Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Computerspil-firmaer har medvind under coronakrisen | Det bliver markant dyrere at flyve | Nye tal fra regeringen: Næsten 190.000 danske job er hårdt ramt af coronakrisen

Artiklens øverste billede
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lover, at der er ny hjælp på vej til SAS. Foto: Tariq Mikkel Khan

GODMORGEN

Coronakrisen har ændret meget. Spilbranchen har fremgang, SAS har massiv tilbagegang, ligesom du i denne briefing får en række magtfulde investorers bud på, hvordan krisen ændrer vores investeringer. God læselyst.

Nyheder

Computerspil-firmaer har markant medvind

Mere tid i hjemmet under coronakrisen har givet langt større efterpørgsel efter spil. Det giver bonus for succesfulde danske producenter. Men trods successen er udsigterne noget mere dystre for nye firmaer. For coronakrisen har gjort investorerne mere forsigtige, og det kan medføre pengenød for unge firmaer.

Folk bruger mere tid på computerspil, og det giver øget indtjening for mange danske producenter, siger Mathias Gredal Nørvig. adm. direktør i en af branchens store selskaber, Sybo Games. Foto: Stine Bidstrup.

Det bliver markant dyrere at flyve efter coronakrisen

Brancheorganisation spår fordobling af billetpriserne. Krisen er så lang og så dyb, at de allerfærreste flyselskaber kan klare sig uden statslig hjælp i milliardklasen. Konkurser, opkøb og fusioner kan vente forude.

Nye tal fra regeringen: Næsten 190.000 danske job er hårdt ramt af coronakrisen. Antallet af danskere, der er meldt ledige eller er tilmeldt lønkompensation under coronakrisen, nærmer sig 190.000, viser nye tal fra Finansministeriet.

Erhvervsliv bakker op om milliard-forslag fra fagbevægelsen. Forslag til at sende milliarder af kroner i omløb møder generel opbakning fra DI og tidl. overvismand. Cepos er imod det meste og frygter især, at ét forslag vil blive svært at rulle tilbage.

Krisen udløser billigere husleje for detailbutikker. En del danske udlejere af butikker og detailkæder finder sammen om kriseløsninger. Der er dog fortsat pres på fra detailhandlen for at sikre likviditet til at komme gennem coronatiden.

Gyldendal om bogkædes konkurs: »Det er ikke blot et coronafænomen«. Bogmarkedet er under forandring, og krisen vil digitalisere vores læsevaner endnu mere, vurderer direktøren for Gyldendal.

Coop dropper kuldsejlet Kina-projekt. Coop har droppet planen om et kinesisk eventyr for Irma og lukket selskabet bag eksport af Irma-varer til Kina.

Googles ejer overgår forventning. Selskabet Alphabet, der ejer Google og Youtube, har i første kvartal noteret en stigning i omsætningen, der var bedre end ventet trods global krise.

Jorden vakler under Teslas europæiske kæmpefabrik. Byggeplanerne til Teslas kommende bilproduktion i Tyskland må ændres, da den sandholdige jord ikke kan bære fabrikken, der fylder 200 fodboldbaner.    

Masser af abonnenter kan langt fra redde landets største dagblade. Annoncefaldet er så voldsomt hos dagbladene, at abonnementsboomet under coronakrisen slet ikke kan kompensere for mediekoncernernes økonomiske tab.

Gik du glip af...

SAS vil fyre 5000 ansatte. Flyselskabet måtte tirsdag meddele, at et stort antal medarbejdere skal afskediges, og at man forventer, at der vil går flere år, inden efterspørgslen er tilbage på niveauet før coronakrisen.

SAS' topchef Rickard Gustafson. Foto: SAS. Illustration: Anders Thykier.

Investering

Magtfulde investorer: Sådan kan coronakrisen ændre vores investeringer. Mindre urbanisering, en opbremsning i globaliseringen og større usikkerhed er nu del af fremtidsscenariet hos nogle af landets tungeste investorer.

»Lige nu er vores hovedscenarie, at der vil komme en modvægt til den meget voldsomme urbanisering, som har fundet sted i virkelig mange år,« siger PFA's topchef Allan Polack. Foto: Presse.

Podcast

Hvem skal bære åget fra coronaens gældsbyrde? Aldrig før har alverdens lande stiftet så meget gæld så hurtigt. Centralbankerne lover indtil videre at tage regningen - men hvor længe er det holdbart?

Finans fakta

Sådan forebygger du coronasmitte på arbejdspladsen. Mere end halvdelen af danskerne er i tvivl om, hvordan de bedst kan undgå coronasmitte, når de vender tilbage til deres arbejde, men sundhedsmyndighederne har her seks gode råd til at undgå smitte på kontoret.

Dagens profil

»Jeg måtte snart sande, at jeg i den grad savnede at være aktiv i driften«. I 2018 forlod Bo Uggerhøj en direktørstilling for i stedet at blive professionelt bestyrelsesmedlem på fuld tid. Men nu vil han tilbage i rollen som topchef på daglig basis.

Bo Uggerhøj var tidligere adm. direktør i SOS International og i Falck Assistance. Foto: Spar Nord Fonden.

Dagens tal

8.800

Europa står overfor, at obligationer for over 8.800 mia. kroner skal udstedes alene i år. Det er et historisk højt tal, der også slår tiden efter finanskrisen, viser opgørelser fra en række storbanker.

Børs

Beskedne aktiefald før megaregnskaber. Det brede S&P 500-indeks endte i aftes med et fald på 0,5 pct., mens teknologitunge Nasdaq tabte 1,4 pct. Dow Jones skrumpede med 0,1 pct. En vending i teknologiaktierne sendte markedet i minus, inden der de kommende dage kommer flere store regnskaber fra tech-giganterne. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Det bliver med røde tal på bundlinjen. Så meget er sikkert, når Kinas tre største flyselskaber udsender kvartalsregnskaber. Men en stribe selskaber har med handlekraft og fleksibilitet fundet ly for stormen et uventet sted: Fragtmarkedet - flyselskabernes nye livline, skriver kommentator Jan Lund.

Det sker i dag

  • Erhverv: Ørsted, , Nordea Bank, Novozymes, Sydbank, GN Store Nord, Ringkjøbing Landbobank, Deutsche Bank, Daimler, Airbus, Boeing, Spotify, Samsung, Ebay, Facebook, Microsoft, Tesla, Astrazenca, Mastercard, SEB og Barclays Bank kommer med regnskab for årets første kvartal. Alm. Brand, Copenhagen Capital S og Danske Andelskassers Bank afholder generalforsamling.
  • Økonomi: Den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve, holder fortsat rentemøde i dag.

PS...

Coronakrise sætter salg af Superliga-klub på pause. En stribe danske fodboldklubber er på jagt efter nye investorer, men det kan coronakrisen sætte en stopper for, ligesom prisen på klubberne er faldet, forklarer en ekspert i virksomhedshandler.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.