Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Topchefer holder fuldt blus på investeringer trods coronakrise | Ny udvikling på boligmarkedet: Nu sætter flere til salg | Kraftig tilbagegang i Pandora: Forventer fald i omsætningen på op til 20 pct. i år

GODMORGEN

Regeringen præsenterer i dag sit udspil til tidlig folkepension. Nogle af detaljerne har Finans allerede afsløret. Det og meget andet kan du læse mere om i tirsdagens morgenbriefing.

Nyheder

Topchefer holder fuldt blus på investeringer trods coronakrise: »For os er corona et speed bump«

Selvom der er udsigt til en lang periode med corona-usikkerhed, vil de store virksomheder pumpe milliarder i nye projekter. Blandt de investeringslystne er industrikonglomeratet Schouw & Co., der ser investeringer som nødvendige.

Jens Bjerg Sørensen, topchef i Schouw & Co., ser investeringer som nødvendige for at opnå kapacitet.

Ny udvikling på boligmarkedet: Nu sætter flere til salg

Tiden med boligprisstigninger slutter ifølge en ejendomsmæglerkæde nu, fordi flere begynder at sætte til salg. Under coronakrisen har skuffesalg i øvrigt vundet frem.

Nets-direktør glæder sig over konkurrenceafgørelse. Der er nu med EU-Kommisionens godkendelse ikke flere hindringer i vejen for, at Nets kan afslutte salget af en forretningsenhed til Mastercard for 21 mia. kr. Det vækker glæde hos den danske betalingsvirksomhed og finansdirektør Klaus Pedersen.

Kraftig tilbagegang i Pandora: Forventer fald i omsætningen på op til 20 pct. i år. Selv hvis der ikke kommer nye store nedlukninger af samfundet, bliver 2020 et år, som ventes at tage hårdt på smykkekoncernens omsætning.

EU godkender milliardstøtte til SAS. EU-Kommissionen har godkendt en plan om statsstøtte til SAS for 8 mia. kr. Beløbet er en brik i en større plan om at redde SAS, som er hårdt presset af coronakrisen.

Jysk-familien slutter sig til velhavere - går ind i kapitalfond. Den danske kapitalfond Vækstpartner Kapital har fået nye velhavere ind som investorer. For nylig er det blevet til en investering i en dansk robotvirksomhed.

Energikæmpe vil købe op - TDC vil ikke kommentere. TDC-toppen bøjer af på Norlys’ planer om at købe eller indgå et strategisk samarbejde med Telia, Telenor, 3 eller TDC’s mobilforretning.

Statens forbrug af Kammeradvokaten vokser. I første halvår er statens forbrug af Kammeradvokaten endnu engang vokset, og væksten sker i Skatteministeriet.

Store flyselskaber i nye sparerunder efter smitteopblussen. Easyjet og Ryanair annoncerede mandag nye besparelser og nedlæggelse af flere job.

John "Faxe" Jensen skal nu sælge møbler. EM-helten »var ret hurtig til at sige ja tak«, da han blev tilbudt at blive en del af en møbelvirksomhed.

Det skriver andre

Arnes pension må ikke koste arbejdskraft, fastslår Morten Østergaard. S er som bekendt klar med profileret forslag om tidlig pension. Men koster det hænder på arbejdsmarkedet, må de findes på anden vis, fastslår R. (Børsen - låst artikel)

USA vil give tilladelser til olieboringer i arktisk naturreservat. Inderigsminister David Bernhardt har godkendt et dokument, der gør det muligt for energiselskaber at leje jorden i Arctic National Wildlife Refuge i det nordlige Alaska af staten og derpå bore efter olie og gas. (Reuters)

Her er de bedst indtjenende kvindelige sportsudøvere. Tennis dominerer listen over kvindelige sportsudøvere med den højeste indtjening. Der skal 29 mio. kr. til for at få adgang til listen. (Forbes)

Gik du glip af...

Finans kunne mandag afsløre en række detaljer i regeringens udspil til tidlig folkepension.

Statsminister Mette Frederiksen ses her sammen med Arne Juhl, der har været Socialdemokratiets ansigt i kampagnen om tidlig folkepension. Foto: Martin Lehrmann.

Interview

Coop-topchef: Forbrugere er troløse i valg af dagligvarebutik. Peter Høgsted står som topchef i spidsen for en ny offensiv fra Coop Danmark. Han erkender, at det sker, mens koncernen agerer i et hårdt dagligvaremarked.

Finans fakta

Private har investeret 30 mia. kr.: Der er enorme forskelle på omkostningerne. En investeringsforening med danske aktier er otte gange dyrere end den billigste.

Privatkunder har investeret knap 30 mia. kr. i investeringsforeninger med danske aktier, men der er stor forskel på, hvor meget de betaler for det.

Dagens profil

Formand for bankernes vagthund: »Jeg er irriterende ordentlig«. Nina Dietz Legind blev før sommerferien spurgt af erhvervsminister Simon Kollerup (S), om hun ville være formand for Finanstilsynet. Hun sagde ja, også selvom hun var klar over, at det nok ikke blev den nemmeste eller mest populære opgave.

Nina Dietz Legind er ny formand for Finanstilsynet. Foto: Brian Karmark.

Dagens tal

80

Mio. kr. er blevet rejst, og det er selskabet Room, der har fået en kapitalindsprøjtning, der kan mærkes. Room, etableret af serie-iværksætteren Morten Meisner-Jensen, har for nyligt lukket en investeringsrunde og rejst det pågældende beløb, og den prominente dansk arkitekt Bjarke Ingels indtræder som ejer. Udover nu også at eje en del af det New York-baserede selskab Room, så indtræder Bjarke Ingels også i virksomhedens advisory board. Her skal han sammen med Morten Meisner-Jensen være med til at udvikle selskabets næste produkter.

Børs

De amerikanske aktier startede ugen med plusser og enkelt rekord. Det brede S&P 500-indeks steg i aftes 0,3 pct. Nasdaq-indekset gik op med 1,0 pct., mens Dow Jones-indekset bakkede med beskedne 0,3 pct. Dermed slog Nasdaq rekord igen, og S&P 500 er nu ganske få indekspoint fra topniveauet fra den 19. februar, hvor indekset faldt 34 pct. Kinas centralbank skød mandag godt 100 mia. dollars yderligere likviditet ud til kommercielle banker i etårige lån, og tech-industrien trækker det tunge læs i USA.

Debat

Lars Larsen blev 142 år gammel. Det kan de lære af i Løvens Hule. Onsdag er det et år siden, at Lars Larsen døde. Den anledning benytter erhvervskommentator Anders Heide Mortensen sig til at skrive en klumme om iværksætteri og begyndelsen på en ny sæson af "Løvens Hule".

Det sker i dag

  • Erhverv: Pandora, Jyske Bank, Totalbanken, Jeudan, AaB og TCM kommer med halvårsregnskab, mens Coloplast kommer med regnskab for tredje kvartal.
  • Øvrige: Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, afholder årsmøde med fokus på Danmarks teknologiske styrkepositioner i en international kontekst.

PS...

Så kraftfuld var Beirut-eksplosionen. Det er en af verdens størst ikke-atomiske eksplosioner, som for nylig fandt sted i Beirut, anslår eksperter.

BRANCHENYT
Læs også