Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Interessen for ansvarlige investeringer stiger | 70-årig bryggeriformand gør klar til afgang | Fritz Schur overtager konkursramt hotel

GODMORGEN

Lysten til at investere i selskaber, der øser af samfundssind, er steget markant under coronakrisen. Samtidig forbereder Royal Unibrews 70-årig bestyrelsesformand sig så småt på at sige farvel. Det og meget kan du læse mere om her i Finans' morgenbriefing.

Nyheder

Interessen for ansvarlige investeringer stiger markant oven på coronakrisen

1. kvartal bød på en rekordindstrømning i globale fonde med fokus på bæredygtighed. Formueforvaltere oplever under coronakrisen stor stigning i interessen for investering i selskaber med fokus på ESG. Hos PFA har man for nylig lanceret et klimaprodukt. Men der skal stadig investeres i de tradionelle og "gamle" selskaber.

»Personligt vil jeg vælge begge produkter. Jeg tror benhårdt på ”det gamle” – det eksisterende, der er testet og har vist sit værd. Jeg er også meget begejstret for klima, det tror jeg også på. Det at være seriøs omkring det grønne behøver ikke at være sort-hvidt,« siger Kasper Lorenzen, koncerninvesteringsdirektør i PFA.

70-årig bryggeriformand gør klar til afgang: »Jeg hører ikke til dem, der sidder og holder fast i bordkanten«

»Man kan bare kigge på min dåbsattest. Jeg er ikke tilhænger af, at folk skal blive i uendeligt mange år, så det er helt oplagt. Hvornår det er, ved jeg ikke. Men jeg hører ikke til dem, der sidder og holder fast i bordkanten,« siger Walther Thygesen, bestyrelsesformand i Royal Unibrew, der både jagter en erstatning for sig selv og en ny topchef.

Lego-rivaler hårdt ramt af corona. Både Mattel og Hasbro melder om markant fald i salget under coronanedlukningen. Formodningen er, at Lego har klaret sig bedre gennem nedlukningen.

Fritz Schur overtager konkursramt hotel. Kurator i konkursboet efter First Hotels-hotellerne har nu landet aftaler for samtlige danske First Hotels-hoteller. Erhvervsmanden og kammerherren Fritz Schur overtager hotel i København.

Misbrugt i reklamer: "Dirty Harry" er blevet sur. Meget sur. Clint Eastwood vil ikke finde sig i, at flere selskaber bruger hans navn til at sælge produkter med cannabisolie - derfor sagsøger han dem.

Så mange er anmeldt for at snyde med corona-hjælp. Hvidvasksekretariatet har modtaget 886 underretninger om mulig svindel med de offentlige corona-hjælpepakker.

Stadig flere lande havner i den kinesiske gældsfælde. Kina er verdens suverænt største kreditor, og på grund af faldende råvarepriser havner stadig flere udviklingslande i den kinesiske gældsfælde.

Luksusmægler skifter navn efter rekordbøde. Living Homes blev for nylig reddet fra en konkurs og idømt en rekordstor bøde. Nu har ejendomsmægleren fået nyt navn.

Boligboom giver travlhed hos håndværkerne. Ifølge en ny undersøgelse bruger boligkøbere i snit 200.000 kr. på at renovere og forbedre deres nye hjem.

Prisen på tilbagetrukket Lego-sæt flyver mod himlen. Et omdiskuteret fly-samlesæt fra Lego sælges for op mod 10 gange den vejledende pris på auktionsplatformen eBay.

Det skriver andre

SAS-aktien slap med skindet på næsen. Fornyet virusfrygt og et nedslående Ryanair-regnskab udløste mandag massive kurstæsk til en lang række rejse- og flyaktier, der flere steder i Europa faldt over 10 pct. SAS-aktien var en af de få aktier i segmentet, der slap med skindet på næsen. Den lever lidt sit eget liv, lyder meldingen. (Børsen - låst artikel)

Power stormede ind på det danske marked og slugte alle konkurrenterne. Elektronikkæden har de seneste fem år mere end fordoblet omsætningen, mens flere konkurrenter har måttet kapitulere. Under coronakrisen er salget vokset med 40 procent. Det heftige og hurtige indtog på det danske marked har dog været dyrt. (Berlingske - låst artikel)

Gik du glip af...

Mange pensionsselskaber har nu indhentet det voldsomme kursdyk fra februar og marts og er meget tæt på positive afkast for 2020.

  • Tallet: Det forventede gennemsnitlige afkast efter omkostninger, skat og inflation fra 1,2 pct. om året til 1,9 pct. for den kommende 10-års periode.
  • Udsigten: Disse pensionsselskaber ser ud til at generere de højeste afkast i de kommende år.

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige pensionsselskaber forventes at klare sig i de kommende 10 år. Foto: Tobias Nicolai.

Indsigt

Dyr skattefidus blev et livslangt mareridt: »Selv skattesmækket måtte jeg låne penge til«. I slutningen af det forrige århundrede kastede tusindvis af danskere sig over skibsanparter og blev såkaldte "trusseredere". Få tjente mange penge, men et stort antal privatinvestorer blev fanget i et net, der kostede dem dyrt.

Finans fakta

Her er klagebunken skrumpet til laveste niveau i 11 år. Antallet af tvister i Klagenævnet for Udbud er faldet til det laveste niveau siden 2008.

I 2010 toppede antallet af klager over påståede fejl og ulovligheder begået af offentlige instanser i forbindelse med udbud.

Dagens profil

Urolig uromager: »Der er ikke kommet ordrer i tre måneder fra vores museumskunder«. Ole Flensteds motto er ”lad os springe over, hvor gærdet er sjovest”. Ifølge ham skal arbejdslivet ramme den rigtige balance og bevæge sig roligt uden store armbevægelser.

Ole Flensted har kreeret uroer det meste af livet, og han fortsætter gerne nogle år endnu som direktør for familievirksomheden.

Dagens tal

64

Mio. kr. kræver hackere af Garmin for at genåbne selskabets it-systemer. I flere dage har Garmin været ramt af et hackerangreb. Russisk hackergruppe siger, at den står bag angrebet.

Børs

Aktierne har fået en god start på ugen. Det gik godt både herhjemme og i aftes på Wall Street i USA. S&P 500-indekset endte mandag 0,7 pct. højere end udgangspunktet, Dow Jones-indekset steg 0,4 pct., og det teknologitunge Nasdaq-indeks blev topscorer med et plus på 1,7 pct. Investorerne ser blandt andet frem mod denne uges rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og holder øje med flere potentielle økonomiske hjælpepakker.

Debat

En mand møder op med en Elvis-figur. Derfra går det rivegalt. Hvad er værdien af dit kæreste eje? Og hvor meget må vi grine af det? Et tv-program piller tøjet af ejerne, skriver erhvervskommentator Anders Heide Mortensen i sin seneste klumme.

Det sker i dag

Jyske Bank holder ekstraordinær generalforsamling. I udlandet kommer store virksomheder som Peugeot og McDonald's med regnskaber.

PS...

Twitter kan ikke tjene nok på reklamer: Næste skridt er brugerbetaling. Et fald i omsætningen på 19 pct. i seneste kvartal har fået Twitter til at gå ny veje. Nu overvejer selskabet at kræve betaling af brugerne og har sat gang i forsøg.

BRANCHENYT
Læs også