Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Nu rammer chokbølgen fra den kinesiske corona-virus finansmarkeder og virksomheder | Danske insektfarme kan blive nyt eksporteventyr | Vestas og DSV indgår milliardaftale

GODMORGEN

Corona-virussen i Kina har ramt verden som en hammer. De finansielle markeder er påvirket af tumult og nedgang, mens industrier som luftfart og turisme kan blive ramt hårdt af den frygtede virus. For danske virksomheder som Danish Crown og Abena har corona-virussen også allerede haft stor betydning. Det kan du læse mere om i dagens morgenbriefing, ligesom Finans fortsætter sin serie "Ansvarets Pris".

Nyheder

Nu rammer chokbølgen fra den kinesiske corona-virus finansmarkeder og virksomheder

Frygt for spredning af corona-virussen i Kina trak tæppet væk under under finansmarkederne mandag. Chokbølgen kan også ramme danske virksomheder, der laver forretning i Kina eller sælger til kinesiske turister, advarer brancheorganisation. Hvis corona-virussen ikke bliver inddæmmet, kan det også betyde et dramatisk fald i rejseaktiviteten. Endnu er konsekvenserne begrænsede, men sporene fra SARS-epidemien i 2003 skræmmer. Corona-virussen har alt i alt potentiale til at ramme dansk økonomi hårdere, end forløberen SARS gjorde i 2003, lyder advarslen.

Frygten for en voldsom spredning af corona-virussen fik nye vinger, da det i weekenden kom frem, at den smitter, før folk får symptomer. Virussen har potentiale til at ramme dansk økonomi hårdt. Foto: AP.

Dansk skyskraber på 320 meter sættes nu på pause. Bestseller har før nytår ansøgt om byggetilladelse til sit storstilede højhus- og byprojekt. Alligevel sætter Bestseller nu officielt projektet på pause.

Vestas og DSV indgår milliardaftale. To af Danmarks helt store virksomheder har fundet sammen i et strategisk partnerskab.

Skal Facebook stadig selv kunne fjerne personer fra alle opslag? Flere partier mener, det er nødvendigt at regulere Facebooks muligheder for at blokere brugere, som ifølge Facebook f.eks. udtrykker hatespeech. Fra Facebooks kommunikationschef i Norden lyder det, at man faktisk gerne ser politiske regler. (Jyllands-Posten)

Kobe Bryant byggede et imperium uden for banen. Den amerikanske basketlegende Kobe Bryant døde søndag. Han var ikke kun en fænomenal basketballspiller. Han havde også stor succes i forretningslivet.

Briterne får deres brexitmønt efter brøler. I efteråret måtte Storbritannien kassere 1 mio. særlige brexitmønter, fordi brexit blev udskudt. Nu ser det endelig ud til, at mønten lander på gaden.

Danish Crown lukker Kina-fabrik på grund af virus-karantæne. I kampen mod den frygtede coronavirus har de kinesiske myndigheder indført karantæneregler, som får Danish Crown til midlertidigt at lukke sin store forædlingsfabrik i Kina.

Efter familiedrama: Harboes Bryggeri omstrukturerer og hyrer ny finansdirektør. Bryggeriet har hevet Michael Møller Hansen ind i ledelsen udefra, efter at formandens datter i december smækkede med døren og forlod topposten i det børsnoterede bryggeri.

Bødskov affejer skatteopråb fra Ørsted og Novo. Danske koncerner frygter, at lovændring vil føre til højere skat og forværret konkurrenceevne. Men det er der ikke dokumentation for, mener skatteministeren. (Børsen)

Ansvarets Pris

Grådighed eller en rimelig pris for at være den, der tager ansvaret? Millionlønninger til erhvervslivets topchefer får ofte sindene i kog. Men hvad er egentlig sandheden? Virker de kostbare lønprogrammer, eller er de løbet løbsk? Vi graver i denne artikelserie et spadestik dybere ned i chefens løn og det, der driver den moderne CEO til at tage ansvaret.

  • Markant stigning: Topchefens lønpakke i den danske børselite lå i 2018 i gennemsnit 45 gange over medarbejdernes løn mod 25 gange for fem år siden.
  • Bestyrelsesveteran om aflønning: »Det er stærkt negativt for moralen, hvis man overbetaler ledelsen,« lyder det fra Vagn Sørensen.
  • Ingen danske topchefer er underbetalte: Sådan lyder det fra formanden for Komitéen for God Selskabsledelse, Lars Frederiksen. Han synes dog også, at det skal accepteres, at de bedste topchefer koster mange penge.

Bestyrelsesveteranen Vagn Sørensen er bestemt ikke fortaler for topchefer, der er overbetalte i forhold til deres ansatte.

Podcast

Hvordan ender dramaet om Postnords fremtid? I de kommende måneder skal der på Christiansborg forhandles om en ny postaftale, og flere scenarier er i spil for Postnord, vurderer Finans' undersøgende journalist og chef for gravergruppen, Jesper Høberg, i vores daglige podcast, der stiller skarpt på et aktuelt emne.

Indsigt

Danske insektfarme kan blive nyt eksporteventyr. Investorerne er allerede begyndt at sværme om Danmarks første industrielle insektfarm, som kan blive affyringsrampe for et eksporteventyr.

Finans fakta

Techglade nordiske forbrugere bruger milliarder på grej. Vores hang til hele tiden at have den nyeste model og de bedste apps og gadgets gør markedet for smartphones enormt, konkluderer Deloitte-rapport.

Beboerne i de nordiske lande er ivrige efter at få fat i en ny smarthpone.

Dagens profil

»Hvis jeg mødte Kurt Thorsen, ville jeg nok hilse kort på ham. Men så heller ikke mere«. Rasmus Trads fylder 75 år. Det skæbnesvangre møde med entreprenøren Kurt Thorsen har formet hans videre liv.

Dagens tal

42

Så mange år i træk har det danske flyselskab Sun-Air haft overskud. Det familieejede flyselskab er god til at finde nicher, men det er flyhandel, som giver mest i kassen.

Børs

Sygdomsfrygt sender amerikanske aktier på nedtur. Frygten for effekterne af den uforudsigelige coronavirus gav mandag et gedigent fald på mere end 1 pct. i det amerikanske aktiemarked. Markedet frygter for verdens næststørste økonomi. Her er den seneste markedsrapport.

Debat

Sådan spiller man skak om en Weber-grill. Silvan har sat symbolet på "ligusterhæk og parcelhus i Vanløse" ud til storskrald. Det er spændende, mener Anders Heide Mortensen.

Det sker i dag

  • Økonomi: Rentemøde i den amerikanske centralbank, FED
  • Politik: Både statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens konkurrencekommisær og ledende næstformand Margrethe Vestager vil tale på på Europakonferencen i Industriens Hus

PS...

Japanske begravelser koster det samme som en sportsvogn. Japan har verdens ældste befolkning. Det giver en lang række økonomiske problemer – en makaber historie om en urne er det seneste eksempel.

BRANCHENYT
Læs også