Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Topøkonomer: Danmark er blandt de lande, som har klaret sig bedst igennem coronakrisen | Advokater går i struben på revisorbranche  | Tesla kan gøre rekordstor entré på aktie-indeks

Bilsalget tager revanche viser nye tal for juli. Arkivfoto

GODMORGEN

Dansk økonomi ser ud til at have klaret skærene bedre i krisetid end mange andre lande, og så går advokater nu i kamp med revisorbranchen. Og så kan du læse, hvorfor en septemberdag også har sat sig dybe spor i Falcks topchef. God læselyst.

Nyheder

Topøkonomer: Danmark er blandt de lande, som har klaret sig bedst igennem coronakrisen

De økonomiske væksttal for andet kvartal, som udkommer fredag, vil ifølge storbanker udvise det største tilbagefald i nyere tid - men faldet vil være langt mindre end i mange andre lande. Den genopblussede smitte i mange lande har yderligere udsat den økonomiske genrejsning oven på coronakrisen.

Dansk økonomi er presset, men ser ud til at klare sig bedre end mange andre lande. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix.

Milliardmarked på spil: Advokater går i struben på revisorbranche

Landets advokatstand frygter for både retssikkerheden og klienternes tryghed, hvis revisorerne får lov at ansætte advokater og eje advokatfirmaer. Så snart advokatbranchen hørte, at dens titel og de tilknyttede rettigheder og pligter var på spil, gik den i aktion.

Tesla kan gøre rekordstor entré på aktie-indeks. Hvis elbilfabrikanten Tesla bliver introduceret i S&P 500-indekset, så vil det være det største selskab målt på markedsværdi nogensinde.

Feriepenge kan sende 230.000 danskere i skatteklemme. Kollegaen tjener mindre, men vil få flere penge udbetalt. Det er konsekvensen for tusindvis af danskere, når regeringen sender tre ugers indefrosne feriepenge til udbetaling.

Novozymes genindfører forventninger til 2020 - ser lavere vækst. Novozymes landede et overskud på 646 mio. kr. i andet kvartal af 2020. Der bliver tale om lidt lavere vækst end forudset i de oprindelige mål.

Nordjysk stålkæmpe hæver omsætningen med 49 pct. og skifter direktør. Bladt Industries fik et underskud i 2019, men løftede omsætningen markant til 2,2 mia. kr. Samtidig bliver direktøren skiftet ud, men ikke på grund af resultaterne.

Erhvervsorganisationer om 5G-forløb: Sporene skræmmer. Dansk Erhverv og IT-Branchen forstår udmærket, at blå blok klandrer teleminister Dan Jørgensen for at sidde på hænderne i forhold til fremtidens superhurtige 5G-mobilnet.

Boligfest får Nykredit til at opjustere. Trods coronakrise går det så godt for landets største realkreditudlåner, at Nykredit opjusterede tirsdag. »Det har vist sig i langt højere grad at være en sundhedskrise end en økonomisk krise,« lyder det fra topchef Michael Rasmussen.

Takeaway-iværksættere scorer overskud i konkurrence med storspiller. Morten Larsens Just-Eat konkurrent, Hungry.dk, har netop præsenteret et regnskab for 2019 med et overskud på næsten 9 mio. kr.

Det skriver andre

Biden har valgt Kamala Harris til vicepræsidentkandidat. Den 55-årige Kamala Harris bliver den første sorte kvinde som kandidat til vicepræsidentposten. Harris vil holde en tale onsdag i byen Wilmington, melder Bidens kampagne. (BBC)

Putin siger, at han har vaccinen klar: Men vil nogen bruge den? Flere lande maner til besindighed og rejser spørgsmål om den russiske vaccines sikkerhed. Dansk lægemiddelstyrelse vil høre mere og har kontaktet Rusland. (Jyllands-Posten)

Erhvervsminister afviser at komme med en coronaplan – virksomhed i dyb skuffelse. Virksomheder efterlyser plan for, hvad der sker, hvis corona blusser op igen. Men det vil skabe falsk tryghed, mener erhvervsministeren. (Børsen - låst artikel)

Potentiel brandfare: Stopper salget af Ford Kuga plug-in hybrid. Den mest populære bil herhjemme for tiden er blevet ramt af tekniske problemer, som i værste fald kan resultere i brand i bilen. (Jyllands-Posten)

Gik du glip af...

Vestas har underskud trods stigende omsætning, afslørede de nyeste regnskabstal fra vindmøllekoncernen tirsdag.

Marika Fredriksson, finansdirektør i Vestas. Foto: Nicolai Lorenzen.

Indsigt

Alt forandrede sig for Jakob Riis, da terror ramte USA i 2001. »Jeg ser for mig, at det måtte være et mindre sportsfly og tænker ikke umiddelbart videre over det,« husker Jakob Riis, der i dag er topchef i Falck. Men det var det langt fra.

Læs hele serien "Mit vendepunkt" her.

Det, som godt kan virke lidt abstrakt, blev pludselig meget anvendeligt i en akut og konkret situation. Sådan lyder det fra Jakob Riis, topchef i Falck, om værdibaseret ledelse, som hjalp ham og Novo Nordisk under terrorangrebet på bl.a. World Trade Center i New York i 2001. Foto: Carsten Snejberg.

Finans fakta

Boligpriserne i de store byer bremset af stramninger: Flere får nej. Specielt førstegangskøbere og interesserede i projektlejligheder er blevet ramt af lånestramninger. Stramningerne er dog sunde, mener man i realkreditinstitutterne.

Dagens profil

For et par år siden blev han hentet til som chef i madselskabet, som en kapitalfondskabte i 2015, da den overtog de to familieejede danske virksomheder Løgismose og Meyers og slog dem sammen. Mød 50 års fødselslaren Jesper Uggerhøj, der mener, at »gode råvarer er væsentlige i arbejdslivet, men også på bordet derhjemme«.

Jesper Uggerhøj er adm. direktør for madkoncernen Løgismose Meyer. Han er gift med Lene og far til tre. Familien bor i Dragør. Foto: Stine Bidstrup.   

Dagens tal

13,9

Bilsalget tager revanche. For første gang siden coronaudbruddet er solgt flere biler på en måned, end der blev solgt i samme måned det foregående år. I faktiske tal kom der 19.100 nye biler til i juli, og det er 13,9 pct. flere end i juli sidste år.

Børs

De brede aktieindeks steg i Europa, mens der var tilbagegang i USA. S&P 500-indekset faldt i aftes med 0,8 pct., mens Nasdaq trak i minus med 1,7 pct., og Dow Jones-indekset hjulpet af især bankerne blot mistede 0,4 pct. I Europa var der omvendt fortrinsvis fremgang for de brede aktieindeks. Markedet startede med solide plusser, inden investorerne i USA især tog nogle af de opsparede gevinster i de store teknologiselskaber hjem. (Reuters)

Debat

Den amerikanske dollar under pres som global reservevaluta. Dollaren er udfordret. Først og fremmest af den kinesiske yuan. Kina arbejder på parallelt med det voksende aftryk på den finansielle verdensorden at bringe den kinesiske yuan frem som et alternativ, skriver kommentar Jan Lund.

Det sker i dag

  • Erhverv: Ørsted, DFDS, Danfoss, ISS, ALK, Genmab, Simcorp, Solar B, kommer med halvårsregnskab.
  • Politik: Folketingets partier skal i dag forhandle om næste fase af genåbningen, den såkaldte fjerde fase.
  • Øvrigt: Copenhagen Fashion Week afsluttes i dag.

PS...

Da denne moderne guldjagt toppede, var der en lang kø foran døren, en time før restauranten åbnede kl. 11., og Campus ville hver dag forberede 30 oksespidsbryst-udskæringer for at være sikker på at have nok. Men nu står to tredjedele af de mange boringer, som præger ørkensletterne omkring Route 20/em> på vejen ind til Pecos, stille. Tag med til Texas med Jyllands-Posten på rejse gennem det USA, der skal vælge præsident i november.

Israel Campus ejer restauranten Pody's BBQ, der er populær blandt oliearbejdere. Hans omsætning er faldet med omkring 30 pct. Foto: Ed Kashi.

BRANCHENYT
Læs også