Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Blødende hotelforretninger i nye problemer | Danskerne bruger igen penge | Serie: B&O måtte lukke for varmen og udskyde betalinger

Martin Jermiin blev i foråret 2019 ny adm. direktør for detailkæden Flying Tiger Copenhagen, der kæmper med underskud. Foto: Gregers Tycho.

GODMORGEN

I går gik den nordiske hotelkoncern Maribel konkurs, og koncernen er langt fra den eneste, der er under massivt pres. Få indblik i hotelbranchen i denne briefing, hvor du også får serveret femte kapitel i vores B&O-serie. God læselyst.

Nyheder

Hotelfamiliers blødende forretninger i nye problemer

Tvangslukninger gennem foråret har skabt store problemer for familierne bag store danske hoteller, der i forvejen kørte med røde tal. Samtidig er flere unge hotellers udsigt til overskud blevet torpederet af coronakrisen.

Søren Brøchner-Mortensen, ejer af Brøchner Hotels, har måttet vinke farvel til luksus-satsningen Hotel Herman K under coronakrisen. Foto: Nicolai Lorenzen

Danskerne bruger igen penge - men manglende turister presser oplevelsesindustrien. Selvom danskerne i sidste uge brugte lige så mange penge på restauranter og forlystelsesparker som sidste år, koster de manglende turister stadig dyrt.

Vestager tabte stor EU-skattesag mod Apple. Apple og Irland vandt onsdag en stor skattesag ved EU-Domstolen, hvor EU-Kommissionen havde krævet, at Irland skulle indkræve 13 milliarder euro i skat fra Apple. Margrethe Vestager vil nu studere dommen nøje, lyder det. Eksperter kalder det en lille sejr for Apple, men et stort nederlag for EU.

Far og søn solgte teleselskab: Tjente en formue. Televirksomheden IP Nordic sikrede far og søn små 200 mio. kr., da de i begyndelsen af 2019 solgte virksomheden til hollandske Within Reach.

Kunder skal betale fuld pris for at være med til at bygge Yousees nye tv-tjeneste. Yousee jagter testlystne kunder til en ny tv- og streamingtjeneste kaldet Youtv. Tusindvis har allerede meldt sig på banen.

Genan-stifter må vente otte måneder på dom. Ifølge Børsen må Genan-stifteren Bent A. Nielsen som følge af coronakrisen vente yderligere otte måneder på at få sin dom i Vestre Landsret.

Der er fuld fart over e-handelsplatformen Zalando, der nu opjusterer markant. Selskabet forventer nu en omsætning for hele 2020, der ligger mellem 15 og 20 pct. højere end sidste år. Tidligere lød forventningen om en vækst på mellem 10 og 20 pct.

Serie

B&O måtte lukke for varmen og udskyde sine betalinger: »Vi blødte helt sindssygt«

B&O indledte nervepirrende forhandlinger med Harman Kardon om at lave en licensaftale om lydsystemer til biler. Mens forhandlingerne trak ud, var kassen faretruende tom. Vi er nu nået til kapitel 5 i fortællingen om B&O.

Læs hele serien "Sidste chance for B&O?" her.

Stefan Persson blev ansat som driftsdirektør i B&O af bestyrelsen i 2014. Han var stærkt overrasket over at opdage den forfatning, som den danske designvirksomhed befandt sig i. Foto: Lars Dareberg

Det skriver andre

Flere markante Twitter-konti blev onsdag eftermiddag angiveligt hacket. På konti tilhørende bl.a. Amazon-stifter Jeff Bezos, Microsoft-stifter Bill Gates og Tesla-stifter Elon Musk blev der skrevet beskeder, som fortalte, at ovennævnte ville indbetale penge på deres bitcoin-konti, hvorefter der var vedhæftet en bitcoin-adresse. (Dagens Næringsliv)

Mandag blev det hidtil højeste kursmål for Tesla-aktien sat. Det var finanshuset Piper Sandler, der med sit nye kursmål på 2.322 dollars ser det største fremtidige potentiale for aktien. Omvendt sætter finanshuset finanshus Cowen kun kursmålet for Tesla-aktien til 300 dollars. I skrivende stund er en aktie i Tesla 1.489,50 dollars værd. (Bloomberg)

Udfordringerne fortsætter for den norske hotelmilliardær Peter Stordalen. Nordmandens rejseselskab Ving er hårdt ramt af coronaepidemien, og nu viser en intern skrivelse til de svenske ansatte i selskabets flyselskab Sunclass Airlines, som svenske Aftonbladet er kommet i hænde, at de ansatte har fået besked om enten at gå 20 pct. ned i løn eller miste jobbet. (Aftonbladet)

Google har den store pung fremme i Indien. Techgiganten planlægger at investere 10 mia. dollars i landet de næste fem til syv år. Målet er at gøre internet tilgængeligt og til at betale for en milliard indere, oplyser selskabet. (CNN)

Gik du glip af...

Flying Tiger Copenhagen med nyt kæmpeunderskud. Selskabet er i gang med et større oprydningsarbejde, og det koster.

Tiger-milliardæren Lennart Lajboschitz ses her i Absalon folkehus - en tidligere kirke - på Vesterbro. Foto: Finn Frandsen

Finans fakta

Danske Banks fadølsindeks er stadig i minus. Fraværet af Roskilde Festival slår hårdt igennem på indtaget af øl, viser nye forbrugstal.

Dagens profil

»Det var en livsform, og man skal ikke have ondt af mig«. Sådan siger Andreas Lundby, der i en årrække som direktør i Arla-koncernen havde flere rejsedage i kalenderen end de fleste. Han er i dag bestyrelsesmedlem i Arla Foods Ingredients og bruger tid på en investering i kvægdrift i Paraguay.

Andreas Lundby, der bor i Højbjerg ved Aarhus, er tidligere formand for Per Aarsleff Holding. Foto: Marie Ravn 

Dagens tal

60

Onlinesupermarkedet Nemlig.com har i årets første seks måneder haft en markant kundefremgang. Sammenlignet med de første seks måneder af sidste år er antallet af kunder på Nemlig.com i år steget med 60 pct.

Børs

Det ledende danske C25-indeks satte nok en gang satte rekord. Indekset lukkede med en stigning på 2,24 pct. En del af årsagen til dagens stigningskal findes i, at det amerikanske biotekselskab Moderna kunne fremlægge positive data for selskabets potentielle vaccine mod Covid-19. Også i Europa var stemningen god. Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks kom ud af dagen med et plus på 1,9 pct. Også på de amerikanske aktiemarkeder var der plus, omend beskedent.

Her er den seneste børsberetning.

Debat

Fremtiden vil byde på færre andelsboliger. Når man ændrer på et felt, påvirker det andre dele af boligmarkedet. Et godt eksempel er det såkaldte Blackstone-indgreb, der blev en realitet 1. juli. Indgrebet får en lang række af konsekvenser, der løbende har været debatteret, men en af effekterne vil efter min overbevisning være, at fremtiden vil byde på færre andelsboligforeninger, skriver Mikkel Høegh, boligøkonom og afdelingsdirektør i Jyske Bank.

Det sker i dag

  • Erhverv: Easyjet kommer med regnskab for tredje kvartal. Falck, Postnord, Telenor, Netflix, Sandvik og Johnson & Johnson kommer med halvårsregnskab.
  • Økonomi: Den Europæriske Centralbank holder rentemøde.
  • Politik: Antallet af nytilmeldte ledige i den seneste uge i USA bliver offentliggjort.
  • Øvrigt: Margrethe Vestager, der er EU-komissær for konkurrenceevne og en af næstformændene for EU-Kommissionen, deltager i en debat, hvor der blandt andet EU's genopretningsplan efter coronakrisen skal diskuteres.

PS...

Parkeringsgigant risikerer bitter corona-lussing. Der var ellers store planer om et solidt overskud, men corona parkerede bilerne - derhjemme. Apcoa Parking Danmark har nu derfor måttet sløjfe million-forventningerne.

BRANCHENYT
Læs også