Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Streamingkrigen er landet i Danmark | Markederne frygter politisk overreaktion - ikke stigende smittetal | Dansk eksport er først tilbage til udgangspunktet før krisen i 2022

GODMORGEN

Streamingtjenesterne vælter ind over Danmark i øjeblikket. De finansielle markeder frygter ikke corona-smittetallene, men derimod at politikerne overreagerer på dem. Det og meget andet kan du læse mere om her i Finans' morgenbriefing.

Nyheder

Tre lanceringer på én uge: Streamingkrigen er for alvor landet i Danmark

Med få dages mellemrum er Disney+, YouTV og TV2 Plays samarbejde med Coop landet på det danske streamingmarked. Det markerer et paradigmeskifte, vurderer medieanalytikere. Streamingkrigen i Danmark vil blive udkæmpet på flere fronter, og spørgsmålet er hvor mange streamingtjenester der egentlig er plads til i Danmark?

Streamingkrigen er for alvor brudt ud i Danmark, lyder bulletinerne i forlængelse af flere forskellige lanceringer den seneste uge. Illustration: Anders Thykier.

Markederne frygter politisk overreaktion - ikke stigende smittetal

I takt med at smitten stiger over det meste af Europa, stiger frygten for, hvordan politikerne vil håndtere det. Investorerne er nervøse for, at irrationelle nedlukninger og politisk overreaktion kan ramme markederne og økonomien hårdt.

Nationalbanken: Dansk eksport er først tilbage til udgangspunktet før krisen i 2022. Der venter et langt, sejt træk for den danske eksport, som ifølge Nationalbankens prognoser vil lide under et fald i verdenshandlen og efterspørgslen i et stykke tid.

Få op til 37.000 kr. i tilskud ved installering af varmepumpe i boligen. Fremtidens tilskud til blandt andet varmepumper kommer til at blive beregnet ud fra boligens størrelse.

Genmab-partner lover fuldt fokus på milliardsællert. Genmab-partneren Janssen vil ikke lade det store slagsmål med Genmab påvirke hverken nutidige eller fremtidige planer for at gøre lægemidlet til en endnu større succes.

Daniel Brix Hesselager tager kontrollen over Rains. Daniel Brix Hesselager er ny hovedaktionær i Rains, der storsælger rundt om i verden og tidligere i år vandt en profileret retssag mod verdens største modekoncern.

Efter katastrofeår er der nu tændt et lille håb i pelsindustrien. Kopenhagen Fur afholder i denne uge årets sidste auktion, og priserne er fortsat på et ekstremt lavt niveau. Alligevel tænder auktionen et lille håb om bedre tider i 2021.

Det skriver andre

Nu skal der gøres op med sexisme i erhvervslivet – og det starter i bestyrelse og topledelse. Der skete ikke nok under #metoo for et par år siden, men det er slut med at gå udenom det. Nu er det topledelsernes ansvar, lyder det fra flere erhvervsprofiler, som giver bud på handleplaner. (Børsen - låst artikel)

Medier: Mistænkelige milliarder fossede gennem Danske Bank i Litauen. Dokumenter viser, at der også kan have været hvidvask for milliarder i Danske Banks afdeling i Litauen. (TV 2 / DR / Politiken)

»Bekymret« finansminister advarer nu mod »utroligt dyr« vej mod klimamål: »Vi skal tænke os om«. Finansminister Nicolai Wammen advarer nu bl.a. regeringens støttepartier mod forslag, der vil gøre den grønne omstilling unødigt dyr – såsom en million elbiler eller for tidlige og hårde krav til landbruget. (Berlingske - låst artikel)

Gik du glip af...

De indefrosne feriepenge er højaktuelle, da første rate snart står til at blive udbetalt. Samtidig er debatten på Christiansborg taget til om, hvorvidt de resterende feriepenge også skal sendes i omløb blandt danskerne.

  • Regeringens støttepartier: Alle feriepengene skal ud – men først til næste år (Jyllands-Posten)
  • Prøv beregneren: Så meget får du, hvis alle fem ugers feriepenge bliver udbetalt

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er under pres for at gøre alle fem ugers indefrosne feriepenge tilgængelige for danskerne. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Interview

DLF slår turboen til: Vokser 40 pct. og leverer rekordindtjening. Græsfrøkoncernen DLF har det seneste år sat rekorder på både top- og bundlinje. Virksomheden har nu en global markedsandel på mere end 30 pct.

Finans fakta

Nethandel med smartphone boomer. Hver tredje handel online sker via smartphone. Det er en stigning på 60 pct. på to år. Især børnefamilier handler flittiigt med telefonen.

Flere danskere bruger deres smartphone, når der skal handles digitalt. Foto: Screendump fra Datawrapper.

Dagens profil

»Det var som LO-formand, at jeg havde været interessant, ikke som Hans Jensen«. Selv om tidligere LO-formand Hans Jensen følger med i nyhedsstrømmen, har han ikke haft noget behov for i eget navn at deltage i debatten. Nu hæver han stemmen.

Tidligere LO-formand Hans Jensen har holdt sig i baggrunden, siden han gik på pension i 2007. Foto: Gregers Tycho.

Dagens tal

130

Så mange stillinger nedlægges i Velux i forbindelse med en fabrikslukning i Danmark. Det drejer sig om Velux’ fabrik i Skærbæk i Sønderjylland, som producerer trækomponenter. Efter lukningen har Velux fire fabrikker tilbage i Danmark.

Børs

Dyster fremtidsudsigt for økonomien belastede aktiemarkedet. De amerikanske aktier vekslede onsdag en åbning i grønt til store minusser. Det brede S&P 500-indeks faldt på den baggrund 2,4 pct., mens Nasdaq bakkede 3,0 pct. Dow Jones satte sig desuden med 1,9 pct. Flere direktører i Federal Reserve var ude og tale negativt om den økonomiske udvikling i USA og efterlyse mere finansiel støtte fra politikerne. Her er den seneste børsberetning. (Reuters)

Debat

…Men er det ikke de andre, der skal gøre noget først? Sådan spørger Jakob Mathias Wichmann i et debatindlæg om klimaudviklingen.

Det sker i dag

Dansk Industri holder generalforsamling, mens der i USA kommer nye tal for ledigheden.

PS...

Daniel Aggers kloak-firma lander nyt rekordoverskud. Den tidligere landsholdsstjerne suger millionertil sig på sit kloakfirma. Selskabet har haft et nyt rekordoverskud, og samtidig forventer ledelsen, at fremtiden byder på endnu mere vækst.

BRANCHENYT
Læs også