Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Pensionskæmpe i grøn offensiv | Danske apps indgår i Huaweis kamp mod Apple | Covid-19 kan give grøn kickstart

GODMORGEN

Danica Pension sætter nu fuldt blus under den grønne omstilling. Huawei vil bruge danske finansapps i jagten på Apple og Google. Mærsk opjusterer forventningerne til indtjening og volumen. Og så står kriseramte danske minkavlere i problemer til halsen efter coronaudbrud. Dagens første briefing er klar.

Nyheder

Pensionskæmpe i grøn offensiv

Danica Pension sætter nu fuldt blus under den grønne omstilling. Pensionsselskabet indfører en målsætning om at have 100 pct. CO2-neutrale investeringer i 2050, og pensionskassen vil allerede i de kommende år skrue markant op for de grønne aktiviteter.

Ole Krogh Petersen, topchef i Danica Pension, trækker nu Danica Pension ind på et grønnere spor. Hele investeringsporteføljen skal være klimaneutral i 2050. Foto: Stine Bidstrup

Huawei vil bruge danske finansapps i jagten på Apple og Google

Danske banker og fintechselskaber bliver et vigtigt brohoved, når den kinesiske mobilgigant Huawei i den kommende tid tager kampen op med Apple og Google. De første danske finans-apps, den danske Dankort-app og Saxo Bank, er kommet på Huaweis App Gallery, hvis ambition er at blive en ligeværdig konkurrent til App Store og Google Play.

Mærsk opjusterede - aktien bragede op. Containermarkedet udvikler sig bedre end hidtil ventet, og A.P. Møller-Mærsk opjusterer derfor nu forventningerne til indtjening og volumen. Opjusteringen skyldes markedets udvikling kombineret med omkostningstiltag på tværs af organisationen samt aflyste sejladser.

Dansk minkfarm ramt af coronasmitte: 11.000 dyr aflives. De kriseramte danske minkavlere står i forvejen i problemer til halsen, og nu er der konstateret coronavirus blandt minkene på en nordjysk farm.

Ejendomsmæglere frygter flaskehalse med nye tilstandsrapporter. Ketchupeffekt på boligmarkedet efter coronakrisen har givet udfordringer både for ejendomsmæglere og bygningssagkyndige.

Storinvestor med dårligt nyt. Vejen op af det hul, som coronakrisen har sendt verden ned i, vil foregå af snørklede og ujævne veje, og de fleste lande i Vesten vil først nå en økonomisk aktivitet, der ligger på niveau med tiden inden corona, i 2022. Sådan lyder det i en ny prognose fra amerikanske Pimco.

96.000 vil ramme topskatten, hvis de tager imod feriepenge. Det viser beregninger, og professor frygter derfor, at en stor gruppe dermed vil undlade at få udbetalt feriepengene, hvilket vil svække den politiske plan.

Dansk it-stjerne raser mod Apple. Tjener du penge på en app til iPhone, skal du betale Apple 30 pct. af indtægterne. Sådan har det været siden lanceringen af Apples App Store, men nu er håndhævelsen blevet strammet, hvilket får en dansk it-stjerne til at beskylde Apple for gangstermetoder.

For Sydeuropa er coronakrisen et skræmmende deja-vu. Bedst som Grækenland havde vristet sig fri af gældskrisen, ramte coronapandemien, men grækerne frygter at blive glemt, når EU's stats- og regeringschefer skal drøfte hjælpepakken på topmødet fredag.

Danmarks største køkkenproducent skal have ny topchef. Rune Stephansens exit fra Danmarks største producent af køkkener kommer på et tidspunkt, hvor virksomheden er ved at omorganisere sit salg, markedsføring og kundeservice.

Krisen er ifølge IMF større end først antaget. Verden er ifølge Den Internationale Valutafond ude i en krise, som får finanskrisen til at virke »beskeden«. Alligevel er aktie- og obligationsmarkedet ikke ligeså påvirket som for 10 år siden.

Det skriver andre

Krise tvinger vækstkometer ud i fokus på profit. Coronakrisen tvinger iværksættere til at fokusere på omkostninger frem for vækst. Kapitalen er blevet mere forsigtig, siger investor. (Børsen - låst artikel)

Her er kandidaterne, som kan tage over efter Henrik Poulsen. Hvem skal tage over efter Henrik Poulsen som topchef i Ørsted? Det er et job, som har udviklet sig til et af de mest prestigefyldte i dansk erhvervsliv, og som der kun er meget få danske kandidater til, lyder vurderingen. (Berlingske)

Gik du glip af...

Bjarke Ingels ser en fremtid, hvor 3D-print rykker produktion hjem fra Kina. De fleste kender Bjarke Ingels som Danmarks absolut største nulevende navn inden for arkitektur. Men mange kender ham også for at tænke store tanker inden for rumrejser og robotter. Nu bruger Ingels sin kreative tankevirksomhed - som tilsyneladende er upåvirket af konventioner - til at udtænke nye produktionsformer.

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels ser masser af muligheder for at tage produktionen tilbage fra Kina, blandt andet ved hjælp af 3D-print. Foto: Gregers Tycho.

Serie: Det har vi lært af coronakrisen

Covid-19 kan give grøn kickstart. Politikernes vilje til at sprøjte penge ud i samfundet for at reparere skaderne efter corona-nedlukningerne øger håbet blandt grønne aktører om, at verden vil accelerere den grønne omstilling.

Flere lande, herunder Danmark, har annonceret nye og mere ambitiøse grønne målsætninger i kølvandet på coronakrisen. Foto: LM Windpower.

Finans fakta

USA's økonomi er på vej op i fart. Coronakrisen udløste en økonomisk katastrofeopbremning og mere end 40 mio. arbejdsløse i USA. Nu er verdens største økonomi imidlertid på vej op i fart igen. Det viser nye tal for detailsalget i USA i maj.

Detailsalget tordner i vejret i USA. Efter dramatiske fald i foråret er detailsalget i USA vokset med 17,7 pct. i maj. Procentuel ændring ift. foregående måned. Grafik: Lars Attrup.

Dagens profil

Der ringer næppe en klokke hos ret mange, når navnet Hans Thorkilgaard bliver nævnt. Og måske har hovedpersonen det bedst med, at det er sådan. For på trods af et ganske imponerende karriereforløb har Hans Thorkilgaard ikke lyst til at blive interviewet om sine meritter, der ellers blandt andet omfatter et topjob som koncerndirektør i Chr. Hansen.

Hans Thorkilgaard fylder 60. Arkivfoto: Søren Bidstrup.

Podcast

Får dansk forskning slagside af alle Novos milliarder? Danmark er førende inden for diabetes – og det er i sandhed ikke mærkeligt. For hver tiende krone til dansk forskning kommer fra Novo Nordisk Fonden. Fedt, vil mange fedmeforskere og diabetesforskere sige, men hvilken magt giver det Novo Nordisk Fonden over dansk forskning generelt?

Dagens tal

60000

De seneste måneder har coronakrisen kostet tusindvis af personer deres job. Nu viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at der fra februar til april er sket et fald i beskæftigelsen på over 60.000 fuldtidspersoner.

Børs

Plusserne blev elimineret på Wall Street. Efter tre dage med pæne plusser i rap gik det i aftes mere stille for sig for de amerikanske aktier. Det brede S&P 500-indeks faldt 0,4 pct., mens Dow Jones-indekset tabte 0,7 pct. Nasdaq klarede sig bedre med et plus på 0,2 pct. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Nu skal værdien af ”alternative investeringer” frem i lyset. Finanstilsynet vil gennemføre en ”undersøgelse af pensionssektorens løbende værdiansættelse af alternative investeringer”. Men når dagen er omme, kan ingen opgøre en retvisende værdi på illikvide investeringer på daglig basis, fordi vi ikke kan se kursen på en børs, skriver Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør, Miranova Fondsmæglerselskab

Det sker i dag

  • Erhverv: NKT Holding og Sydbank afholder generalforsamling.
  • Økonomi: Den britiske nationalbank, Bank of England, kommer med rentemeddelse, og i USA udkommer ugens opgørelse over antallet af nytilmeldte ledige.
  • Andet: Højesteret afsiger kendelse i sager om parkering, hvor bilister begik tastefejl og derefter blev pålagt at betale afgift.
  • Andet: Østre Landsret ventes at behandle en ankesag om omfattende bedrageri mod en tidligere ejer af en række cafeer.

PS...

Virtuel dating i coronaskyggens tegn. Nye teknologier og fænomener vinder frem i disse dage. Bliver virtuel dating den nye normal? Kommer det til at virke? Zach's social distancerings-video-dating app er en af de nye aktører på markedet, og New York Times har set nærmere på fænomenet.

BRANCHENYT
Læs også