Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Pensionskæmper advarer mod grønt investeringskapløb | Dansk økonomi er hårdere ramt af coronakrisen end de andre nordiske lande | Japanske aktier slår 30 år gammel rekord

GODMORGEN

Her får du et hurtigt nyhedsoverblik med det seneste og bedste. God læselyst!

Nyheder

Pensionskæmper advarer mod grønt investeringskapløb

Danmarks største pensionsselskab, ATP, ser stort potentiale både for klimaet og pengekassen ved at investere i sorte selskaber, som vil være grønne. Andre pensionsselskaber bakker op, mens grøn NGO kalder det absurd. ATP-direktør Bo Foged er klar med en ny 2023-strategi, hvor de grønne investeringer skal styres af faglighed frem for følelser: »Vi skal prøve at finde en midterlinje«.

Ifølger ATP-direktør Bo Foged er der både afkast og klimagevinst ved at investere i sorte selskaber, som over de kommende år får en grønnere profil, som det eksempelvis har været tilfældet med Ørsted. Foto: Nikolai Linares.

Dansk økonomi er hårdere ramt af coronakrisen end de andre nordiske lande

Dansk økonomi sakker agterud i forhold til de andre skandinaviske lande, påpeger flere økonomer på baggrund af nye tal, bl.a. fordi vores restriktioner har været hårdere.

Per Mikael Jensen slås for at undgå personlig konkurs. Den internationalt erfarne og højt profilerede mediechef Per Mikael Jensen slås for at undgå at blive erklæret personligt konkurs. Sagen involverer en håndfuld kreditorer, hvoraf én for nylig har indgivet konkursbegæring.

Coronakrisen har givet et boost til store huse. Coronakrisen har givet de danske boligkøbere appetit på mere plads. Det har resulteret i, at der i coronaåret 2020 blev solgt flere store boliger. Sådan lyder det fra ejendomsmæglerkæden Home.

Bagger-Sørensen-familie skyder millioner i ny økologisk madkoncern. Hanegal er en af fire virksomheder, der fusionerer til fødevarekoncernen Future Food. En af medinvestorerne er Bagger-Sørensen familien, der gerne vil skyde endnu flere penge ind.

Casas indtjening slår rekord. Coronakrisen har udskudt en række byggeordrer hos Casa, og det har skåret 12 pct. af den kapitalfondsejede entreprenørgigants omsætning væk i 2020 sammenlignet med 2019. Bedre ser det imidlertid ud for indtjeningen, som når nye højder.

Japanske aktier slår 30 år gammel rekord. Det japanske aktiemarked har været lidt af et mysterium i mange år efterhånden og har stort set ligget fladt. Men nu er et 30-årigt langt dødvande muligvis brudt.

Mandag rundede det tunge Nikkei 225-indeks 30.000. Det er første gang i tre årtier. Grafik: Lars Nielsen.

Det skriver andre

Partiformænd og sundhedsordførere: Afgørende oplysninger blev tilbageholdt i minkforløb. Sagens dokumenter viser, at en væsentlig del af forklaringen fra Sundheds- og Ældreministeriet var forkert, lyder kritikken fra flere partiformænd og sundhedsordførere, som vil have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at forklare sig i et politisk samråd. (Berlingske - låst artikel)

Regioner undersøger Medicals Nordic for manglende test. Journalisering af lyntest fra fyret udbyder endte i en stor bunke papirer. Nu vil regionerne undersøge sagen. (Politiken - låst artikel)

Tidligere Carlsberg-formand: “Vi sad fem professorer i bryggeriets bestyrelse, og fundamentalt var det ikke en god konstruktion”. For første gang i Carlsbergs lange historie bliver det nu muligt at få en formand, der ikke er tilknyttet ejeren i Carlsbergfondet. Fra 2023 er det slut. (Børsen - låst artikel)

Gik du glip af...

Reaktionerne på regeringens udspil om at udvikle et elektronisk coronapas fortsætter med at dryppe ud fra forskellige dele af dansk erhvervsliv.

Fungerende finansminister Morten Bødskov annoncerede i starten af februar et dansk coronapas. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Indsigt

Sådan sprang et dansk roboteventyr ud af et skibsværft på Fyn.

Hvilke ingredienser skulle der til for at Danmarks tredjestørste by kunne ende med at placere sig på verdenskortet som et center for udvikling af robotteknologi?

Ude i de anonyme industrikvarterer i den syd- og sydøstlige del af byen - tæt på E20-motorvejen - er store som små robotvirksomheder skudt op. Fra Universal Robots og MIR, der blev solgt til den amerikanske robotgigant Teradyne for hhv. 1,9 og 1,7 mia. kr., til hastigt voksende skud som Blue Ocean Robotics.

»Klyngen var resultatet af en masse tilfældigheder,« siger professor Jeppe Nevers, der er leder af SDU’s Center for Maritim- og Erhvervshistorie og har forsket i den fynske succes sammen med en forskergruppe finansieret af Velux Fonden.

Det er ifølge ham nødvendigt at gå mere end 30 år tilbage i tiden for at få indblik i, hvordan Odense blev et centrum for et roboteventyr, og hvad andre brancher kan lære af det i dag. Det hele begyndte nemlig med nedgangen i A.P. Møller-Mærsks indflydelsesrige Odense Staalskibsværft - også kaldet Lindøværftet - i Munkebo.

Få historien her.

Et projekt på Lindøværftet blev starten på robotklyngen i Odense. Foto: Peter Hove Olesen.

Finans fakta

Fortiden skræmmer: Flekslån har haft en rente på næsten 6 pct. At negative renter bestemt ikke er en selvfølge, viser en opgørelse af fleksrenternes udvikling, som er udført af Realkredit Danmark. Renterne på de mest populære flekslån, F1, F3 og F5 har været tæt på 6 pct. Gennemsnitsrenten på F1-lånene har været 1,69 pct. gennem alle årene. Der er en vis risiko for, at boligejerne er blevet renteblinde eller renteforkælede, lyder advarslen.

Gigur 1: Udviklingen i renten på de mest populære flekslån, tal i pct.:. Figur 2: De nye rentesatser fra den netop overståede auktion over fleksobligationer. Grafik: Lars Nielsen. Kilde: Nordea Kredit/Realkredit Danmark.

Dagens profil

I næsten 25 år – han har jubilæum i marts – har Thomas Bustrup i DI arbejdet for dansk erhvervslivs interesser. Halvdelen af tiden som en del af direktionen og næsten hele vejen igennem med fokus på det internationale.

Siden 2017 har Thomas Bustrup været international direktør i Dansk Industri (DI). Foto: Stine Bidstrup. 

Dagens tal

48

Bitcoin når nye højder. Investerede man i bitcoin, da den blot kostede lidt over en halv krone i oktober 2010, ville man for 100 kr. kunne købe 165 bitcoins. Det antal bitcoins ville i dag have en samlet værdi på knap 48 mio. kr.

Børs

De danske aktier kom godt fra start i vinterferien. Det amerikanske aktiemarked holdt lukket i går på grund af helligdagen “President’s Day”. Mandag var en god dag for de danske aktier, der endte med en positiv start på ugen. C25-indekset endte 0,8 pct. højere. Allerøverst endte Danske Bank - skarpt efterfulgt af Carlsberg, der uden større selskabsspecifikke nyheder som forklaring tog en gevinst på 2,9 pct. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Tænk, hvis topchefer blandede sig i om deres ansatte lyder som idioter. »Man KAN ikke blande sig i sine medarbejderes fritid. Men tænk, hvis det det var anderledes. Det er en vild tanke. Jeg ved det. Men prøv alligevel at lege med den. Tanken. At en virksomhed beslutter at stå ved, åbent, at noget er mere vigtigt at bruge tiden på efter arbejde end noget andet,« skriver Anders Heide Mortensen.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver.

Det sker i dag

  • Erhverv: DSM og Metso kommer med årsregnskab.
  • Udland: EU's økonomi- og finansministre mødes til et uformelt møde om den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

PS...

Corona udskyder Festival. Skive Festival skulle efter planen afholdes i dagene 3.–5. juni i år. Men den plan er udskudt. I stedet bliver festivalen afholdt den første weekend i september.

BRANCHENYT
Læs også