Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Det bugner med bonusprogrammer - men effekten er tvivlsom | Landbruget og fødevarevirksomheder har milliarder i klemme i Kina-strid | Sydbank henter erfarne finansfolk til bestyrelsen

GODMORGEN

Et ny dag og et nyt kapitel i Finans' serie "Ansvarets pris", der dykker ned i de millionhøje direktørlønninger, der ofte får sindene i kog. Og så får du alt det seneste om coronavirus, Kina-krise og modeugen i København. God fornøjelse.

Nyheder

Det bugner med bonusprogrammer - men effekten er tvivlsom

De børsnoterede selskaber benytter i stigende grad aktiebonusser for at motivere ledelsen og sikre, at topchefens interesse flugter med aktionærernes. Men det giver tilsyneladende ikke bedre afkast. Bonusprogrammer bør være simple, så ledelsen og omverdenen ved, hvad der styres efter, mener DSV's formand.

Læs hele serien "Ansvarets pris", hvor Finans graver et spadestik dybere ned i chefens løn og det, der driver den moderne CEO til at tage ansvaret.

Landbruget og fødevarevirksomhederne har milliarder i klemme i Kina-strid

Fødevareklyngens eksport til Kina satte rekord i 2019. Lige nu skaber den hastige spredning af coronavirus og Kinas vrede over en satiretegning imidlertid usikkerhed om fremtiden for eksporten.

Grundfos-topchef holder strid om Kina-tegning i strakt arm. Kina er et af de største markeder for Grundfos, men topchef Mads Nipper agter dog ikke at blande sig i den øjeblikke strid. »Rundt om i verden er der store kulturelle forskelle, og vi har generelt den holdning, at dem skal vi gå langt for at respektere.«

Grundfos-topchef Mads Nipper. Foto: Lederne.

Nu kommer Corona: En analyse fra Citigroup viser, at under SARS, Zika, Ebola, MERS og fugleinfluenza oplevede man fald i det amerikanske S&P 500-indeks på mellem 6 pct. og 13 pct. Men der hører sammenligningerne også op.

Pensionsselskab om aktiefald efter dræbervirus: Det er en opkøbsmulighed for den risikovillige. Sådan lyder det nu fra PFA’s chefstrateg Tine Choi Danielsen.

Stigning i iPhone-salg giver rekordregnskab for Apple. Techgiganten Apple kunne tirsdag præsentere et stærkt regnskab for første kvartal, der overgik analytikernes forventninger. Det stærke regnskab skyldes ikke mindst en stigning i salget af iPhones.

Sydbank finder erfarne finansfolk til bestyrelsen. Efter en benhård magtkamp har Sydbank nu fundet to nye medlemmer. Og de erfarne finansfolk Søren Holm og Henrik Hoffmann er ikke nervøse for at træde ind i en bestyrelse, der har været præget af uro, fortæller de i et stort interview.

Ecco køber sine russiske butikker. Skokoncernen vil have bedre kontrol over distributionen og afsætningen ude i verden. Som led i den plan køber den familieejede koncern nu dens russiske distributør ud.

"Verdens mest forhadte mand" sagsøgt igen. Den bedrageridømte 36-årige tidligere medicinalchef Martin Shkreli er igen i søgelyset.

Huawei bliver del af britisk 5G trods pres fra Trump. Få dage før brexit går den britiske regering direkte mod USA's ønske og tillader en begrænset rolle til Huawei i udrulningen af 5G-netværket. (Børsen)

Podcast

Er hvidvask-jagten gået helt i sort? Bankerne indberetter titusindvis af hvidvaskmistanker hvert eneste år, og dem skal i omegnen af 100 personer i Bagmandspolitiet håndtere. Hvordan det lige hænger sammen - og hvad der bliver gjort ved misforholdet? Lyt til dagens podcast.

Gik du glip af...

Copenhagen Fashion Week er skudt i gang i København, og igen i år er Finans' journalist Jesper Olesen på pletten til at afdække modebranchens temaer og tendenser.

Modehuset Carcel holdt åbningssshow helt uden at vise tøj - i stedet blev publikum inviteret op på catwalken - i bæredygtigehedens tegn. Foto: Stine Bidstrup.

Interview

Alt går godt - undtagen aktiekursen. Efter 22 år i Jyske Banks bestyrelse og 16 år som bestyrelsesformand har Sven Buhrkall besluttet sig for at træde tilbage. »Jeg efterlader en bank, som på stort set alle parametre har det godt,« fortæller han.

Finans fakta

Der er penge nok i markedet, og renterne er lave. Men alligevel blev 2019 et lidt fesent år målt på omfanget af virksomhedshandler, viser den statistik, som analysehuset Mergermarket laver.

Dagens profil

»Jeg forventer, at de i køkkenet laver en sovs, der smager, som den skal«. Det var faktisk en tysklærer i gymnasiet, som fik Casper Bock på sporet af hotelbranchen. Mød manden, der nu er begyndt som hotelchef på Horisont Hotel & Konference.

Casper Bock var tidligere ansat i Radisson Blu i Silkeborg. Foto: Christian Lykking.

Dagens tal

956

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne ved udgangen af december havde 956 mia. kr. stående på konti i danske banker. Det svarer til ca. 205.000 kr. for hver eneste voksne dansker.

Børs

Stemningen på Wall Street vendte i positiv retning trods virusbekymring. Det brede S&P 500-indeks steg med 1,0 pct., mens Nasdaq-indekset gik op med 1,4 pct. Dow Jones-indekset voksede samtidig 0,7 pct. Trods udbruddet af coronavirusset i Kina havde investorerne deres opmærksomhed rettet mod bedringen i den globale vækst og regnskabssæsonen i USA. It-aktierne førte an i fremgangen.

Debat

Virusudbruddet i Wuhan er en typisk Sort Svane, som får markederne og alle andre til at reagere på, at der sker forandringer. Men ingen ved hvilke, skriver Jan Lund fra sin base i Singapore.

Det sker i dag

  • Erhverv: Rias holder generalforsamling og kommer med regnskab for første kvartal. NNIT, Novartis, SEB og General Electric kommer med årsregnskab. Det samme gør Telia og Telenor. Og flere amerikanske selskabers regnskaber lander, herunder Boeing, McDonald's, Microsoft, AT&T, Amazon og Facebook.
  • Økonomi: Rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afsluttes i dag.
  • Politik: EU-Parlamentet stemmer om brexit-aftalen. Finansminister Nicolai Wammen er kaldt i samråd om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik.
  • Øvrigt: Vestre Landsret i Viborg indleder efter planen en ankesag om mandatsvig og bedrageri. Bent A. Nielsen, grundlægger af virksomheden Genan, har anket byrettens dom på fængsel i seks år. Der er aftalt 24 retsmøder i sagen.

PS...

Hej, kære og med venlig hilsen. Hvordan hilser du i dine mails? For det siger faktisk langt mere om dig, end du aner. Og Dansk Sprognævn har nu nye anbefalinger. (Politiken)

BRANCHENYT
Læs også