Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Halvdelen af bestyrelsen kan ryge i Tryghedsgruppen | Bilkoncern har speederen i bund | Rapport: Postnord risikerer konkurs i Sverige

GODMORGEN

Velkommen til ugens første morgenbriefing. Vi varmer op til kampvalget i Tryghedsgruppen, kigger nærmere på Danmarks største bilkoncern og giver dig perspektiv og indsigt i dette års World Economic Forum. God læselyst.

Nyheder

Kampvalg i magtfuldt ejerselskab: Halvdelen af bestyrelsen kan ryge ud af Tryghedsgruppen

En stor del af Tryghedsgruppens bestyrelse, herunder formand og næstformand, risikerer at blive udskiftet, når valget til selskabets repræsentantskab skydes i gang mandag. Fagbevægelsen vil have fodfæste i Tryghedsgruppen, som ikke længere er kendetegnet ved manglende demokrati. Tryg-ejeren modtager milliardudbytter, og nu er største stridspunkt, hvad pengene skal bruges til.

Fire af otte medlemmer er på valg. Udover bestyrelsen er økonomidirektør Ulrik Andersson og adm. direktør Rie Odsbjerg Werner med på fotoet. Foto: Tryghedsgruppen.

Landets største bilkoncern har speederen i bund

Semler Gruppen har gjort enhver snak om krise i bilbranchen til skamme. Hver eneste time i det forgangne år formåede forhandlerne hos landets største bilkoncern at sælge næsten otte nye køretøjer og opnåede i alt rekordhøje 67.000. Semler sidder dermed fortsat tungt på det danske bilmarked og forsøger nu at knytte kunderne endnu tættere til sig. Der er dog et enkelt bump på vejen. Trods rekordtal har Semler svært ved at sætte strøm til salget af elbiler.

Hemmelig rapport: Postnord risikerer konkurs i Sverige. De økonomiske problemer i Postnord-koncernen er større end hidtil antaget. Det viser en aktindsigt, som svenske Dagens Nyheter har fået. For knap en måned siden fik den danske del af Postnord 100 mio. kr. i økonomisk nødhjælp. Også den svenske stat må snart til lommerne. Ellers kan det ende i konkurs, konkluderer rapporten.

Kattegatbro bliver en gevinst for dansk erhvervsliv. Dansk Industri har længe arbejdet for en Kattegatbro mellem Østjylland og Sjælland, skriver Børsen. Den forbindelse vil være særdeles gavnlig for dansk erhvervsliv, mener Michael Svane, der er direktør for transport og infrastruktur i Dansk Industri.

Amazon vil lave din hånd om til et kreditkort. Techgiganten arbejder på et nyt betalingssystem, som giver kunderne mulighed for at forbinde deres kreditkortoplysninger direkte til deres hænder. Et vink med hånden er således alt, du behøver for at betale i en fysisk butik. (Wall Street Journal)

Populær ferieø indfører hårde sanktioner mod all inclusive-druk. De har brygget på det længe. Men nu slår lokalregeringen på Mallorca for alvor til mod nogle af de værste druksteder på øen. Især to af de mest kendte eller berygtede fest-områder på øen kommer til at opleve alvorlige begrænsninger - og meget store bøder.

Toyota investerer i lufttaxier. Toyota Motor Co. har kastet 394 mio. dollars (ca. 2,65 mia. kr.) ind i det amerikanske selskab Joby Aviation, skriver The Japan Times. Selskabet er med i en kreds, der undersøger muligheden for at konstruere luftbårne taxier.

USA udsteder ny obligation. Den amerikanske regering udsteder nu en 20-årig obligation, der ikke har været i spil siden 1986. Obligationen skal være med til at finansiere det gigantiske budgetunderskud, der i 2019 rundede 1 trillion dollars. (CNN)

Qatar satser stort på solenergi. Olielandet Qatar vil bygge et solenergianlæg på 800 MW. Det er dobbelt så meget, som der findes i hele Sverige, skriver svenske DI. Projektet udføres af tre selskaber, blandt andet franske Total.

Podcast

Har du hørt det nyeste afsnit af vores nye podcast? Denne gang med Finans’ journalist Lars Attrup. Her fortæller han om den frygtede svinepest, der har slået hver fjerde af verdens grise ihjel og haft enorme økonomiske konsekvenser. Danske svinebønder og fødevareindustrien frygter det værste scenarie: At pesten sniger sig ind under det danske vildsvinehegn.

Davos

Verdens statsledere, ministre, meningsdannere og milliardærer mødes i denne uge til det prestigefulde årsmøde World Economic Forum. Finans' udsendte, Keld Louie Pedersen, er på plads og leverer i løbet af ugen en række artikler og reportager fra den schweiziske alpeby. Faktisk er han allerede i gang.

Professor Klaus Schwab grundlagde for 50 år siden World Economic Forum. Foto: AP/Markus Schreiber.

Finans fakta

Så hurtigt er de største selskaber vokset i værdi. Googles moderselskab Alphabet rundede torsdag for første gang en værdi på 1.000 mia. dollars. I alt har blot fire amerikanske selskaber været oppe på den ikoniske værdi.

Værdien af de fire største amerikanske selskabers markedsværdi målt i mia. dollars. Grafik: HJM.

Dagens profil

Han var pilot på flyveture til virksomhedens fabrik i Litauen og solgte sin virksomhed med 60 ansatte. For godt et år siden solgte Jens Borelli-Kjær sin virksomhed med 60 ansatte. I dag er han partner i Schrøder Translink, der er eksperter inden for køb og salg af virksomheder. »Det er første gang i mit liv, at jeg arbejder som konsulent. Det er egentlig meget rart efter masser af år med lederposter og personaleansvar,« siger Jens Borelli-Kjær, som mandag fylder 60 år og besluttede at sælge sin virksomhed, mens han stadig havde masser af arbejdskapacitet.

Jens Borelli-Kjær solgte sin virksomhed som et resultat af livsplanlægning, som han udtrykker det. Foto: Stine Bidstrup.

Dagens tal

30

Verdens største hedgefond, Bridgewater, har store forventninger til det gyldne metal guld. Flere ting taler for, -at prisen på guld kan stige med 30 pct. og dermed være på vej mod sin højeste pris nogensinde.

Debat

Lad mentorer hjælpe iværksættere til hurtigere vækst. Lad os få ”løverne” ud af tv-studiet og få dem og andre serieiværksættere til at arbejde for, at de succesfuldes erfaringer kommer langt flere nystartede virksomheder til gavn. Sådan lyder meldingen i et fælles debatindlæg skrevet af Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, Kent Petersen, formand for Finansforbundet, Jes Broeng, Direktør og Professor på DTU Entrepreneurship, Mads Lind, stifter og CEO i Mystery Makers og Anders Permin, stifter og CEO i Unibrains.

Det sker denne uge

Ugen er pakket med store internationale begivenheder. I Davos samles bl.a. stats- og regeringschefer og finans- og handelsministre fra hele verden til World Economic Forum. I USA indledes rigretssagen mod Donald Trump. I Canada er der afhøringer i udleveringssagen mod finansdirektøren i Huawei. Og i Tyskland afholdes der rentemøde i Den Europæiske Centalbank. Her er, hvad ugen bringer.

PS...

De færreste forbinder Ungarn med dyre vine, men det forsøger en ambitiøs vinbonde at lave om på. Vinproducenten Royal Tokaji har lavet en helt særlig vin, der koster 270.000 kr. flasken.

Hvis du drømmer om at bo midt i naturen med gratis kost og logi, er der netop opstået en gylden mulighed. En øde irsk ø søger nemlig et par eller to venner til at drive øens cafe og tre udlejningshytter til næste sommer.

BRANCHENYT
Læs også