Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Strøget i historisk krise | EU-lande indgår historisk aftale om budget | Boliger rives væk som aldrig før

GODMORGEN

Der er tæt på at være flere tomme lejemål på Strøget i København end nogensinde. Samtidig afslutter Finans sin otte kapitler lange fortælling om B&O. Her er din morgenbriefing tirsdag morgen.

Nyheder

Strøget i historisk krise

Antallet af ledige og tomme lejemål på Strøget og den tilstødende gågade Købmagergade i København har kurs mod en kedelig rekord. Situationen for lejemålene bliver betegnet som værre end under finanskrisen. »Jeg kan godt frygte, at mange vælger at dreje nøglen rundt den forkerte vej, hvis situationen ikke udvikler sig, som de håber, når hjælpepakkerne udløber,« siger John Hansen, der er direktør for Handelsstandsforeningen for det indre København.

»Jeg har aldrig set så slem en situation som nu, og jeg har været engageret i Strøget og Købmagergade siden 1975. Det er langt værre end under finanskrisen,« siger John Hansen, der er direktør for Handelsstandsforeningen for det indre København. Foto: Gregers Tycho

Aftale på plads om historisk EU-pakke. Danmarks EU-rabat vokser. Til gengæld skal Danmark være med til at betale for ny fond, hvor Sydeuropa kan få milliarder i støtte efter coronakrisen. En ny aftale om coronafond og EU-budget er faldet på plads.

Boliger rives væk: Rekordfå må opgive at sælge. Det er ikke usædvanligt, at en bolig fjernes fra markedet, hvis den har stået til salg længe. Men efterhånden er det mere reglen end undtagelsen, at boligen bliver solgt, viser nye tal fra Boligsiden.

Kirk-selskab kaster trecifret millionbeløb efter tysk konkurrent. For et pænt trecifret millionbeløb har det delvist Kirk Kapital-ejede Scanmetals købt en tysk konkurrent. Næste skridt er de sydeuropæiske markeder.

I disse kommuner får danskerne udbetalt flest feriepenge. Der er stor forskel på, hvor mange feriepenge der bliver udbetalt i de enkelte kommuner i Danmark.

Danskerne udsættes for bedrageriforsøg som aldrig.  I 2. kvartal blev der anmeldt 13.005 forsøg på bedrageri, og dermed er 2020 godt på vej til at sætte en trist rekord.

Unge danskere er kommet på eksklusiv liste. Tre danskere er bl.a. kommet i selskab med Wimbledon-mesteren Simona Halep, fodboldspilleren Hector Bellerin fra Arsenal og svenske Greta Thunberg.

Rekord: 43.483 boliger skiftede ejer på et halvt år - og det fortsætter. Boligmarkedet anno 2020 er ustoppeligt. Sommerhusene er i høj grad med til at trække boligmarkedet frem.

Coronakrisen har været en guldgrube for de superrige. Hvis man skal følge i deres fodspor, skal man så småt begynde at sælge sine aktier og købe andre aktiver i stedet for, vurderer den schweiziske storbank UBS, der har wealth management som speciale.

Det skriver andre

Ma­tas gør cor­o­na­til­tag per­ma­nen­te. Ekspedienter med visirer, afspritning og ekstra god afstand har de seneste måneder været normalen, når man skulle på indkøb i butikker landet over hos Matas, skriver Børsen. (låst artikel)

IBM overgår forventningerne. Stærk vækst i cloud-forretningen sikrer den amerikanske teknologigigant IBM et lidt bedre end forventet resultat i andet kvartal. (Reuters)

Flødebollefamilie solgte ud af Enochian-aktier på vild kursdag. Den stenrige Spangsberg-familie, der var blandt de største aktionærer, da biotekselskabet Enochian Biosciences Inc. under sit gamle navn Dandrit arbejdede forgæves på en vaccine mod tarmkræft, har nu næsten trukket sig helt fra den spraglede ejerkreds. (Børsen - låst artikel)

Storbritannien sikrer sig mange doser af mulig coronavaccine. 90 millioner mulige coronavacciner er sikret af Storbritannien. Vaccinerne er købt af Pfizer, BioNTech og Valneva. Det skriver Reuters.

Serie

Finans har i otte kapitler fortalt om B&O's storhed og fald. Tirsdag bringes det sidste kapitel, der handler om, hvordan B&O-hjembyen Struer er i forandring, og at der kæmpes for at skabe nye arbejdspladser i byen. Nedenunder er nogle af historierne fra artikelserien om B&O.

Peter Petersen har arbejdet i mange år for B&O. Nu står han i spidsen for Sound Hub Denmark, hvor man forsøger at skabe nye arbejdspladser og sikrer, at Struer fortsat er Lydens By. Foto: Brian Karmark.

Indsigt

Johan Bülow blev far og gik ned med stress: Manden bag den danske succes Lakrids by Bülow fik et voldsomt wake up-call, da han skulle balancere livet som far med livet som iværksætter i overhalingsbanen.

Finans fakta

Her er byggeriets store kursvindere efter coronadykket. Aktiekurserne hos halvdelen af de børsnoterede virksomheder i byggesektoren har genvundet mere end det tabte og er tilbage på et højere niveau end før coronakrisen.

Rockwool-aktien har haft fart på den seneste tid.

Dagens profil

Selvom afgangen fra Danske Bank måske ikke var helt frivillig, er Jens Otto Veile yderst tilfreds med ikke længere at være en del af den danske finanssektor.

Jens Otto Veile synes, at pengeinstitutterne bruger for meget tid på at kontrollere kunder og leve op til regler. Foto: Christian Lykking.

Dagens tal

2024

Det er året, hvor brancheorganisationen for de europæiske lufthavne tror på normale tilstande igen for flytrafikken. Det vurderes, efter det går langsommere med at få de rejsende tilbage i lufthavnene i Europa, end lufthavnene selv havde troet og håbet.

Børs

Den positive stemning sejrede på aktiemarkedet. Det brede S&P 500-indeks voksede 0,9 pct., mens Dow Jones-indekset lukkede stort set uændret. Det teknologitunge Nasdaq-indeks blev den store vinder med et hop på 2,5 pct. Det skete på en dag, hvor investorerne havde blikket rettet mod forhandlinger om hjælpepakker på højeste niveau i både EU og USA. (Reuters)

Debat

Sørme. Kongen af økonomisk kriminalitet har fået en ny chance. Kommentator Anders Heide Mortensen skriver i sin klumme om den kendte selskabstømmer Bjørn Stiedl, der nu er i gang med et comeback i Tyskland.

Det sker i dag

Tirsdag byder på en dag uden de store planlagte begivenheder. I udlandet kommer de store virksomheder Coca-Cola og Snap med regnskaber.

PS...

En restaurantchef ville motivere sine medarbejdere med et væddemål. Restaurantchefen tabte med et brag og skal nu vaske op til den store guldmedalje.

Læs også
Top job