Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Danske Bank holder fast i chefbonusser - andre storbanker har droppet dem | Milliardregning truer Nets | Danske Bank strammer kravene til boligkøbere

Artiklens øverste billede
Danske Bank på Kongens Nytorv.

GODMORGEN

Danske Bank strammer kravene til boligkøbere, men direktionens bonusprogrammer bliver der ikke pillet ved. Og så får du samtidig historien om den milliardregning, der kan ramme Nets midt i krisen. God læselyst.

Nyheder

Milliardregning truer Nets

Nets kan ende med at skulle dække tabet for de forbrugere, der aldrig får det, de har betalt for, på grund af f.eks. konkurser i rejsebranchen. Nets er simpelthen kommet i en klemme, der allerede forventes at koste selskabet knap 1 mia. kr.

Nets med topchef Bo Nilsson i spidsen risikerer at hænge på store regninger som konsekvens af coronakrisen. Illustration: Anders Thykier

Danske Bank holder fast i chefbonusser - andre storbanker har droppet dem

Danske Bank vil ikke betale udbytte for 2019 på grund af coronapandemien. Men coronakrisen får ikke banken til at sløjfe direktionens bonusprogrammer.

Danske Bank strammer kravene til boligkøbere. Ejendomsmæglere og boligøkonomer er langt fra tilfredse med, at landets største bank strammer skruen på et boligmarked, som i forvejen har det svært under coronakrisen. »Banken risikerer at skubbe til et væltende læs,« siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter. »Vi gør det for at beskytte de mest sårbare kunder,« lyder forsvaret fra banken, der tirsdag aften også fik kritik fra erhvervsministeren.

Mødebranchen om forsamlingsforbud: Et tomrum som er svært at navigere i. Branchen kræver flere nuancer i forbud mod store forsamlinger. Der er forskel på et årsmøde med danskvand og en aftenkoncert med fadøl, lyder det. Det sker efter, regeringen har fastsat, at tallet 500 er, hvad begrebet "store forsamlinger" dækker over. Men det ændrer ikke noget foreløbig, fastslåes det.

To danske brødre har tjent 230 mio. kr. Et ukendt dansk brødrepar er i al ubemærkethed blevet mangemillionærer på en virksomhed, der lever af at levere emballage til primært fødevareindustrien.

Blå blok raser mod 3F's corona-aftaler. Tre borgerlige partier går nu ind i sagen om 3F’s corona-aftaler om favorisering af 3F-medlemmer. Bl.a. skal virksomheder kunne miste mulighed for hjælpepakker, hvis de følger aftalen.

Coronakrisen ændrer vores økonomi - og det er allerede begyndt. Boligmarkedet, forbruget og produktionen: Coronakrisen kommer til at ændre det økonomiske landskab, vurderer økonomer. På flere måder.

Hvad sker der nu, hvis man ikke engang kan forære olie væk? Olieindustrien er rystet efter, at texansk råolie blev handlet til ÷37,63 dollars pr. tønde.

Coronakrise sikrer Netflix rekordhøjt antal nye abonnenter. Netflix overgik forventningerne, da streamingtjenesten fremviste et rekordhøjt antal nye abonnenter, 15,7 millioner, i første kvartal af 2020. Netflix havde forventet 7 millioner nye kunder.

USA er klar med ny hjælpepakke. Kongressen i Washington er klar med en ny hjælpepakke til mindre virksomheder, der er ramt af coronakrisen. Pakken indeholder hjælp for i alt 480 milliarder dollar. Det svarer til omkring 3300 milliarder kroner. (Ritzau)

Lego-familie tjener stort. Kirk Johansen-familien har med en ny investeringsstrategi firdoblet overskuddet i Kirk Kapital. Det udløser en bonus på 28 mio. kr. til topmedarbejderne. (Børsen)

Storbank forudser ny guldfeber. Mens alt andet er usikkert, vil guld blive en sikker havn for investorer. Derfor hæver Bank of America nu prismålet for guld i en ny, 18-måneders prognose.

Gik du glip af...

Forsikringsgiganten Tryg rammes hårdt af coronakrisen i årets første kvartal.

Topchefen i forsikringsselskabet Tryg Morten Hübbe. Foto: Gregers Tycho

Interview

Kendt iværksætter træder tilbage. Efter en stribe opkøb og etablering af nye aktiviteter vil de to hovedpersoner i den danske onlinekoncern Coolshop fokusere på investeringer og strategi. En af stifterne er Jakob Risgaard forklarer fremtiden således: »Vi har mange aktiviteter, og jeg er f.eks. også med i den kommende sæson af Løvens Hule, så der kommer uden tvivl endnu mere til,« siger han.

Jacob Risgaard, medejer og stifter af den nordjyske onlinekoncern Coolshop. Foto: Carsten Snejbjerg

Overblik

Hvad har Trump sagt og gjort i coronakrisen? Det amerikanske medie NPR har lavet en tidslinje over, hvad USA's præsident Donald Trump rent faktisk har sagt og gjort under krisen. Få hele overblikket her.

Dagens profil

»Langt de fleste virksomheder kan godt administrere en to meter-ordning og tilbyde håndsprit til de ansatte, samtidig med at de får gang i hjulene igen«. Ordene er Lars Monrad-Gyllings. Den tidligere topchef, der i dag er professionelt bestyrelsesmedlem, har under coronakrisen travlt med hjemmefra at deltage i virtuelle møder.

Lars Monrad-Gylling er bestyrelsesformand for designvirksomhederne Vipp og Kvadrat og for it-firmaerne Schultz og Skolebordet. Foto: Nicolai Lorenzen

Dagens tal

1000

Knap 1.000 danskere er strandet i udlandet på grund af af coronakrisen. De fleste er i Pakistan og Indien. Se her listen over de lande, hvor danskere er strandet.

Børs

Usikkerheden fortsatte efter oliekollaps. De amerikanske aktier faldt tungt tirsdag, da mandagens oliekollaps fortsatte. Det brede S&P 500-indeks faldt med 3,1 pct., mens Dow Jones-indekset mistede 2,7 pct., og teknologitunge Nasdaq bakkede med 3, pct.

Her er den seneste børsberetning.

Debat

Et verdenshistorisk økonomisk eksperiment er i gang. Coronakrisen er på mange måder en skelsættende begivenhed. Økonomisk set er vi alle deltagere i et af verdenshistoriens helt store eksperimenter, skriver Jakob Vejlø, der er chefstrateg i BankInvest.

Det sker i dag

  • Erhverv: Cbrain, Postnord, svenske Handelsbanken, Heineken, Ericsson, Roche, AT&T, Telia og Gjensidige kommer med regnskab for første kvartal. Cbrain og SKAKO afholder generalforsamling.
  • Økonomi: Finansdanmark kommer med tal på udlån til boligejere i første kvartal. Danmarks Statistik kommer med tal for forbrugertilliden i april.
  • Politik: Møde i Folketingssalen, hvor ministrene svarer på oversendte spørgsmål i ministrenes spørgetid.
  • Øvrigt: I dag er det Earth Day, som markeres i hele verden. I år kan organisationen, der arbejder for at genplante træer og beskytte truede dyrearter, fejre 50 års jubilæum.

PS...

Et styks privat ø som sikkerhed. Den britiske milliardær Richard Branson vil nu stille sin private ø i Caribien som sikkerhed for at redde sit kriseramte forretningsimperium Virgin Group. »I løbet af de fem årtier, jeg har gjort forretning, er dette den mest udfordrende tid, vi nogensinde har stået overfor,« lyder det fra Branson i et åbent brev til de ansatte.

Richard Branson. Foto: Reed Saxon/AP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.