Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Væksten i flytrafikken er gået i stå | Pensionskasses lavprisprodukt slår konkurrenternes dyre alternativer | Jesper Buch er ikke alene, når han bruger penge i 'Løvens Hule'

GODMORGEN

Der er noget for enhver smag i dagens morgenbriefing. Både hvis man er til luftfart, USA-Iran-konflikten, Løvens Hule eller Lamborghinier. Her er, hvad du skal vide.

Nyheder

Væksten i flytrafikken er gået i stå

For første gang siden finanskrisen er flytrafikken i Danmark ikke vokset. Antallet af passagerer fra danske lufthavne er stagneret efter 10 år med uafbrudt vækst. Opbremsningen skyldes en giftig cocktail.

Trafiktal fra Danmarks fem største lufthavne viser, at det samlede antal passagerer i 2019 var en smule lavere end året før. Foto: Stine Bidstrup

Pensionskasses lavprisprodukt slår konkurrenternes dyre alternativer

Vellivs passive indeksfond har givet pensionskassen et bedre afkast end konkurrenternes aktivt forvaltede produkter. Oven i købet med en omkostningsprocent, som er ca. halvt så høj. En pensionsekspert mener, at indeksfonde er fremtiden.

Trump sætter militær gengældelse mod Iran på pause. USA's præsident, Donald Trump, optrapper sanktionerne mod Iran. På et pressemøde onsdag gjorde han det klart, at Iran er heldig, fordi ingen amerikanske soldater blev dræbt ved angreb på baser i Irak natten til onsdag. Trump rakte dog hånden frem mod Iran, og det var noget, aktiemarkederne kunne lide.

Barsel til far et varmt emne ved forhandlingsbordet. Overenskomstforhandlingerne for 600.000 danskere er for alvor skudt i gang, og mere barselsorlov på fuld løn til fædre bliver et varmt forhandlingsemne. Lønposen skal generelt være større, lyder kravet.

Mærsk sparer prisvindende ansvarlighedsafdeling væk. Mærsk-topchef Søren Skou har overraskende nedlagt hele den ansvarlighedsafdeling, der i mere end 11 år har spillet en vigtig rolle i at give Mærsk en markant bæredygtigheds-profil. (Børsen)

Boris Johnson klar til at udskyde dele af aftale med EU. Den britiske premierminister, Boris Johnson, er klar til at gå efter at få en delvis handelsaftale med EU i første omgang, så visse spørgsmål og problemer forbliver uafklarede i en periode. (Ritzau)

Jesper Buch er ikke alene, når han bruger penge i 'Løvens Hule'. Det er ikke kun Jesper Buchs egne penge, der er i spil, når den kendte danske iværksætter investerer i lovende virksomheder i det populære tv-program 'Løvens Hule'. Med cirka 30 investeringer på bogen havde Jesper Buch brug for hjælp. Den fandt han hos fire succesrige erhvervsmænd.

Mangemillionæren Jesper Buch er en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. Foto: Nicolai Lorenzen.

Nissans tidligere topchef taler for første gang siden flugten. Den tidligere Nissan-topchef Carlos Ghosn holdt onsdag et pressemøde efter sin dramatiske flugt fra Japan til Libanon. Han anklager bl.a. det japanske retssystem for at være korrupt og unfair. Men sin egen flugt nægter han at tale om.

SF vil bekæmpe unges karakteræs med karakterloft. Et karakterloft på 10 skal gøre op med præstationskulturen blandt unge, mener SF. Universiteter er kritiske. (JP)

Bjarne Riis køber sig ind på World Tour-hold. Bjarne Riis og Virtu Cycling køber sig ind på World Tour-cykelholdet NTT. Riis bliver sportslig ansvarlig på holdet, fortalte han onsdag på et pressemøde.

Hollywood frygter 2020. Uden stensikre biografhits som Avengers, Frozen II og Star Wars i vente kan Hollywood se frem til markant lavere billetindtægter i 2020 sammenlignet med sidste år. (Bloomberg)

89-årige Warren Buffett har alverdens penge - men mangler noget at bruge dem på. Den verdenskendte investor vil rigtig gerne bruge nogle af de penge, som hober sig op i hans investeringsselskab Berkshire Hathaway. Der er bare ét problem.

Gik du glip af...

Baggrundsbilledet på Hera U. Smiths computer er et amerikansk flag, der med lange tråde omfavner stort set hele jordkloden. Det er en metafor, hvis nogen skulle være i tvivl. Og når hun fortæller, hvad hun laver, giver den mening for de fleste. Hera U. Smiths job er at sørge for, at Danske Bank overholder alle internationale sanktioner og embargoer. Her spiller den udenrigspolitik, som USA fører, en stor rolle - og et enkelt tweet fra Donald Trump kan sætte Hera U. Smith på overarbejde.

Hera U. Smith arbejder med økonomiske sanktioner og embargoer i Danske Bank. Overholder banken dem ikke, kan det koste milliarder i bøde. Foto: Gregers Tycho

Indsigt

På torvet ved Covent Garden i London er der proppet denne lørdag tidligt i december. Og ikke bare af sædvanlige turister, der vil have juleshoppingen overstået tidligt. En lang kø af engelsktalende teenagepiger slanger sig om noget, der ligner et holografisk kunstværk. Musikken brager ud af højtalerne. Sortklædte sikkerhedsvagter holder menneskeslangen i orden. Det er åbningsdag for den kendt youtubers første såkaldte pop up-butik. En butiksform, der skyder op alle steder, og som kan vise sig at være en måske døende detailbranches redning.

Finans fakta

Netflix' 2020-budget er milevidt fra rivalernes. I takt med at flere og flere streamingtjenester kæmper om seernes penge, stiger deres budgetter også. Netflix ligger suverænt i top.

Dagens profil

Jens Klarskov var som ung få sekunder fra OL-deltagelse i svømning. I stedet blev det til jura og en plads i toppen af dansk erhvervsliv. I 10 år styrede han Dansk Erhverv. Men den 20. juni 2018 skete der noget. »Den dag blev jeg skudt ved daggry.«

Jens Klarskov, der arbejder i et konsulenthus, var som ung svømmer tæt på at komme til OL. Han dyrker stadig svømning i haller og under åben himmel og svømmer Christiansborg Rundt hvert år. Foto: Katrine Marie Kragh

Dagens tal

16

År for år bliver danske grise mere bæredygtige. Nye tal fra slagterikoncernen Danish Crown viser, at selskabets andelshavere de seneste tre år har reduceret udledningen af CO2 pr. gris med yderligere 16 kg. Dermed er landmændene godt på vej mod at opfylde Danish Crowns strategiske mål om at halvere udledningen inden 2030.

Børs

Trump løftede Wall Street. De amerikanske aktier steg onsdag aften, efter at præsident Donald Trump gjorde det klart, at han ikke var interesseret i at ekskalere konflikten med Iran. Det brede S&P 500-indeks steg 0,5 pct. og endte kun 4 point fra sidste uges top. Dow Jones vandt også 0,6 pct., tæt på sit bedste i sidste uge, mens Nasdaq slog sin hidtidige top med et plus på 0,7 pct.

Debat

10 temaer for udviklingen i 2020’erne. Hvilke politiske og økonomiske temaer vil skabe historien om det kommende årti? Her kommer direktør og partner i Formuepleje Henrik Francks 10 bud på, hvad der vil optage politikere, økonomer, investorer og arbejdsmarkedets parter.

Det sker i dag

  • Erhverv: Intermail holder generalforsamling. SAS kommer med trafiktal for december 2019.
  • Økonomi: Danmarks Statistik offentliggør tal for handlen med udlandet og betalingsbalancen over for udlandet for november 2019.
  • Udland: Igen i dag drøftes den kommende brexit-aftale i Storbritanniens underhus.

PS...

En far og søn i Colorado, USA, fik sig noget af en overraskelse, da deres familieprojekt pludselig resulterede i en vaskeægte Lamborghini. De byggede en 3D-Lamborghini i fuld størrelse - og fik et uventet opkald.

BRANCHENYT
Læs også