Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Investorer: Coronakrise bør føre til lavere topchef-bonusser | Virksomheder drukner i usolgte varer | Kongressen har vedtaget en hjælpepakke på knap 500 milliarder dollars

GODMORGEN

Skal topchefer have bonus i krisetider? Skal syge coronapatienter i respirator? Hvorfor betaler kunderne for, at Mærsk sejler langsomt? Og hvor langt er vi egentlig fra en coronavaccine? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi ser på i denne morgenbriefing. God læselyst.

Nyheder

Investorer: Coronakrise bør føre til klart lavere topchef-bonusser

Stribevis af selskaber har fyret og hjemsendt medarbejdere, mens nogle ledelser er gået ned i løn. De mange negative udmeldinger bør også afspejles i bonusudbetalingerne, lyder det fra ATP. Dermed prikker pensionskassen til et af bestyrelsernes største dilemmaer: Bonusser til topcheferne i en krisetid.

Der bliver som regel lyttet godt efter, når vicedirektør og aktiechef i ATP, Claus Wiinblad, forholder sig til selskabernes ageren. Han har tidligere bl.a. kritiseret Carlsbergs lønpakke til ledelsen. Foto: Stine Bidstrup.

Coronakrisen puster liv i Mærsks nyeste succes: At forsinke transport af varer

I øjeblikket slås en stribe danske virksomheder med at få plads til de dynger af sko, møbler og andre varer, der hober sig op på deres stopfyldte lagre. Det får flere til at ty til kreative krumspring. Bl.a. hyres A.P. Møller-Mærsk rask væk til at sinke transporten af deres gods i kamp mod de overfyldte lagerhaller.

Containere hober sig op på havnene i Europa, fordi butikkerne ikke kan aftage varerne. Foto: Tanja Lund Carstens.

Kongressen har vedtaget en hjælpepakke på knap 500 milliarder dollars. Tiltag i USA for at afbøde de økonomiske effekter af coronakrisen når hidtil usete højder med ny hjælpepakke.

Mette Frederiksen melder først ud om fase 2 lige før den 10. maj. Danskerne bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed. For der går nogle uger endnu, inden det bliver meldt ud, hvordan næste fase i genåbningen af Danmark skal foregå, lyder meldingen fra statsministeren.

Leverandører undrer sig over lynnedtur i tøjkæde. Leverandører til butikskoncernen PWT Group, der står bag Tøjeksperten og Wagner, undrer sig over en tilsyneladende lynhurtig forværring af selskabets økonomi og manglende dialog. I det hele taget er tøjproducenterne presset fra alle sider.

Eksplosionen af arbejdsløse i USA fortsætter. I sidste uge stillede 4,4 mio. amerikanere sig op i køen til at få ledighedsunderstøttelse. Dermed er der kommet flere end 26 mio. ledige på fem uger i verdens største økonomi.

Regeringen vil sætte hårdere ind mod skattesnyd. Flere ressourcer til kontrol og hårdere straffe er de centrale elementer i nyt udspil fra regeringen mod skattesnyd.

25.000 virksomheder har søgt lønkompensation. Over halvdelen af de virksomheder, der har søgt kompensation, har fået eller vil meget snart få udbetalt støtten fra staten, oplyser Erhvervsministeriet.

Tobakskæmpe fyrer 800. Scandinavian Tobacco Group gør klar til at afskedige 800 medarbejdere som led i en omstrukturering oven på købet af Agio Cigars. Det svarer til knap 7 pct. af firmaets arbejdsstyrke på verdensplan.

Konkursbølge truer it-branchen. It-branchens 4.300 virksomheder satte omsætningsrekord i 2019 og skabte 4.000 nye job. Alligevel er mange it-virksomheder truet på livet af coronakrisen, som har fået erhvervslivet til at skære i it-budgetterne i stor stil.

Aldi Danmark får trecifret millionindsprøjtning. Den tyske discountgigant Aldi har for anden gang i år sendt et trecifret millionbeløb efter Danmark. Den pressede danske discountkæde har netop fået tilført 370 mio. kr. fra sine ejere, fremgår det af virksomhedsregistret CVR. (Fødevarewatch)

Studie: Rygere kan have lavere risiko for at få coronavirus. På hospitaler i flere lande er rygere stærkt underrepræsenterede på hospitalernes covid-19-afdelinger. Franske forskere vil nu afprøve nikotinplastre i kampen mod coronavirus – men advarer samtidig mod at begynde at ryge. (Berlingske)

Podcast

Lyt til ugens udgave af Bundlinjen. I denne uge diskuterer det faste panel følgende emner: Danske Bank strammer boligskruen, Lars Løkke overtager debatten og en ny økonomi opstår med coronakrisen. Lyt med her.

Foto: Stine Bidstrup.

Gik du glip af...

Sydeuropa vælter ned i dybet. Det vil tage år at overvinde coronakrisen, men inden da kan en ny statsgældskrise ramme. Scenen var sat til endnu et dramatisk opgør, da EU’s stats- og regeringschefer torsdag samledes til endnu et virtuelt topmøde.

Indsigt

Den store løsning hedder vaccine. Men først venter et hækkeløb af dimensioner. En vaccine ligner efterhånden den eneste vej tilbage til et "normalt" liv uden ekstra afstand. Men det kan have lange udsigter. Vaccinen skal både udvikles, testes og produceres i svimlende mængder. Zetland har set på vejen frem - og et ubehageligt dilemma, når vaccinen lander.

Foto: Boris Roessler/AP.

Økonomi

Verden tørster efter prognoser. Supercomputerne er på overarbejde i de institutioner og organisationer, der regelmæssigt udarbejder økonomiske prognoser. Coronakrisen er kommet så hurtigt og lammende, at alle ønsker at vide, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Finans fakta

"Danmarks hurtigste BNP-indikator" giver et lys i mørket. Mens virksomheder hjemsender og fyrer folk i tusindvis, og hjælpepakker sender milliarder ud for at holde hånden under dansk erhvervsliv, er der et lille lys i økonomi-mørket: Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen.

Dagens profil

»Jeg forsøger at være en glad, levende og nok også krævende leder.« Claus Omann Jensen var for få år siden borgmester i Randers. Nu står han i spidsen for Færchfonden med den holdning, at han aldrig holder helt fri.

Claus Omann Jensen, adm. direktør i Færchfonden, voksede op på Sjælland, men har i en årrække haft sit arbejds- og privatliv i Jylland. Foto: Færchfonden.

Dagens tal

13,5

Hvor hårdt bliver økonomien ramt af coronavirussens fremfærd? Det har vi nu fået endnu et fingerpeg om i form af tal for erhvervstilliden i Europa. Det såkaldte PMI-indeks faldt fra 29,7 i marts til 13,5 i april. Det er det største fald i statistikkens historie.

Børs

Aktierne faldt beskedent i USA. Det brede S&P 500 faldt med 0,1 pct., mens Dow Jones vandt 0,2 pct. Nasdaq gik marginalt ned. Aktierne holdt med andre ord skansen trods dystre økonomiske udgifter. Investorerne har ifølge iaggtagere sat deres lid til en fortsat fremgang mod en udfladning af smittekurven i USA og en snarlig genåbning af samfundet. Efter børslukketid blev endnu en hjælpepakke vedtaget.

Debat

Fem skridt fra ansat til selvstændig. Vejen til at blive selvstændig er ikke bare som at knipse med fingrene. Det er ikke sådan, at du får ideen om fredagen og så lægger du din opsigelse om mandagen. Stort set alle de selvstændige, Louise Orbesen har talt med, har taget de samme fem skridt fra livet som ansat til livet som selvstændig. Her er en guide.

Louise Orbesen, partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group.

Det sker i dag

  • Erhverv: Topdanmark, Sanofi og American Express kommer med regnskab for første kvartal.
  • Erhverv: Euroinvestor, Simcorp og Boliga Gruppen afholder generalforsamling.

PS...

Er en respirator løsningen for coronapatienter med vejrtrækningsproblemer? De fleste ville svare ja, men stadig flere læger er i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige løsning, skriver Reuters.

Mysteriet om patient nul. En to år gammel amerikansk efterretning har givet nyt liv til en alternativ teori om coronapandemiens udspring. Måske begyndte den alligevel ikke på et madmarked i Wuhan, men i laboratoriet rundt om hjørnet, hvor man i årevis har eksperimenteret med coronavirus i flagermus. Lyt med i DR's podcast 'Genstart'.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.