Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Lego-magten glider Jørgen Vig Knudstorp af hænde | Coronakrisens aktiefest kørte udenom små selskaber | Nu kommer der flere Fætter BR-butikker

GODMORGEN

Det uundgåelige magtopgør om verdens stærkeste brand, Lego, er afklaret. Snart er det slut med boliglån til drømmekurser. Og så er aktiefesten kørt udenom én type danske selskaber. Her er et nyhedsoverblik.

Nyheder

Lego-magten glider Jørgen Vig Knudstorp af hænde

I løbet af det seneste halve år er et af de stærkeste ledernavne i Danmark, Jørgen Vig Knudstorp, gledet ud af magtens centrum i Lego. Det vurderer en række kilder tæt på Lego. Det var Jørgen Vig Knudstorp, der fik æren for at redde Lego i 2003-04, da selskabet reelt var truet på livet. Men nu er det hans efterfølger, adm. direktør Niels Bjørn Christiansen, der sidder med tømmerne.

Collage: Anders Thykier.

Coronakrisens aktiefest kørte udenom små selskaber

De mindste noterede selskaber har haft det svært under coronakrisen, og deres afkast i år halter langt efter indekset over de 25 største danske selskaber. Timing er tilsyneladende afgørende, hvis man skal slippe godt fra at investere i små selskaber.

Salling skruer op for Fætter BR. Mens andre detailkæder efter coronakrisen for en stund bremser butiksekspansionen, går den danske legetøjskæde BR i en anden retning og skruer op. Kæden udvides om kort tid med yderligere to butikker for at få en stærkere position på markedet.

Storinvestor tvivler på en anden bølge corona. Det mest sandsynlige scenarie er, at verden undgår nye nedlukninger, lyder det fra cheføkonomen i kapitalforvalteren BNY Mellon Investment Management.

Det er snart slut med boliglån til drømmekurser. For boligejere, der skal købe bolig efter 1. september, har det ingen betydning. For alle, der har planer om at lægge lån om eller optage tillægslån, er der penge at spare ved at få det gjort inden den dato.

De Radikale er blevet lorne ved lav skat på feriepenge. Lav skat lød som den rigtige løsning, sagde De Radikale. Nu vil partiet med de afgørende mandater afvente, hvad minister kan skaffe enighed om.

Erhvervsliv kræver øget kompensation. Staten må krone til krone godtgøre danske virksomheders tab som følge af nedlukningen af Danmark og de restriktioner, som er knyttet til genåbningen af store dele af samfundet. Sådan lyder det fra Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.

Det skriver andre

Industrigigant med markant fald. Det tyske industrigigant Siemens havde i det seneste kvartal et fald i antallet af  kontrakter på op mod 20 pct. Også 2021 ser sløjt ud. (Reuters).

Storbank spår større fald i USA. Investeringsbanken Goldman Sachs forudser et fald i det amerikanske BNP i 2020 på 4,6 pct. mod tidligere 4,2 pct. Banken forudser dog et comeback i 2021. (Bloomberg).

Flykoncern vil fyre 7.500. Air France-KLM vil afskedige op mod 7.500 medarbejdere, fordi coronakrisen har sendt rejselysten i frit fald. Nedskæringerne skal ske over de næste tre år. (BBC).

Kollaps truer i Latinamerika. Flere millioner små virksomheder i Latinamerika og Caribien ventes at kollapse på grund af coronakrisen. Det kan føre til dyb recession og fattigdom. (Dagens Industri).

Slut for ikonisk fly. Boeing gør klar til at indstille produktionen af Boeing 747, som har været på vingerne i 50 år. Flyet har i de seneste år særligt været populært blandt fragtselskaberne. (Reuters).

Ugens aktie

Ørsteds nye topchef får ikke tid til at hvile på laurbærrene. Selskabet har stor fortjeneste på sin kerneaktivitet, havvindmøller. Men det vil ikke nødvendigvis vare ved: Meget stærke olieselskaber, som Shell og Equinor, vil også have deres del af kagen. Samtidig vinder solenergi frem som den førende, grønne energikilde.

Indsigt

Der kommer en dag, hvor USA og Kina bygger hver deres internet. USA og Kina kappes om meget. Blandt andet hvem der skal sidde på fremtidens internet. Og kampen er i fuld gang.

Kina har for længst skabt sin egen version af internettet indenfor egne grænser. Nu skal samme infrastruktur sælges til resten af verden. Dermed er der lagt op til stormagtsrivalisering med USA. Foto: Reuters/Dado Ruvic/Ritzau Scanpix.

Finans fakta

Flere ældre danskere er nu del af onlinehandlen. Coronakrisen har øget onlinehandlen yderligere. Målt i aldersgrupper er der fleste nye online-shoppere i Danmark blandt de 75-89-årige.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den aldersgruppe, som vokser mest i antal e-handlende, er de 75-89-årige.

Dagens profil

Kreditbanken blev etableret i 1926 af det tyske mindretal i Danmark for at støtte op om mindretallets pengeforsyning. Siden 1990’erne har der været fokus på at være sønderjydernes og ikke alene det tyske mindretals bank. Det bredere fokus har medført en stor kundevækst de seneste 10 år, og det er sket med sønderjyden Lars Frank Jensen for bordenden.

Lars Frank Jensen. Foto: Joachim Ladefoged

Dagens tal

0

Ingen nye pensionister i et halvt år. Det seneste halve år er der ikke kommet én eneste ny folkepensionist i Danmark. Den usædvanlige situation skyldes, at folkepensionsalderen den 1. januar blev forhøjet med et halvt år fra 65,5 til 66.

Debat

»Nye nøgletal for bl.a. boligmarkedet, detailhandlen og erhvervstilliden tyder på, at vi allerede har lagt det værste bag os. Men der er alligevel grund til at være på vagt de kommende måneder, for covid-19 ér en lumsk sygdom,« skriver Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

Det sker denne uge

Bang & Olufsen kommer med årsregnskab. Selskabet har igennem længere tid været i et økonomisk uvejr, men den seneste måned har især været kaotisk for virksomheden. B&O har nu udbudt nye aktier, som skal være med til at holde skindet på næsen igennem coronakrisen. Repræsentanter for hhv. EU og Storbritannien mødes mandag i London for at forhandle om en post-brexit-aftale, og så kommer SAS og Norweigan kommer med trafiktal for juni, der normalt er starten på sommerferietrafikken, men som i år under tvivl kommer til at være anderledes. Her er, hvad ugen bringer.

PS...

De bedst sælgende whisky-mærker. Inderne er glade for whisky, og derfor dominerer indiske producenter listen over de 25 bedst sælgende whiskymærker i verden.

BRANCHENYT
Læs også