Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Special Briefing: Gik du glip af sommerens bedste historier?

Special Briefing: Gik du glip af sommerens bedste historier? | Sidste chance for B&O? | Det uundgåelige magtopgør om verdens stærkeste brand

GODMORGEN

Sæsonen for sommerferie er så småt forbi, og det pulserende erhvervsliv kalder igen. Derfor har vi samlet dette overblik over nogle af de vigtigste artikler, vi har leveret igennem de seneste uger. Så er du hurtigt på omgangshøjde, hvis du valgte at bruge ferietiden på andre sysler end FINANS-læsning.

God læselyst,
Christian Venderby, digital nyhedschef
 

Sidste chance for B&O?

»Mange af direktørerne har ikke engang været vestjyder. De har været københavnersmarte. Det er langt fra den ånd, vi kender fra virksomheden.«

Sådan siger Lars Peter Bang, der fra sin bolig få kilometer fra det gamle B&O-domicil i Struer har fulgt vemodigt med i B&O’s udvikling.

Han er søn af Peter Bang, en af de to grundlæggere af virksomheden, og han er blot én af over 30 nøglepersoner med relation til B&O, som hen over sommeren i en serie på otte kapitler har fortalt deres insiderberetninger fra B&O, som har vundet international berømmelse for sine designede produkter, men som også er gledet ud og ind af kriser igennem det meste af firmaets snart 100-årige levetid.

Vi møder bl.a. Torben Ballegaard Sørensen, der personligt kørte en specialbygget Audi A8 med B&O-udstyr installeret til Ingolstadt for at præsentere den for Audis daværende topchef Martin Winterkorn. »Herr Sorensen. Dass müssen wir machen.«

Og svenskeren Stefan Persson, der blev hentet ind som driftsdirektør i 2014. Kassen var stort set tom, og hans 100-dages plan blev hurtigt kasseret. Så lang tidshorisont kunne man slet ikke arbejde med. I stedet måtte han udskyde selskabets betalinger og lukke for varmen i fabrikkerne. »B&O var så tæt på afgrunden, som virksomheden overhovedet kunne komme.«

Læs hele historien om en af Danmarks mest kendte industrivirksomheder:

Det uundgåelige magtopgør om verdens stærkeste brand

Det er godt tre år siden, at Jørgen Vig Knudstorp fik en sms fra Niels B. Christiansen. Den tidligere Danfoss-chef bød sig selv på en kop kaffe, og formålet var rimeligt klart: Lego skulle bruge en ny topchef, og det ville Niels gerne være.

Det blev han. I en sådan grad, at han nu har vundet en magtkamp i Lego og dermed sat Jørgen Vig Knudstorp ud på sidelinjen.

Det er det billede, som journalist Lone Andersen tegner efter at have talt med en lang række kilder, der følger Lego tæt og har gjort det i mange år. Læs hele den spændende historie her.

Omstridt nanofirma bogførte 15 gange for meget i indtægter

Det omstridte nanoselskab Act.Global har været centrum for en hel del historier hen over sommeren, hvor vi har afsløret, at alt vist ikke er helt som det skal være.

Blandt andet har et hidtil hemmeligholdt svar fra Act.Global til Erhvervsstyrelsen afdækket, at de reelle indtægter fra licenser har været langt mindre end hidtil antaget.

Ifølge virksomhedsredaktør på Finans, Søren Linding, er korthuset væltet for stifteren Carsten Jensen. »Dansk erhvervsliv har ikke – og slet ikke under coronakrisens hærgen - brug for flere erhvervsskandaler, der med lidt sund skepsis kunne være undgået.«

Vin-iværksættere smider »hver en reje« efter eksporteventyr

Geranium har det. Kong Hans har det. Henne Kirkeby Kro har det. Alchemist har det: Frugtvin fra Andersen Winery på menuen.

På fem år har den danske vinproducent fra Mols Bjerge bygget en forretning op baseret på mousserende vine på bær og frugt. Fra 3000 flasker vin i 2015 til 50.000 flasker sidste år.

Tag med på besøg hos de tre vinnørder Mads, Morten og Frantz, der drømmer om at indtage verden med deres vin, der bl.a. er brygget på rabarber og solbær.

Interviewserie: Mit Vendepunkt

For 42 år siden fik Jesper Berg, der i dag er adm. direktør i Finanstilsynet, et rap over nallerne, han stadig kan huske.

Han var 19 år gammel og udvekslingsstuderende i Connecticut i USA. Han var ung og kæk, måske lidt for kæk set i bakspejlet, da han afleverede sin første opgave i political science på Wesleyan University.

Han var sluttet som nummer ét på sin årgang og var derfor med masser af selvtillid rykket et trin op og stemplet ind på det prestigefyldte college i Connecticut. Desto større var chokket, da den første opgave, han afleverede, kom tilbage med et rødt "B-". Det svarer til et 4-tal på nutidens danske karakterskala.

»Jeg troede, at jeg kunne gå på vandet. Det kunne jeg slet ikke. Tværtimod skulle jeg virkelig, virkelig knokle.«

Den oplevelse ændrede hans måde at arbejde på. Han lærte at knokle igennem. »Jeg tror ikke, at der er nogen, der har beskyldt mig for at være arbejdssky, efter jeg kom hjem fra USA.«

Interviewet med Jesper Berg er en del af vores sommerserie »Mit Vendepunkt«, hvor vi har talt med en stribe erhvervspersoner om en særlig begivenhed, der har vist sig at blive et vendepunkt. En personlig oplevelse, der har påvirket enten positivt eller negativt og har defineret dem, deres karriere og liv lige siden.

Mød bl.a. koncernchef i Falck, Jakob Riis, der stadig husker 9/11-terrorangrebet i New York, som en af hans ledelsesmæssige lakmusprøver, og lakridskongen Johan Bülow, der fik et voldsomt wake up-call, da han skulle balancere livet som far med livet som iværksætter i overhalingsbanen.

De bløde faktorer bliver vigtigere for, hvor vi vil bo

Coronakrisen har udstillet, hvor sårbare visse dele af verden er, når en global pandemi rammer. Her er det gået hårdt ud over de store byer med høj befolkningstæthed, dårlig luftkvalitet og ustabile sundhedssystemer. Det kan få betydning for, hvordan mennesker vælger at bosætte sig i fremtiden. Og dermed også, hvilke byer, selskaber og ejendomme, der vil være mere eller mindre attraktive at investere i.

I dag scores byer ud fra faktorer inden for fire områder:

  • Den klassiske hårde kategori, som måler størrelse, BNP og husholdningsindkomst.
  • Så er der vækstfaktorer, der også inkluderer, hvilke industrier der er dominerende i byen.
  • De bløde faktorer som livability, uddannelsesmuligheder, adgang til sundhed, byens brugbarhed og en lang række lignende faktorer.
  • Og endelig scores på bæredygtighed, der inkluderer sårbarhed overfor klimaforandringer, og luftkvalitet.

Tag med ind i godhedsindustriens maskinrum

Lise Kingo har med sit arbejde med klima og verdensmål indtil for nylig været en af de højest placerede danskere i FN-systemet. Foto: Finn Frandsen

Når den danske erhvervskvinde Lise Kingo taler om bæredygtighed, lytter verdens allerstørste koncerner. De vil være på forkant med det uundgåelige.

Hun har i fem år stået i spidsen for FN’s ansvarlighedsinitiativ UN Global Compact, der er et frivilligt globalt netværk, som virksomheder kan tilmelde sig med ambitionen om at følge et sæt retningslinjer for samfundsansvar.

I 2015 havde 2.000 virksomheder tilmeldt sig. I dag er tallet knap 11.000. Virksomhederne gør det næppe for deres blå øjnes skyld. Især miljøspørgsmålet har rodfæstet sig så dybt i mange befolkningers forbrugsmønstre og investorers langsigtede strategier, at det at have bæredygtige visioner giver et bedre grundlag for at tiltrække investorer, partnere og forbrugere.

Men er det overhovedet realistisk at nå de ambitiøse verdensmål, der blev sat i 2015?

»Man er nødt til at være optimist og lade være med at give op,« siger Lise Kingo.

Coronakrisen tog tre af landets bedste økonomer på sengen

Et langt stykke inde i, hvad der i dag er døbt coronakrisen, havde nogle af landets bedste økonomer ingen anelse om, hvad der skete. Her er fortællingen om, hvor svært det kan være at tænke ud af boksen.


Rigtig god sensommer - vi har mange flere gode historier på vej,
Hilsen journalisterne på FINANS

BRANCHENYT
Læs også