Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

FLSmidth betaler millioner tilbage efter korruptionssag | Danske seniorer kan blokere for et opsving efter krisen | Skatteministeren er klar til at skærpe momskontrollen

Artiklens øverste billede

GODMORGEN

FLSmidth har betalt millioner tilbage efter en opsigtsvækkende korruptionssag. Og så kan de danske seniorer komme til at blokere for et muligt opsving efter krisen, advarer økonomer. Det og meget mere får du her i morgenens første briefing med alt det vigtigste om bl.a. coronakrisen.

Nyheder

Danske seniorer kan blokere for et opsving efter krisen

Hvis de ældre skal blive hjemme i længere tid på grund af risiko for coronasmitte, bliver det svært at få gang i væksten efter genåbningen. De +60-åriges forbrug udgør 33 pct. af det samlede forbrug og er dermed afgørende for et muligt opsving, lyder det fra økonomer.

72-årige Hugo Strunge Frank er usikker på, hvornår han egentlig vil føle sig sikker igen og forventer, at der går lang tid, før han rigtig bevæger sig ud. Foto: Marie Ravn.

FLSmidth betaler millioner tilbage efter tunesisk korruptionssag

Den børsnoterede industrivirksomhed FLSmidth har betalt 2 mio. euro tilbage til en tunesisk kunde, efter at Finans i februar afdækkede virksomhedens rolle i en spektakulær korruptionssag. Men direktøren for den tunesiske virksomhed stiller sig stadig ikke tilfreds.

Skatteministeren er klar til at skærpe momskontrollen. Momskontrollen skal styrkes med 90 nye medarbejdere. Derudover skal Skattestyrelsen have bedre it, der kan være med til at sikre, at forkerte momsindberetninger ikke slipper igennem systemerne. Det sker efter skarp kritik fra Rigsrevisionen.

Trump har underskrevet dekret om delvist stop for indvandring. Præsident Donald Trump har underskrevet et dekret herom og siger, at stoppet, som især vedrører Green Card-ordningen, skal »beskytte sundhedsvæsnets ressourcer for amerikanske patienter« ramt af coronavirus. (BBC)

Lækkede dokumenter afslører danskeres skjulte penge. Lækket af de såkaldte Panama Papers har ført til et dansk krav på 411 mio. kr. mod selskaber og privatpersoner, der har gemt penge i skattely. Regeringen sætter 100 nye ansatte ind mod snyd. (Politiken)

HK klager nu til EU. Med et argument om ulovlig statsstøtte går fagforeningen HK nu til EU i et forsøg på at standse den såkaldte virksomhedspraktikordning, som de ikke mener hjælper de ledige.

Supermarkedsgigant satser en halv milliard kroner i onlinekrig. Salling Group går nu for alvor i krig med onlinekonkurrenter som Nemlig.com og kaster alene de næste to år over en halv milliard kroner ind i koncernens største onlinesatsning nogensinde. (Børsen)

EL stiller krav: Staten skal have aktier i bytte for nye hjælpepakker til erhvervslivet. Forslag om milliardfond til opkøb af virksomheder rejser ny debat om, hvor langt staten skal gå under coronakrisen. LA advarer mod »socialisme«.

Hypet tech-firma rejste 15 mia. kr. fra investorer – nu bliver hver anden medarbejder fyret efter salgsflop. Magic Leap, der udvikler briller til augmented reality, dropper helt at sælge til private og skærer tusind stillinger væk. Selskabet fik milliarder af dollars fra Google og andre kendte investorer, men produktet floppede.

Saxo Bank-stifter lukker tysk milliardær ind i flyfirma. Den tyske gipsmilliardær Alexander Knauf har købt sig ind i det danske flyselskab Fournais Aviation, hvis grundlægger og hovedaktionær er Saxo Bank-stifter Kim Fournais.

Alvorligt sikkerhedshul afsløret i iPhone – lappes med næste opdatering. En tom e-mail var alt, hvad det krævede for en hacker at få adgang til data på en iPhone. Sikkerhedshullet har været brugt i årevis, men bliver lukket nu med en opdatering.

Gik du glip af...

Rejsebranchen er i oprør, efter at Erhvervsministeriet har forringet vilkårene i en lånepakke, der skulle give bureauerne mulighed for at refundere kunderne for aflyste rejser.

  • Pakken: Rejsebranchen har i ugevis tryglet om forbedringer og ændringer i en lånepakke til 1,5 mia. kr., der i al hast blev vedtaget i midten marts.
  • Problemet: Vilkårene i den oprindelige lånepakke betød, at rejsebureauerne kunne få et lån svarende til den fulde pris, som kunden skulle have retur. Nu er vilkårene forringet, så bureauet kun kan få dækket de faktiske omkostninger forbundet med de aktuelle rejser. Desuden er lånet kollektivt, hvilket også har fået branchen til at reagere.
  • Reaktionen: »Jeg risikerer, at skulle betale meget mere tilbage, end jeg har lånt. Det nøjagtige beløb kender jeg ikke, for det afhænger af branchens omsætning. Det er urimelige vilkår,« siger tidligere håndboldspiller, Camilla Andersen, der nu er direktør for rejseselskabet Travel Sense.

»Det mest groteske er, at jeg også hæfter for konkurrenternes lån. Hvis de går konkurs, bliver min regning blot større,« siger Camilla Andersen, direktør og ejer af Travel Sense. 

Udblik

Mens politikerne slås, vælter Sydeuropa ned i dybet. Scenen er sat til endnu et dramatisk opgør, når EU’s stats- og regeringschefer torsdag samles til endnu et virtuelt topmøde. Konflikten er den klassiske i EU mellem Nord- og Sydeuropa. Skal EU-landene i almindelighed og eurolandene i særdeleshed udstedes fælles statsobligationer, hvor de økonomisk stærkeste lande stiller deres kreditværdighed til rådighed for de svageste? Finans klæder dig på til dagens topmøde.

Finans fakta

Danskerne vil bruge flere penge på rejser og restauranter efter coronakrisen. Rejser i Danmark og restaurantbesøg bliver et hit hos danskerne, når restriktionerne bliver løftet. Danskerne drømmer i hvert fald om at kunne bruge flere penge på oplevelser, end de før har gjort, viser nye tal.

Forventet privatforbrug efter coronakrisen, i forhold til før coronakrisen. Grafik: Finans. Kilde: Userneeds.

Dagens profil

Klavs Gravesen, partner i Horten Advokatpartnerselskab, var dybt involveret i etableringen af først Københavns Energi og siden af Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor), der var en fusion af kommunale forsyninger. Fredag fylder han 60.

Klavs Gravesen havde, inden coronakrisen viste sig, planlagt at fejre sin runde fødselsdag med sin ægtefælle på en tur til den norske øgruppe Svalbard. Nu bliver højdepunktet i stedet en gåtur i skoven. Foto: Gregers Tycho. 

Dagens tal

59

Europæisk arbejdsløshed. McKinsey vurderer, at op mod 59 mio. europæere er i risikozonen for at blive ramt af arbejde på nedsat tid, midlertidig hjemsendelse eller et mistet job som følge af coronakrisen. Derfor kan social uro blive det næste store problem på den anden side af krisen.

Børs

Ro om olie og hjælpepakke gav plusser på Wall Street. Det brede S&P 500 voksede 2,3 pct., mens Nasdaq steg med 2,8 pct. onsdag. Dow Jones-indekset endte også i plus med 2,0 pct. En stabilisering af oliepriserne i USA og endnu en hjælpepakke i USA førte til en bedre stemning blandt de amerikanske investorer.

Her er den seneste børsberetning.

Debat

Aktiemarkedet ignorerer regningen for coronakrisen. »Her og nu er en af coronakrisens konklusioner, at aktiemarkedet ikke giver et reelt billede af dansk erhvervslivs tilstand. Og det gør investorerne klogt i at skrive sig bag øret, mens genåbningen af samfundet fortsætter sin meget, meget langsomme vandring mod normalitet,« skriver chefredaktør, Steen Rosenbak.

Steen Rosenbak, chefredaktør.

Det sker i dag

  • Erhverv: Tivoli, Swedbank, Credit Suisse, Volvo Group og Eli Lilly kommer med regnskaber.
  • Økonomi: Der kommer opgørelse over, hvor mange amerikanere, der meldte sig ledige i uge 16.
  • Politik: EU's stats- og regeringschefer holder i dag topmøde.
  • Øvrigt: Det europæiske fodboldforbund Uefas eksekutivkomité mødes i dag for at diskutere de seneste udviklinger angående coronavirussets indflydelse på europæisk fodbold.

PS...

Planlagt og anlagt ned til mindste detalje: Brasilia fylder 60 år. Det vakte international opmærksomhed, da den brasilianske regering i sin tid besluttede at fratage Rio de Janeiro sin status som hovedstad og i stedet anlægge en helt ny hovedstad på en øde slette i det indre af den tilbagestående delstat i det centrale Brasilien. BBC fejrer fødselsdagen med en række fotografier af den hastigt voksende by med de særegne og ofte skulpturelle bygninger.

Brasiliens hovedstad, Brasilia, med de mange særegne og futuristiske bygninger fejrer 60 års fødselsdag i disse dage. Foto: Sergio Lima / AFP.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.