Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Danske Bank og Nordea taber kapløbet om boligejere | Ny Novo-chef er på afgørende vækstmission | Sommerhusmarkedet gisper

GODMORGEN

Velkommen til årets sidste morgenbriefing. Vi gør status på markedet for realkreditlån, kigger nærmere på en af Novo Nordisks nedture og ser frem mod et potentielt dramatisk år for verdensøkonomien.

Nyheder

Danske Bank og Nordea taber kapløbet om boligejere

Danske Bank og Nordea blev taberne i bankernes kamp om de lukrative boligejere, da de to største konverteringsbølger i historien fandt sted i år. Totalkredit er den store vinder på markedet for realkreditudlån. Totalkredits topchef glæder sig over, at boligejerne i udpræget grad er gået til det kundeejede realkreditselskab: »Hele året har været historisk«.

Danske Bank har udlånt færre penge til boligejerne, mens Nordea har tilbagegang i hver tredje kommune.

Fra himmel til helvede: Ny Novo-chef er på afgørende vækstmission

Novo Nordisks forretning for bl.a. lægemidler mod bløder- og hormonsygdomme gik fra guldæg til nedtur på få år. Nu begynder det at lysne, men der skal langt mere til, lyder det fra franske Ludovic Helfgott. »Hvis vi skal skabe mest mulig succes, er vi nødt til at være langt væk fra ekstremerne«.

Ludovic Helfgott har ansvaret for den del af Novo Nordisk, der ikke har noget med diabetes og fedme at gøre. Foto: Novo Nordisk.

Nye tal: Sommerhusmarkedet gisper efter finanskrisen. Pres på priserne, sølle salgstal og udbredt udbud er historien om et marked, der slet ikke er nået op på niveauet før finanskrisen. Kun ét sted i landet er sommerhuspriserne nu højere, end før finanskrisen ramte boligmarkedet.

Ekspert: Dette bliver afgørende for verdensøkonomien i 2020. Snart er julefreden ovre, og nytåret bliver skudt i gang med et brag. Det betyder også, at der skal skrives et nyt kapitel i historien om verdensøkonomien. Og det kan sagtens blive et dramatisk et af slagsen.

Nye regler skal skubbe fart i landbrugets generationsskifte. Nye regler for sælgerpantebreve kan være med til at sætte fart i generationsskifte i landbruget. Det gælder især unge landmænd, som kan have svært ved at få finansieret køb af gårde. Revisionsselskabet BDO efterlyser, at reglerne, som gælder for alle typer af erhvervsejendomme, bredes længere ud.

I 2022 skal din bil hjælpe med at holde dig vågen bag rattet. Ny teknologi skal installeres i alle nye europæiske biler for at nedbringe antallet af bilulykker. Et nyt advarselssystem bliver lovpligtigt i alle europæiske biler fra år 2022, som bl.a. skal kunne opfange, hvis føreren er uopmærksom eller døsig. (CNN)

Storbritanniens økonomi har ikke været så dårlig siden 1940’erne. 2019 ender med at blive et katastrofalt år for Storbritannien - ikke kun politisk, men også rent økonomisk. Ser man bort fra finanskriser og lignende, er landets økonomi nemlig ikke siden 1940’erne vokset så lidt, som den har gjort i år. (The Guardian)

Kasi-Jesper vil tilbage i fodbold. Erhvervsmanden Jesper "Kasi" Nielsen vil tilbage i fodboldklubben Brøndby som medejer. Han vil gøre klubben til »den bedste i Skandinavien nogensinde.« (Ritzau)

Mobilepay vil tilbyde andet end betalinnger. Mobilepay går nu skridtet videre og vil tilbyde sine brugere services der ligger uden for de rene betalinger. I Finland har betalingsapp´en f.eks. allerede introduceret loyalitetsprogrammer med de to største finske supermarkedskæder. (Børsen)

Gik du glip af...

Ny adfærd har sparet boligejere for 575 mio. kr. Boligejernes større fokus på at afdrage på deres realkreditlån og låse renten fast i en længere periode har sikret dem store millionbesparelser. Ændringen i låneadfærd betyder, at boligejerne sparer 575 mio. kr. i årlige bidragsbetalinger i forhold til oktober 2016, da priserne toppede.

Boligejernes søgning mod lån med afdrag og længere rentbinding har sikret dem store millionbesparelser. Foto: Michael Hansen.

Gode bøger

Var alle pakkerne under juletræet bløde i år, og trænger du bare til at synke ned i sofaen med en solid og relevant bog? Finans har gennemgået, hvilke erhvervsrelevante bøger der optræder flest gange på de internationale mediers lister over de bedste bøger fra 2019.

Indsigt

Den selvtænkende computer har kurs mod muren. Kunstig intelligens, frygtes det, truer med at overtage verden. I virkeligheden er den måske allerede kørt fast. De aktuelle begrænsninger bekymrer i hvert fald feltets lyseste hoveder og største firmaer såsom Facebook og Google.

Robotter kan se ganske livagtige ud. Men hjernen mangler – i hvert fald i forhold til alt det, vi mennesker tager for givet med hensyn til almindelig sund fornuft. Foto: AP Photo/EugeneHoshiko.

Finans fakta

Sådan fordeler 2 mio. danskere sig på offentlige ydelser. Knap 2 mio. danskere var i 2019 på offentlige ydelser, heraf er over halvdelen folkepensionister. Der er selv på den enkelte ydelse store forskelle på, hvor meget man kan modtage.

Dagens profil

»Jeg er landet et sted, hvor jeg er glad hver eneste dag og i høj grad føler mig som herre i eget hus«. Det var den amerikanske tv-serie ”L.A. Law”, som sidst i 1980’erne fik Ulf Lund til at læse jura på Københavns Universitet. Da det kom til stykket, blev det dog en verden med programmer frem for paragraffer, han kom til at færdes i. Ulf Lund, som mandag fylder 50 år, står i spidsen for Boxer. Han er glad og tilfreds med sit arbejde og fortæller, at det lige nu vælter ind med nye kunder som en konsekvens af konflikten mellem Yousee og Discovery.

Ulf Lund understreger, at hans voksne liv er blevet mere harmonisk, end han engang forestillede sig. Foto: Gregers Tycho.

Dagens tal

11

Så mange personer var centrale ledende skikkelser i Forsvarsministeriet, mens skandalesagen om svindel i millionklassen udviklede sig i kulissen. De er næsten alle tavse om deres rolle og viden. Men hvem vidste hvad?

Debat

Der er penge i begejstring – til en vis grænse. Den 2. januar er Løvens Hule tilbage på DR. Findes der en opskrift på, hvad der får investorerne til lommerne? En Harvard-undersøgelse af 200 pitches fra den canadiske pendant til Løvens Hule giver et svar. Et svar, alle kan lære af, skriver Nina Vinther Andersen, stifter af kommunikationsbureauet Moving Copenhagen.

Det sker denne uge

Ugen starter i ét årti og slutter i et andet, men det skal lige i gang, og kalenderen er derfor ikke spækket med finansrelaterede begivenheder. Nytårsdag holder Mette Frederiksen imidlertid sin første nytårstale som statsminister, hvor hun både vil se tilbage på året, der er gået, og se frem mod de politiske initiativer, regeringen vil sætte i gang i det nye år. Her er, hvad de kommende dage bringer.

PS...

Energiselskabet PG&E har været skyld i flere dødelige skovbrande, eksplosioner i rørledninger og efterladt millioner af beboere i Californien uden strøm. Og så er selskabet to gange på 15 år gået konkurs. Læs her historien om selskabet, hvis du undrer dig over, at det stadig kan være i live.

BRANCHENYT
Læs også