Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Danmarks største softwaresucces kan kickstarte techbranchen | Smitten breder sig: Nu kan den også ses i økonomien | Tidligere landholdstjernes kloak-eventyr vokser og vokser

Signe Krogstrup er nyt medlem af direktionen i Nationalbanken. Foto: Nationalbanken

GODMORGEN

Er der flere tech-successer på vej, hvor bevæger økonomien sig hen med coronakrisens hærgen, og hvad fik Helle Müller Petersen til at flygte fra Kroatien midt om natten? Dagens briefing giver dig svar - god læselyst.

Nyheder

Danmarks største softwaresucces kan kickstarte techbranchen

Unity Technologies bragede fredag ind på børsen i USA med en markedsværdi på over 110 mia. kr., og det kan gøde jorden for nye techsuccesser herhjemme. Børsnoteringen markerer ifølge den danske direktør kulminationen på kapitel ét i Unitys historie. Kapitel to handler om at bevæge sig fra spilindustrien og ind i helt andre brancher.

David Helgason, stifter og tidligere direktør i Unity, er blevet hovedrig på børsnoteringen af softwareselskabet. Men det er en lang række medarbejdere også, hvilket kan hjælpe nye danske techselskaber. Foto: Sebastian Buur Gunvald.

Smitten breder sig: Nu kan den også ses i økonomien

Økonomer er blevet bange for, at opblomstringen i smittetallene herhjemme og i mange lande omkring os vil stikke en kæp i hjulet på opsvinget. Smittetrykket er hastigt stigende i så mange europæiske lande, at presset vokser for en koordineret indsats på det kommende topmøde for EU’s stats- og regeringschefer.

Sanofi går i flæsket på Novo Nordisk. Den franske medicinalkoncern Sanofi har sagsøgt Novo Nordisk i en ny sag om markedsføring.

Nationalbanken har fundet sit nye medlem af direktionen. Signe Krogstrup efterfølger Hugo Frey Jensen. Hun er rekrutteret internt og kommer fra en stilling som vicedirektør for afdelingen Økonomi og Pengepolitik.

Tidligere landholdstjernes kloak-eventyr vokser og vokser. Daniel Aggers kloakvirksomhed suger millionerne til sig. Selskabet lander et nyt rekordoverskud, og samtidig forventer ledelsen, at fremtiden byder på endnu mere vækst, viser nyt regnskab.

Chr. Hansen køber tysk biotekselskab. Chr. Hansen overtager tyske Jennewein Biotechnologie, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse. Handlen har en anslået værdi på ca. 2,3 mia. danske kr. »Vores ambition er afgjort at være en global nummer et i dette marked,« lyder det fra topchef Mauricio Graber.

Opsigtsvækkende melding i FN: Kina vil være CO2-neutral inden 2060. Kina står for omtrent en fjerdedel af verdens samlede CO2-udledning. Kinas præsident, Xi Jinping, siger dog nu, at stormagten vil skærpe sine klimamål og være CO2-neutral inden 2060.

Det skriver andre

Mær­sk-pen­ge­tank kritiserer krav til bank­che­fer: »Ul­ti­ma­tivt vil det­te gøre det me­get svært at dri­ve dansk bank i Dan­mark,« lyder det. (Børsen - låst artikel)

Flertal vil tvinge regeringen til at gå efter højere klimamål i EU. Klimaminister Dan Jørgensen har afvist at øge ambitionsniveauet i EU. Nu går Venstre og støttepartierne sammen om at kræve det. (Jyllands-Posten)

Ikea skyder millionbeløb i dansk logistikfirma. Danske Mover, som beskæftiger sig med transport, har for nylig modtaget en millionindsprøjtning fra møbelgiganten Ikea. (Børsen - låst artikel)

Genmab i slagsmål med Janssen. Den danske biotekkoncern Genmab er røget i totterne på sin meget vigtige amerikanske partner Janssen i et slagsmål om royalties. (Ritzau)

Gik du glip af...

Grundfos annoncerer stor omlægning - en øvelse, der koster 600 medarbejdere jobbet.

Kort før topchef i Grundfos Mads Nipper stopper, bliver koncernen nu omlagt og 600 stillinger skæres væk. Foto: Joachim Ladefoged.

Indsigt

»Jeg har boet i mange forskellige lande og oplevet oversvømmelser i Nepal, hvor rotterne flød i gaderne. Men den natlige flugt fra Kroatien var nervepirrende.« Sådan fortæller Helle Müller Petersen om den nat i marts, hvor hun også familien forlod livet og jobbet i Kroatien for at komme hjem til Danmark. Hjem til et nyt topjob i Arla.

»Da jeg hørte, at det var Arla, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var drømmejobbet for mig,« siger Helle Müller Petersen. Foto: Søren Vendelbo.  

Finans fakta

Her er Europas største lufthavne under coronakrisen. Styrkeforholdet mellem de europæiske lufthavne er ændret på grund af covid-19. Restriktioner og karantæne påvirker trafikken.

Dagens profil

Hans portræt kommer til at hænge i Carlsbergs museum. Nazif Misimi er den blot tredje medarbejder inden for de seneste 30 år, som kan fejre 50-års jubilæum i Carlsberg. Han er vellidt og en arbejdshest, lyder det fra hans chef. Vi danner her et portræt af 69-årige Nazif Misimi.

Nazif Misimi, 50-års jubilar i Carlsberg, kom til Danmark fra Jugoslavien via Vesttyskland. Foto: Sofia Busk. 

Dagens tal

478t

Hvor mange betaler topskat i Danmark? Ifølge de seneste tal fra 2019, betaler 478.000 danskere topskat. Det er 10.000 færre end året før - og samtidig afslører tallene, at der for sjette år i træk er færre topskatteydere end nogensinde før.

Børs

Pæne aktieplusser trods økonomiske bekymringer. Det brede S&P 500-indeks steg i aftes 1,1 pct., mens Nasdaq voksede 1,7 pct. Dow Jones sluttede i plus med 0,5 pct. Det endte altså med pæne plusser, da teknologiaktierne trak solidt op, mens finansaktierne og energi omvendt hang i den tunge ende. Her er den seneste børsberetning. (Reuters)

Debat

Selvom man har tabt 15 mia. dollars – i dagens kurser 100 mia. kr. – siden 2018 og ikke længere som i velmagtsdagene er verdens rigeste mand, er man ikke nødvendigvis på spanden. Hvem er der tale om? Læs Jan Lunds kommentar her.

Det sker i dag

  • Erhverv: General Mills kommer med regnskab for første kvartal, mens Aarhus Elite kommer med årsregnskab.
  • Økonomi: Nationalbanken holder pressemøde om udsigten for dansk økonomi og monetære og finansielle tendenser.

PS...

Bruger du hjelm? Trafikministeren vil gøre det lovpligtigt at have hjelm på, når man hopper på et el-løbehjul, men firmaerne bag siger fra. »Vi har nogle få brodne kar, som kører ulovligt, og som typisk også kører fulde og kommer galt afsted. Det er et problem, der skal løses«.

BRANCHENYT
Læs også