Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Virksomhedsejere føler sig svigtet af banken under coronakrisen | Topøkonomer: Det tager lang tid, før økonomien er tilbage i form | Hesalight-stifter skal betale 200 mio. kr. i erstatning

GODMORGEN

Førende økonomer mener, det vil tage lang tid før, økonomien igen er i form, og så føler små virksomheder sig skuffede over bankernes manglende opbakning under krisen. Dagens første briefing er klar til dig.

Nyheder

Virksomhedsejere føler sig svigtet af banken under coronakrisen

Bankerne har lovet at hjælpe sunde virksomheder, der kommer midlertidigt i problemer under coronakrisen. Det er bare ikke alle virksomheder, der oplever, at bankerne lever op til deres løfter. Det kan frisørerne Pernille Huus og Mille Harbo skrive under på.

Pernille Huus (yderst th.) og Mille Harbo har i fire år drevet frisørsalon i København. Salonen tjener penge, men alligevel ville Nordea ikke være med til at udvide kassekreditten fra 30.000 kr. til 75.000 kr. under coronakrisen. Foto: Jeppe Bøje Nielsen.

Topøkonomer: Det tager lang tid, før økonomien er tilbage i form

Flere banker indregner bl.a. en voldsom stigning i forbruget i årets andet halvår, i takt med at økonomien genåbnes. Men det er alt for optimistisk, advarer to topøkonomer. Overvismanden fortæller, at en ny corona-økonomi er født.

Hesalight-stifter skal betale 200 mio. kr. i erstatning. Retten i Roskilde dømte tirsdag Hesalights stifter og tidligere direktør Lars Nørholt til at betale en erstatning på 200 mio. kr. for sin rolle i det fallerede LED-firma.

Domstol afviser erstatningskrav i OW Bunker-sag. Østre Landsret afviste tirsdag et erstatningskrav på 800 mio. kr. i et omfattende sagskompleks efter OW Bunkers konkurs.

Frist for årsrapporter udskudt. Fristen for indsendelse af virksomheders årsrapporter udskydes med tre måneder, oplyser Erhvervsministeriet. Det sker efter ønske fra erhvervslivet.

Internationale ledere finder folkelig støtte i en krisetid. Fra Angela Merkel over Boris Johnson til Giuseppe Conte er der opbakning til vestlige lederes håndtering af coronakrisen. Selv Donald Trump kan efter megen kritik ane en positiv dynamik i meningsmålingerne.

Trump advarer amerikanerne om to hårde uger i viruskampen. Den amerikanske præsident beskriver viruspandemien som en "pest" og forudser to "smertefulde uger".

Michelin-restauranter begæret konkurs. Kadeau-koncernen, der står bag en lang række aktiviteter, heriblandt Michelin-restauranter i København og på Bornholm, har måttet kaste håndklædet i ringen, fortæller virksomhedens direktør.

Novo vil have flere kvindelige chefer, men fejler. Ambitionerne fejler ikke noget, men virkeligheden ser noget anderledes ud. Novo Nordisk vil gerne have flere kvindelige ledere, men de seneste fem år er der intet sket. Faktisk er det gået den forkerte vej.

Søstrene Grene løber fart i webshop under krisen. Efter år med salgsvækst og åbning af butikker i nye lande har coronakrisen ramt Søstrene Grene hårdt. Butikker er lukket og flere ansatte på hovedkontoret afskediget. Kæden går dog i offensiven med en ny onlinebutik.

Kirkbi polstrer sig til usikkert 2020. Lego-familiens pengetank Kirkbi kom ud af 2019 med et betydeligt bedre afkast end i 2018. Men det kan sagtens være, at der bliver brug for en del af formuen til at hjælpe både Merlin Entertainments og Lego gennem coronakrisen.

Gik du glip af...

Her er et uddrag af tirsdagens vigtigste coronahistorier i punktform. Ellers kan du læse vores coronaoverblik, som vi opdaterer løbende.

  • Erhvervschefer lettede over åbnings-melding. Erhvervsledere udtrykker stor tilfredshed med udsigten til en genåbning af Danmark. Men det afgørende er, hvad der sker i USA og EU, lyder det.
  • Coronakrise koster dyrt for danske landmænd. Ethvert tilløb til fest er aflyst i størstedelen af Europa, hvor milloner af restauranter og hoteller også har låst døren. Det rammer nu indtjeningen hos danske producenter af okse- og kalvekød.
  • Derfor dør færre tyskere af coronavirus. Fra begyndelsen har Tyskland undersøgt alle mistanker om coronavirus. Derfor opdager tyskerne sygdommen hurtigere, hvilket gør kurven over dødeligheden fladere.
  • Tegn på at coronavirussen kan løbe løbsk i Japan. Hvor andre bukkede under, mente Japans regering at have epidemien under kontrol. I virkeligheden tog den måske blot tilløb.
  • Studerende kan få større SU-lån under krisen. Studerende, som risikerer at miste deres studiejob under coronakrisen, får nu økonomisk hjælp med hastelov, der giver mulighed for at tage et tre gange så stort SU-lån de kommende måneder.
  • Regeringen fremrykker mediestøtte til coronaramte medier. Regeringen vil hente 368,1 mio. kr. fra den årlige mediestøtte og udbetale den nu. Og det er nødvendigt, for medierne er hårdt ramt.
  • Længere frist til selvangivelsen. Alle skatteydere i Danmark får forlænget selvangivelsesfristen frem til 1. september. Det betyder, at en almindelig lønmodtager får fire måneder mere end sædvanligt til at rette i selvangivelsen.

Interview

Danfoss-direktør: Grønne tiltag kan skubbe hjulene i gang. Grøn omstilling var i forvejen på dagsordenen, og det giver mening at sætte fart på investeringerne inden for området nu, mener Danfoss-chef Kim Fausing.

Foto: Casper Dalhoff.

Finans fakta

Stigning i nye ledige: Her er de 10 hårdest ramte kommuner. Godt 37.000 flere danskere er nu tilmeldt som ledige, men nogle steder i landet har coronakrisen indtil videre ramt særligt hårdt.

Dagens profil

Han handler stadig i Netto, selvom han ikke længere er chefen. Brian Seemann Broe sagde sidste år op som chef i Netto, fordi han ikke længere havde sig selv med i beslutningerne. Siden har han holdt lav profil.

Brian Seemann Broe har siden sin opsigelse i Netto fået mere tid til eftertanke - og til sin familie. Foto: Peter Boel.

Dagens tal

16.000

Næsten 16.000 virksomheder har nu søgt om lønkompensation for ansatte, der er sendt hjem midlertidigt under coronaudbruddet.

Dagens foto

I New Yorks Central Park er der nu opstillet et nødhospital, der skal hjælpe med at behandle de mange coronasmittede new yorkere, som lige nu lammer byen. Foto: Spencer Platt/Getty Images.

Børs

De amerikanske aktier endte efter en ellers positiv start med moderate kursfald. Det brede S&P 500-indeks faldt tirsdag med 1,6 pct. Indekset er faldet med 23,7 pct. fra rekordniveauet i februar. Det endte derfor for S&P 500 at blive det værste første kvartal for markedet i USA siden 1938. Dow Jones-indekset mistede 1,9 pct., mens Nasdaq skrumpede med 1,1 pct. Markedet er ellers de seneste dage beroliget af de efterhånden mange stimuluspakker og likviditetsstøtte fra centralbankerne, og tirsdag var der også opløftende økonomiske data fra Kina.

Debat

Den usynlige hånd er blevet synlig. Coronaens krisepakker dokumenterer, at keynesiansk, økonomisk tankegang har sejret over hele verden, mener kommentator Jan Lund.

Det sker i dag

  • Erhverv: Rockwool International holder generalforsamling.
  • Erhverv: Den nye dab-radiokanal Loud går i luften ved midnat natten til onsdag.
  • Økonomi: Nationalbanken offentliggør klokken 8.30 prognose over dansk økonomi i lyset af coronakrisen. Klokken 10.30 afholdes et virtuelt pressemøde vedrørende den nye prognose.
  • Politik: Myndigheder holder pressemøde om coronavirus i Danmark.

PS...

En ny netflix-dokumentar bænker folk til skærmen under krisen. Man tror ikke sine egne øjne, men historien om tigerelskeren Joe Exotic og hans vanvittige verden er taget fra virkeligheden.

Joe Exotic poserer velvilligt med en af sine mange tigre i Netflix-dokumentarserien “Tiger King”. Foto: Netflix.

BRANCHENYT
Læs også