Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Magtbalancen skrider: Novo Nordisk Fonden betaler 10 pct. af al offentlig forskning i Danmark | Cowi øjner jackpot i USA oven på coronakrise | Ukendt dansker tjener milliardbeløb på investeringer fra 1980'erne

Kurt Bligaard Pedersen er ny formand for Jyske Bank.

GODMORGEN

Novo Fonden finansierer mere og mere af dansk forskning, Cowi ser vækst på vej i USA og så skifter statsministerens toprådgiver nu til Danfoss. Morgenens første briefing er hermed serveret.

Nyheder

Magtbalancen skrider: Novo Nordisk Fonden betaler 10 pct. af al offentlig forskning i Danmark

Det medfører et ansvar, vi er meget bevidst om, lyder fra fonden selv. Direktøren mener, at universiteterne er fuldt ud i stand til at sige nej til bevillinger. Men de private fondes hastigt stigende bevillinger til de danske forskningsmiljøer er som et tveægget sværd.

Novo Nordisk Fonden fylder enormt meget, når det handler om, hvem der betaler for offentlig forskning i Danmark. Foto: Arkiv

Cowi øjner jackpot i USA oven på coronakrise

Cowi har forgæves jagtet vækst i USA, men med coronakrisen ser de milliardinvesteringer i infrastruktur, som ingeniørvirksomheden har ventet på, ud til at rykke. Spoler man tiden 15 år tilbage, udarbejdede Cowi nemlig retningslinjer for, hvad virksomheden skulle gøre, hvis en pandemi skulle bryde ud. Dengang tænkte Lars-Peter Søbye, der i dag er øverste chef for den rådgivende ingeniørgigants 7.000 ansatte: »Come on, guys. Det kommer aldrig til at ske.« Men det gjorde det.

Bliver udbetalingen af feriepenge obligatorisk? Det er endnu ikke bestemt, om udbetalingen af feriepenge i oktober bliver obligatorisk, lyder det nu fra Beskæftigelsesministeriet.

Hård kritik af nye tilstandsrapporter. Om kun tre måneder skal boligkøbere og sælgere vænne sig til helt nye tilstandsrapporter. Det vil med al sandsynlighed gøre rapporterne dyrere, og de byggesagkyndige kan ikke nå at få den nødvendige uddannelse.

Ørsteds nye topchef skal undgå, at man ender som Mærsk. Ørsteds nye topchef skal få Henrik Poulsens frø til at gro - og fastholde en velsmurt eskekveringsmaskine på sporet.

Ukendt dansker tjener milliardbeløb på investeringer fra 1980'erne. Ib Nymark Hegelund er nu god for over 4 mia. kr. efter et milliardoverskud i det seneste regnskabsår.

Kinesiske forbrugere kan forsinke genopretningen af den globale økonomi. De kinesiske forbrugere er mere tilbageholdende end forventet, selvom landet for længst er åbnet op igen. Samtidig er coronavirusset blusset op igen i Beijing, og det kan betyde nye nedlukninger.

Ny statsfond kan forsinke oprydning i krisevirksomheder. Den nye statslige fond, der skal hjælpe vigtige, coronaramte virksomheder, risikerer at stå i vejen for nødvendige oprydninger, lyder det fra turnaround-ekspert.

Jyske Banks nye formand: Vi skal tage hensyn til vigtige sager som den grønne omstilling og bevægelsen black lives matter. Kurt Bligaard Pedersen vil ikke høre tale om at sætte aktionærerne foran andre interessenter som kunder og medarbejdere.

Statsministerens toprådgiver skifter til Danfoss. Efter ni års parløb med statsminister Mette Frederiksen i forskellige roller i Socialdemokratiet skifter Martin Rossen til en stilling som Senior Vice President i Danfoss.

Frygt for ny coronabølge i USA og Kina. Antallet af nye coronasmittede er rekordhøjt i en lang række af USA's delstater. Også i Kina er sygdommen blusset op, og myndighederne i Beijing hæver beredskabet og genindfører restriktioner.

Det skriver andre

Topchefer advarer om historisk fald i ordreindgang. Danske industrivirksomheders ordrebøger er på et halvt år blevet tømt i et tempo aldrig set tidligere. Situationen er giftig, advarer DI. (Børsen - låst artikel)

Ørsted kan blive nødt til at sprænge banken for at finde en erstatning for Henrik Poulsen. Ørsteds bestyrelsesformand, Thomas Thune Andersen, er dog overbevist om, at man kan tiltrække de bedste kandidater, der vil være tilfredse med lønnen. (Berlingske - låst artikel)

Jeff Bezos skal vidne i Kongressen. Efter lang tids modstand ser det nu ud til, at Amazons Jeff Bezos vil vidne for den amerikanske Kongres i en høring, der knytter sig til en omfattende undersøgelse af amerikanske tech-giganters markedsforhold. (NPR)

Gik du glip af...

Dansk økonomi kommer hurtigt tilbage fra krisen. Sådan lyder det nyeste budskab fra De Økonomiske Vismænd, der kom tirsdag.

Fra korrespondenten

Lækkede e-mails peger mod et komplot for at fælde Nissans gamle konge. Dramaet om Carlos Ghosn, der indtil sin arrestation var den globale bilindustris mest magtfulde topchef, har aldrig manglet intriger. Nu foreligger der måske dokumentation for den vigtigste: Ghosns påstand om at være offer for et komplot.

Siden sin arrestation har Ghosn hævdet at være uskyldig i alle anklager, og at han tværtimod var offer for et komplot. Foto: Reuters/Philippe Wojazer.

Finans fakta

Coronakrisen spolerer dansk eksportrekord. For fire måneder siden havde den danske fødevareklynge kurs direkte mod en historisk eksportrekord. Coronavirussen har afsporet håbet om en rekord og i stedet banket eksporten baglæns.

Grafik: Lars Attrup Kilde: L&F.

Dagens profil

Hun voksede op på Mejerivej. Her drev forældrene en gård med køer, og for enden af vejen lå mejeriet, som producerede Lurpak. »Det er lidt pudsigt. Der synes at være et mønster,« siger Astrid Gade Nielsen selv, der både har været kommunikationsdirektør i Arla og nu er i Danish Crown. Onsdag fylder hun 60 år.

Astrid Gade Nielsen er gift med musikproducent Niels Erik Gade Nielsen. Foto: Morten Fauerby.

Dagens tal

43

Den ellers så skandaleramte miljøvirksomhed Genan er nu ved at udvikle sig til en rigtig god forretning. I 2019 landede virksomheden et overskud efter skat på 43 mio. kr., og dermed fortsætter den positive tendens fra de seneste tre år.

Børs

Ny aktieoptur i USA. De mange markante udsving på aktiemarkedet fortsætter. Det brede S&P 500-indeks i USA steg i aftes 1,9 pct., mens Dow Jones-indekset vandt 2,0 pct. På Nasdaq steg det it-dominerede marked med 1,8 pct. Investorerne var med andre ord igen optimistiske og handlede de amerikanske aktier op med solide plusser. (Reuters)

Debat

Det asiatiske kontorlandskab er i opbrud. Asiaterne er vendt på en tallerken og er nu parate til at arbejde hjemmefra - bare det ikke bliver hele ugen, skriver kommentator Jan Lund.

Det sker i dag

  • Erhverv: G4S, Nilfisk og Spar Nord Bank afholder generalforsamling.
  • Økonomi: Nationalbanken holder pressemøde, hvor analyserne "Udsigter for dansk økonomi" og "Monetære og finansielle tendenser" præsenteres.
  • Øvrigt: Retten på Frederiksberg ventes at starte på proceduren i en straffesag mod i alt syv personer. Tiltalen drejer sig om organiseret momssvindel og sort arbejde. For en af de tiltalte er beløbet over 20 mio. kr.

PS...

Da en kinesisk producent kom fejende ind for at redde den svenske bilproducent, blev den budt varmt velkommen. Men et årti senere drøftes planerne om en større fusion i et langt koldere klima. Læs New York Times' artikel om Volvos salg til kinesere.

BRANCHENYT
Læs også