vurderer konsulenterne.

Lundbeck-direktør: »Jeg kan ikke lide eksperimenter i fase 3«. Medicinalselskabet Lundbeck vil have langt flere skud på mål i de tidlige udviklingsfaser, mens man i de sene og meget dyre faser skal gøre alt for at undgå nogle af fortidens store fiaskoer, siger Johan Luthman, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling.

Hun bliver ny formand for Forsikring & Pension. Torsdag morgen udpeger Forsikring & Pension Laila Mortensen fra Industriens Pension som ny formand for brancheorganisationen. Det erfarer Finans fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Forbrugerne fokuserer på pris og kvalitet, når de handler ind. Danske forbrugere fokuserer primært på pris og kvalitet, når de handler fødevarer. Til gengæld spiller det ikke den store rolle, om varerne er klimavenlige.

Danica ekskluderer tobaksaktier. Landets næststørste kommercielle pensionsselskab Danica Pension vil ikke længere investere kundernes penge i tobak og har derfor ekskluderet 66 internationale selskaber.

Anders Fogh: EU er ved at begå en historisk fejltagelse. EU’s beslutning om at udsætte optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien kan få alvorlige konsekvenser for stabiliteten på Balkan, mener Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. (JP)

Rederier satser formue på grøn omstilling. Kravet om grøn omstilling får rederigiganter til at skrue voldsomt op for investeringer i innovation og nye tekniske løsninger, selvom flere projekter vil fejle. (Børsen)

Gik du glip af...

Rema 1000-chefen driver management by jazz - og det spiller. Topchefen for discountkæden Rema 1000, Henrik Burkal, har bevidst valgt den uddøende ringetone fra finske Nokia, som var hvermandseje for få år siden. Men Nokia snorksov, da smartphonen blev introduceret og blev på få år kørt over af konkurrenterne. »Det er en daglig påmindelse om, at vi skal bevare ydmygheden,« siger han.

Vi har et tydeligt koncept og en klar struktur. Det er en forudsætning for at lykkes, siger Henrik Burkal, koncernchef i Rema 1000. Foto: Brian Karmark.

10 idéer, der kan ændre Danmark

Nyt værktøj har åbnet for en gen-revolution. Shiraz Shah var lige blevet ansat som ph.d.-student, da hans vejleder, professor Roger Garrett, fortalte om en ny opdagelse, som en dansk forskergruppe havde været med til at gøre: Mystiske DNA-strenge gemt væk hos bakterierne var tilsyneladende et avanceret og hidtil ukendt immunsystem.

Den såkaldte crispr-teknologi har potentiale til at blive en erhvervsklynge som robotterne i Odense. Derfor er den udvalgt til serien "10 idéer, der kan ændre Danmark". Crispr har gjort det nemt at klippe-klistre i vores gener – men hvad er det egentlig? Det må vi hellere lade techjournalist Jesper Kildebogaard forklare.

Shiraz Shah var som ph.d.-studerende med i den danske forskergruppe, der var med til at opdage crispr-teknologien. Nu arbejder han på at udvikle nye måder at behandle sygdomme med crispr. Foto: Gregers Tycho.

Dagens profil

Fra musiker til fysiker: »Jeg var en rod med krudt i røven«. En af Danmarks store fysikstjerner, Peter Krogstrup, er ved at udvikle fremtidens kvantecomputer for Microsoft. Men først tog han 10 år som professionel musiker.

Peter Krogstrup i sit laboratorium hos Microsoft. Der er udover en snes forskere også ansat fem maskiningeniører til at bygge forsøgsopstillinger, som skal kunne klare blandt andet ekstrem kulde og næsten fuldstændigt vakuum. Foto: Gregers Tycho.

Dagens tal

1,96

Sådan bliver dit kørselsfradrag næste år. Danskerne kan se frem til faldende satser for kørselsfradrag i 2020, oplyser Skattestyrelsen. I 2020 vil satsen de første 25-120 km være på 1,96 kr. per km, mens satsen for kørsel over 120 km lander på 0,98 kr.

Børs

Skuffende detailsalg trak amerikanske aktieindeks ned. Nasdaq endte med et plus på 0,2 pct. i forhold til dagen før. S&P 500 faldt med 0,1 pct., mens Dow Jones-indekset tabte 0,4 pct. Et skuffende regnskab fra Home Depot belastede Dow Jones, mens historier om, at Donald Trump angiveligt truer Kina med flere tariffer ligeledes lagde en dæmper på begejstringen.

Debat

ECB har givet op. Nu er det politikernes tur. Den nye chef for ECB, Christine Lagarde, overtager forgængernes problemer. Inflationen er stadig langt fra målet, og våbenarsenalet er udtømt. Derfor mener hun, at Europas statskasser skal lette på låget og lempe finanspolitikken. Reelt er der tre muligheder, mener cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Det sker i dag

  • Erhverv: Prime Office og Vestjysk Bank kommer med regnskab for tredje kvartal.

PS...

Jamie Oliver gik konkurs. Nu prøver han igen. Kun få måneder efter at hans restauranter i hjemlandet England måtte dreje nøglen om, planlægger den kendte tv-kok Jamie Oliver at åbne nye restauranter. Ifølge The Guardian er Jamie Oliver på trapperne med konceptet til en ny restaurantkæde under navnet Jamie Oliver Kitchen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også