Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Statens investeringsfond vil smide op mod 50 mia. kr. efter grønne virksomheder | Velliv-kunder smider Nordea på porten | Virksomhedsarvinger har travlt med at tage over til lav beskatning

Stilladsfirmaer lægger afstand til demonstration. Arkivfoto: Stine Bidstrup Foto: Stine Bidstrup

GODMORGEN

Vækstfonden og Eksportkreditfonden har fået større grønne muskler med ny finanslov, erhvervslivet raser mod højere arveafgift, og så er opgøret om danskernes enorme pensionssummer spidset til. Dagens første briefing fra Finans er klar.

Nyheder

Statens investeringsfond vil smide op mod 50 mia. kr. efter grønne virksomheder

Regeringen sender nu 10 mia. kr. til Vækstfonden og dens underfond, Den Grønne Investeringsfond. Det kan skabe investeringer for i alt mellem 40 mia. kr. og 50 mia. kr. i grønne virksomheder, vurderer Vækstfondens direktør.

Vækstfondens adm. direktør, Rolf Kjærgaard, regner med at sende op mod 50 mia. kr. ud til grønne virksomheder. Foto: Vækstfonden.

Velliv-kunder smider Nordea på porten

Opgøret om danskernes pensionsmilliarder spidser til med nyt opkøb. Det kan øge konkurrencen og gavne landets pensionsopsparere, lyder det fra ekspert. Hos topchefen i kundeejede Velliv er meldingen klar: Vi skal være effektive og tjene penge.

Erhvervslivets modstand overhørt: Her er hvad, der sker med generationsskifteafgiften. Udsigten til nye regler har givet virksomhedsarvinger travlt med at tage over til lav beskatning - og nu rammer det bl.a. Malerfirmaet Bendt Barsdal. »Det er da irriterende at skulle af med de penge,« lyder det.

Malerfirmaet Bent Barsdal er påvirket af den nye finanslov, hvor regeringen har ændret på reglerne for arveafgift. Sønnen Christoffer vil gerne overtage firmaet fra faderen Finn. Foto: Gregers Tycho.

Stilladsfirmaer lægger afstand til demonstration: »Man skulle skamme sig«. Arbejdsgiverne ved til gengæld ikke, hvad de kan gøre ved det. 3F håber, politiet har »materiale nok« til at få folk dømt.

Dansk bryggeri kører med stort millionunderskud. Bryggeriet Vestfyens regnskab er præget af bl.a. omkostninger til direktørskifte, afskrivninger samt forsinkede investeringer, og forventer væsentligt bedre drift i det nye år.

Danskeren bag verdens bedste bøf tjener millioner. John Sashi Nielsen har stor succes med at sælge kød. En del af formuen er placeret i ejendomme.

Nissans nyeste direktør har seks måneder til at få Nissan på ret kurs. Nissan er ikke blot plaget af skandalen om Carlos Ghosn. Firmaet er under pres på næsten alle fronter.

Dansk stutteriejer får overskud på 650 mio. »Det er da mange penge at have stående«. Andreas Helgstrand har øget egenkapitalen i eget holdingselskab til over én mia. kr. - efter salg af aktiemajoriet i stutteri for dressurheste til en kapitalfond.

Google-direktør bliver ny topchef for moderselskab. Stifter af Google træder tilbage fra toppost i moderselskabet Alphabet for at give plads til Sundar Pichai.

Gik du glip af...

Skattefordel ved forældrekøb bliver aflivet. Med den nye finanslov står forældrekøb fra 2021 til at ryge ud af den såkaldte virksomhedsskatteordning.

»Det giver ingen mening, at man stilles dårligere, når man vil hjælpe sine egne børn,« siger Jan Nordmann, kommunikationschef i EDC. Foto: EDC.

Indsigt

Først kom vindmøllerne og elbilerne. Men det er slet ikke nok. Så nu skifter fokus til at producere grønne brændstoffer, der også kan bruges i fly og lastbiler med konceptet 'power to x'. Nu rykker den næste grønne revolution: Put vindmøllestrøm i tanken.

Finans fakta

Så meget betalte borgerne i din kommune i skat sidste år. Se kortet her.

Grafik: Rasmus Bendtsen. Kilde: Danmarks Statistik.

Dagens profil

Han hedder Jens Peter til fornavn. Men de fleste kender ham som Låsby-Svendsen. Den berømte og berygtede kræmmer blev dømt for skattesvig for fem år siden. Men måske har han stadig et salgskneb i ærmet: Do spurgt' ikk'. Nu kan han fejre 90 års-fødselsdag.

Jens Peter Svendsen har turneret rundt på landets største kræmmermarkeder og har solgt ejendomme til prostituerede og personer på overførselsindkomst. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Dagens tal

174,6

Siden nytår er Veloxis-aktien steget med 174,6 pct. Dermed indtager biotekselskabet førstepladsen blandt de danske aktier, der har klaret sig bedst i løbet af årets første 11 måneder. Fem danske aktier er alle steget med over 100 pct.

Børs

Håb for handelsaftale svinder – Wall Street i nedtur. Det brede S&P 500-indeks skrumpede 0,7 pct., det tunge Dow Jones-indeks lukkede 1,0 pct. lavere, mens teknologiindekset Nasdaq faldt 0,6 pct. En nyhed fra Donald Trump om, at en handelsaftale med Kina må udskydes til efter præsidentvalget i USA, bidrog til den negative stemning.

Debat

Gamle sandheder står for fald i økonomiens verden i disse tider. Siden finanskrisen er staternes gældsposter strøget i vejret, mens renterne er faldet til bunds. Enten er vi trådt ind i en bizar ny økonomisk tidsalder eller også har mainstream-økonomer haft seriøse fejl i deres grundforståelse, skriver Asker Voldsgaard, næstformand i Rethinking Economics Denmark.

Det sker i dag

  • Erhverv: Smykkeselskabet Pandora holder ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet skal have ny formand, efter Peder Tuborgh har valgt at træde tilbage. Indstillet er Peter A. Ruzicka.
  • Økonomi: Danmarks Statistik har opgjort industriens udgifter til miljøbeskyttelse i 2018.
  • Politik: I forbindelse med Nato-topmødet i London tirsdag og onsdag mødes statsminister Mette Frederiksen med USA's præsident, Donald Trump. Den undersøgelseskommission, der skal undersøge en række forhold i den daværende styrelse i Skat, holder høringer.
  • Øvrigt: Dansk Industri holder i dag konference om Grønland.

PS...

I dag tændes lysene på det store juletræ foran Rockefeller Center på Manhattan i New York. Det er 87. år, at lysene tændes ved en ceremoni, og den har udviklet sig til et af de mest ikoniske juleindslag i New York.

Foto: Rockefeller Centers hjemmeside.

Serier: 10 idéer, der kan ændre Danmark
FINANS sætter fokus på 10 visionære iværksættere og deres banebrydende idéer, der potentielt kan bære en hel ny erhvervsklynge, skabe et succesfuldt eksporteventyr eller få en gammel industri til at blomstre. Læs hele serien her.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også