Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Kina bliver den store vinder af coronakrisen | Danskerne lokkes til forstæderne | Tag cyklen på job og få mere i løn

GODMORGEN

Ikke de store begivenheder på programmet, men til gengæld en masse nyheder og relvante historier at starte dagen op med i Finans´ Briefing Morgen.

Nyheder

Kina bliver den store vinder af coronakrisen

Den kinesiske økonomi ser ud til at klare sig langt bedre under og lige efter coronakrisen end resten af verdens største nationer. Kina tager dermed endnu et tigerspring i sit forsøg på at hale ind på vestens økonomiske forspring.

Kinas håndtering af coronakrisen ser ud til at have styrket landets konkurrence ift. vestlige økonomier. Det til trods for handelsrestriktioner fra ikke mindst USA.  Foto: AP/Mark Schiefelbein.

Danskerne lokkes ud af storbyerne til forstæderne

Et liv i forstæderne er blevet mere eftertragtet blandt danskerne. Det viser en ny undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter, der siden 2010 hvert kvartal spørger mere end tusinde danskere om deres forventninger til boligmarkedet.

USA's centralbank fastholder renten tæt på nul frem til 2023. Centralbanken vil holde sin rente nær nul, indtil der er opnået maksimal beskæftigelse i USA. Også inflationen skal op på målet om 2,0 procent om året. Jerome Powell om lempelig pengepolitik: »Vi er fortsat forpligtet til at bruge alle værktøjer«.

Klimaminister: Afgifter på flyrejser og kød vil ramme socialt skævt. Regeringens støttepartier mener, det går for langsomt med klimainitiativer, og vil have handling nu.

Storinvestor dropper Harboes Bryggeri. Et af Harboes største investorer, Sparinvest, har valgt at trække sin støtte og vil sælge sine aktier i selskabet efter den seneste tids problematiske sager.

Langt om længe: Så er der gruppespil til FC Midtjylland. Med 3-0 over Young Boys sikrede FCM sig indbringende europæiske kampe enten i Europa League eller Champions League.

Cykel på arbejde - og få mere i løn. Tankvognsproducenten VM Tarm A/S tager snart en ny særlig bonusordning i brug for at sikre medarbejdernes helbred og bidrage til at reducere Co2-udledningen.

Det skriver andre

Usikkerhed får selskaber til at klamre sig til milliardkreditlinjer, de ikke bruger. De milliardstore “coronafaciliteter”, som selskaber tegnede i bankerne i foråret, står stort set uberørt. “Det er historien om usikkerhed,” siger FLS-topchef Thomas Schulz. (Børsen - låst artikel)

Eldrup advarer mod at hænge sig i antallet af elbiler. Ingen ved reelt, hvor mange elbiler en omlægning af bilafgifterne vil medføre i 2030. Det fastslår Anders Eldrup, som advarer mod at hænge sig for meget i resultatet ti år ude i fremtiden og i stedet opfordrer til at dykke ned i substansen af de forslag, elbilskommissionen har fremlagt. (Berlingske - låst artikel)

Mette Frederiksen om bilpark: Hele transportsektoren skal under loopet. Der skal tages hensyn til samfundsøkonomien ved omstillingen af bilparken, lyder det fra statsministeren. (Ritzau)

Gik du glip af...

De skarpe reaktioner fra restaurationsbranchen, som er strømmet ind oven på regeringens og myndighedernes beslutning om at stramme regler og retningslinjer i Hovedstadsområdet og en række omegnskommuner - så få du her essensen:

Administrerende direktør af Old Irish Pub, Peder Johan Blak har sammen med ledelsen besluttet at lukke fire ud fem barer, erfter regeringen har pålagt udskækningsstederne i hovedstadsområdet at lukke kl. 22. Foto: Kasper Heden Andersen.

Indsigt

Først tog tv-værten Sofie Linde bladet fra munden og berettede om et verbalt overgreb fra en chef i DR. Andre kvinder fra mediebranchen bakkede op og berettede om lignende hændelser, og nu ser bølgerne fra det oprørte #MeToo-hav ud til at slå ind over resten af dansk erhvervsliv.

Finans fakta

Unge ledere kræver klimakamp og grønt image. Når fremtidens ledere skal vælge arbejdsplads, er bæredygtighed, klima og miljø afgørende. Det viser resultaterne i en ikke offentliggjort forskningsrapport blandt 1011 ledere i alderen 18-35 år. To ud af tre ledere, der arbejder i en virksomhed med synligt fokus på bæredygtighed har planer om at blive i virksomheden de næste fem år.

Dagens profil

Han begyndte i en kælder, men endte med at sælge forretningen i millionhandel. Oprindelig blev Niels Brun Knudsen detailhandler i skuffelse over kundebehandlingen i en butik, der solgte friluftsudstyr. Den oplevelse for 40 år siden blev begyndelsen til butikskæden Friluftsland. En kæde han afhændede for tre år til en svensk konkurrent, som gjorde ham til mangemillionær. Søndag fylder han 60 år.

Niels Brun Knudsen har siden 1980 solgt friluftsudstyr, dels i butikskæden Friluftsland, som han solgte i 2017, dels i engrosselskabet Fritidsagenten, som han er formand for. Foto: Gregers Tycho.

Dagens tal

6

Det er tallet efterfulgt af et stort G, vi måske snart når til, når vi snakker mobile netværk. For selvom man dårligt nok er begyndt at bruge den nyeste generation, 5G-netværket, som f.eks. TDC officielt aktiverede i sidste uge, så er forskere allerede i fuld gang med at udvikle 6G-netværket, skriver DR. Et ekstremt hurtigt netværk, hvor man ifølge beregningerne vil kunne downloade 142 timers Netflix på ét sekund. Ja, du læste rigtigt. Et sekund.

Børs

Fed-chef-melding sendte aktier i minus. Det brede S&P 500-indeks faldt i aftes 0,5 pct. Værre gik det teknologiaktierne på Nasdaq, som skrumpede 1,3 pct., mens de mere traditionelle og cykliske aktier i Dow Jones klarede et plus på 0,1 pct., da især energi- og finansaktierne klarede sig godt. Aktierne vendte samlet set rundt fra stigninger til kursfald - sandsynligvis fordi Fed-chef Jerome Powell i aftes - igen - satte spørgsmålstegn med opsvinget i USA's økonomis styrke. Her er den seneste børsberetning. (Reuters)

Debat

Hjemmearbejdspladser har fået det store gennembrud under coronakrisen, men er ikke en gylden nøgle til bedre arbejdsliv for alle efter pandemien. Der er nemlig en række faldgruber forbundet med hjemmearbejdet, som man skal være meget opmærksom på, skriver Finans´ chefredaktør Steen Rosenbak.

Det sker i dag

  • Erhverv: Ryanair afholder generalforsamling.
  • Erhverv: Fedex kommer med regnskab for første kvartal, Onxeo kommer med halvårsregnskab, mens Roblon kommer med regnskab for tredje kvartal og Chemometec kommer med årsregnskab.
  • Udland: Den britiske centralbank, Bank of England, kommer med rentemeddelelse.

PS...

Umiddelbart lyder det komplekst at skabe overblik over verdensøkonomien. Men mediet "howmuch" har alligevel prøvet. Det har ganske enkelt lavet et grafisk kort over verdensøkonomien, hvor man kan se størrelsesforholdet de enkelte lande imellem.

BRANCHENYT
Læs også