Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Coronakrisen kan ramme væksten mange år frem | Kapitalfonde skubber BabySam videre | Messi må godt kalde sig Messi

BabySam har 30 butikker med salg af babyudstyr rundt om i Danmark - og bliver nu solgt videre. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

GODMORGEN

Sidste hverdag inden weekenden og masser af nyheder og relevante historier på Finans. Her får du dagens første overblik i Briefing Morgen.

Nyheder

Økonomer: Coronakrisen kan ramme væksten mange år frem

Dansk økonomi finder ikke bare tilbage til sit udgangspunkt, når vaccinerne kommer, og genopretningen er fuldført, advarer flere eksperter. Coronakrisen har sat turbo på en række tendenser, som risikerer at bremse væksten mange år frem, advarer økonomer.
 

EN vaccine mod Covid-19 vil ikke alene sende dansk økonomi tilbage på sporet i en fart, advarer en række eksperter. Foto: PR/Johnson & Johnson.

Kapitalfonde skubber BabySam videre til en ny ejer

Efter flere års salgsproces slipper to kapitalfonde den danske detailkæde BabySam. Selskabet overtages af en medejer, der med en ny strategi vil fokusere på det danske marked for babyudstyr. Siden 2008 har kapitalfondene Polaris og AAC Capital været hovedaktionærer i BabySam, og før det var kædens butikker ejet af lokale forhandlere.

Det danske tøjmærke Han Kjøbenhavn har tilsyneladende ikke ladt sig skræmme af et tidligere fejlslået udlandseventyr. For selvom Han Kjøbenhavn i 2017 måtte lukke sine butikker i New York og Paris, er modevirksomheden efter en turnaround nu igen klar til at åbne butikker uden for landets grænser.

Big data sparker døren ind til erhvervslivet med børsrekord. Softwarefirmaet SnowFlakes debut på børsen i New York understreger big datas betydning i fremtiden, vurderer investor.

Arbejdsgivere bryder aftale om flere praktikpladser. Bøder og trusler har ikke været nok til at få antaller af praktikpladser mærkbart op, viser ny opgørelse.

Daimler skal hoste op med 1,5 mia. dollars for dieselsnyd. Mercedes' moderselskab har indgået et forlig i en amerikansk sag om svindel med miljøtests og skal nu udskifte filtre i 250.000 Mercedes-motorer foruden at betale klækkelige bøder.

Mastercard vil donere 500 mio. dollars for at mindske finansiel kløft. I samarbejde med syv byer på tværs af USA vil betalingsselskabet forsøge at give sorte samfund lettere adgang til finansprodukter.

Syv arvinger vil betale 2,2 mia. kr. for at slippe af med rederichef. Den norske rederigruppe Wilhelm Wilhelmsen fylder 160 år i 2021, men de ni arvinger i femte generation kommer næppe til at fejre det side om side.

Det skriver andre

Sommeren var en gyser for Københavns hoteller, mens de jyske hoteller bugnede af gæster. Corona gav de jyske hoteller kronede dage og tæsk til hovedstaden. Det ses også i arbejdsløsheden, hvor København taber. (Børsen - låst artikel)

Seniorer kan få ekstra år på pension, selv om de ikke har arbejdet længe nok. En detalje i regeringens store pensionsudspil betyder, at bestemte årgange kan få ekstra år på tidlig pension – også selv om de ikke nødvendigvis har været så længe på arbejdsmarkedet, som det kræves. (Jyllands-Posten)

Fitness World-ejer får stor millionindsprøjtning. Ejeren af Fitness World, den britiske fitnesskæde PureGym, har på det seneste haft sine kvaler med finanserne, og gennem coronanedlukningen tabte PureGym således 40 mio. kr. om ugen. (Børsen)

Gik du glip af...

Nyheden om, at boligmarkedet er kommet godt gennem coronakrisen indtil nu, og at danskerne faktisk forventer stigende priser? Ellers får du hovedpointerne her:

Forstæderne, som her i Gentofte, er blevet populære destinationer blandt beboerne i de store byer, viser en ny undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter. Foto: Jens Dresling.

Indsigt

Den grønlandske undergrund er i Kinas sigtekorn - men nu stritter EU og USA imod metalmonopolet. En række kinesiske selskaber er tilstede i Grønlands undergrund i håbet om at udvinde store mængder af kritiske metaller, der nu er blevet et brandvarmt emne i både EU og USA. Vesten vil nemlig ikke være afhængige af Kinas ressourcemonopol. Læs i øvrigt mere i vores serie "Købt af kinesere", hvor Finans afdækker kinesiske interesser i dansk erhvervsliv og undersøger, om bekymringen over det kinesiske indtog er berettiget.

Finans fakta

Svinepesten får nu for alvor jorden til at slå revner under Europas slagterier og landmænd. Sygdommen spreder sig hastigt, viser en opgørelse lavet af Finans, og koster nu også de danske landmænd og slagterier store tab.

Dagens profil

Peter Jessen Hansen var i næsten 20 år adm. direktør i Morsø Jernstøberi, selskabet bag de populære Morsø-brændeovne. Han blev betragtet som Mr. Morsø Jernstøberi, men tog afsked med selskabet i 2013 efter uenighed med ejer og bestyrelsesformand om den fremtidige strategi. Han følger dog stadig med på sidelinjen, og som han siger med kærlighed til sit gamle firma: »Jeg håber oprigtigt talt, at man lykkes med den lagte strategi«. Mandag fylder han 70 år.

Peter Jessen Hansen var i mange år synonym med Morsø Jernstøberi. Foto: Kasper Heden Andersen.

Dagens tal

453

Det er er det deprimerende tal, vi må præsentere her til morgen. Tallet er det antal danskere, der er konstateret smittet med covid 19 det seneste registrerede døgn mellem onsdag og torsdag - det højeste siden foråret. I alt er der de seneste to døgn registreret 823 nye tilfælde i Danmark. WHO er nu ude og advarer mod foruroligende høje nye smittetal i Europa. I Danmark skal det dog tilføjes, at der testes langt mere nu end i foråret. Således blev der det seneste døgn foretaget 59.203 test. 

Børs

Teknologiaktierne dykkede igen dagen efter Fed-melding. Det brede S&P 500-indeks endte i aftes med at falde 0,8 pct. Dow Jones-indekset med større vægt af traditionelle og af cykliske aktier bakkede 0,5 pct, mens teknologiaktierne på Nasdaq faldt mest med 1,3 pct. Ifølge iagttagere belastes stemningen fortsat seneste melding fra Federal Reserve, som fremlagde en meget lempelig prognose, men til gengæld ikke kom med øgede obligationsopkøb eller løfter om at lade inflationen løbe frit. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Hjemmearbejdspladser har fået det store gennembrud under coronakrisen, men er ikke en gylden nøgle til bedre arbejdsliv for alle efter pandemien. Der er nemlig en række faldgruber forbundet med hjemmearbejdet, som man skal være meget opmærksom på, skriver Finans' chefredaktør Steen Rosenbak.

Det sker i dag

  • Økonomi: EU-rådet for konkurrenceevne mødes i dag. Mødet kommer især til at fokusere på det indre marked, industri og genopretningen efter den økonomiske krise, som coronapandemien har forårsaget.

PS...

Verdens måske bedste fodboldspiller Lionel Messi har vundet en sag ved EU-retten om rettighederne til sit eget logo. Dermed støtter retten en tidligere afgørelse, som gik imod det spanske cykeltøj firma ”Massi”. Firmaet mente, at varemærket ”Messi” lå for tæt på deres ”Massi”.

Ikke fordi ligeheden ligefrem er slående.

BRANCHENYT
Læs også