Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Salget af nye huse kører i højeste gear | Storbanker optrapper kampen om de lokale kunder | Betonværk lukker øjeblikkeligt efter svindel

GODMORGEN

Danskerne nybygger i højt tempo, storbankerne vil igen tættere på de lokale kunder og så er præsident Trump tilbage fra sygesengen. Det og meget mere i dagens morgenbriefing.

Nyheder

Salget af nye huse kører i højeste gear

På trods af coronakrisen bygger danskerne nye huse i opskruet tempo. Privatøkonomien er stærk, renten er lav, og kunderne vil have større og mere miljøvenlige huse. Er vi på vej mod en boble? Nej, siger en ekspert: Der er optræk til blæst, men ikke sammenbrud på husmarkedet.

»Vi producerer så meget nu, som det kan lade sig gøre,«  siger Johannes Schmith, adm. direktør i Danhaus, der venter at producere 350 huse i år. Foto: PR

Storbanker optrapper kampen om de lokale kunder

Nordea og Danske Bank har tilsammen åbnet 32 nye mødelokaler rundt om i landet, som gør det muligt for kunderne fortsat at møde deres bankrådgiver i lokalområdet. Jyske Bank og Handelsbanken er i gang med at lukke filialer.

Partier vil lette krav til tidlig pension for selvstændige. Midt i forhandlingerne om retten til tidlig pension forlanger både Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, at selvstændige får lettere adgang til den tidlige pension, som regeringen har foreslået.

Trump forlader hospitalet. Præsident Donald Trump skrev i et tweet mandag aften, at han bliver udskrevet fra sin indlæggelse på et militærhospital natten til tirsdag. »Jeg har det virkelig godt. Vær ikke bange for covid. Lad det ikke dominere dit liv.«

Betonværk lukker øjeblikkeligt efter svindel. Den store jyske byggevirksomhed Bach Gruppen lukker nu sit datterselskab BG Betons københavnske betonværk, efter det er blevet afsløret, at politiet efterforsker dokumentfalsk vedrørende betonarbejdet for fundamentet under et 86 meter højt tårn på Amager.

Danske landmænd hårdt ramt. For et halvt år siden var der lagt op til en historisk indtjeningsfest for de danske svineproducenter. Det har coronakrisen og svinepesten i Tyskland spoleret.

Hotelportal går konkurs. Den børsnoterede danske hotelportal Nustay har kastet håndklædet i ringen og mandag begæret sig selv konkurs. En konkurs, der kommer til at koste en stribe danske velhavere millionbeløb -  blandt andet Lars Seier Christensen.

Kendte erhvervsfolk indgår forlig i millionstrid. Der har i længere tid været ondt blod mellem investorerne Peter Warnøe og Lars Tvede i en kamp om venturefonden Nordic Eye. Men nu smider de prominente erhvervsmænd stridsøkserne og indgår forlig.

Store afdrag kan begrænse udvalget af drømmeboliger. Afdrag på boligen er opsparing. Men denne opsparing kan få betydning for, hvor stor og hvor dyr en bolig man kan vælge. Betaling af afdrag indgår nemlig i kreditvurderingen, når man skal købe ny bolig.

Det skriver andre

Handelskrigens ofre klager. Tusindvis af virksomheder - heriblandt nogle af USA's største - kræver erstatning af USA for de penge, de har tabt på handelskrigen og den straftold, der er pålagt varer fra Kina. (Financial Times)

Oliegigant vil øge CO2-udledning massivt. Mens den øvrige verden kæmper for at reducere CO2-udledningen, planlægger oliegiganten Exxon at gøre det stik modsatte, afslører interne dokumenter. (Bloomberg)

Gik du glip af...

Biden lægger op til skattesmæk på USA's rigeste. Efter snart fire år ved magten er præsident Trumps økonomiske politik velkendt. Derfor går vi tættere på den dagsorden, som hans modstander Joe Biden byder ind med i valgkampen. På papiret er der stor forskel på Trump og Biden.

  • "Buy America": Fokuspunktet for den fhv. vicepræsident er at øge beskæftigelsen samt gennem en erhvervsskattereform at fjerne incitamentet til at udflage produktion og arbejdspladser fra USA.
  • Marginalskatten: Frem mod 2030 er det Bidens plan at hente 4.000 mia. dollars (25.385 mia. kr.) i øgede skatteindtægter. De første 1.000 mia. dollars skal komme ved at hæve selskabsskatten fra 21 til 28 pct. Herudover taler Biden om øget beskatning af kapitalgevinster samt en stigning i topskatten fra 37,0 til 39,6 pct.
  • Venstrefløjen: En præsident Biden vil ikke kun møde modstand fra Republikanerne, men også kræfter i sit eget parti. Stærke kræfter hos Demokraterne ønsker nemlig at trække den økonomiske politik i europæisk retning.

Joe Bidens økonomiske politik er centreret om højere skatter på USA's rige, højere selskabsskatter og et "Køb Amerikansk" program. Foto: Ritzau/Scanpix Brendan McDermid

Indsigt

Iværksættere kæmpede flere års kamp mod omstridt nanofirma. Iværksætterne bag teknologifirmaet SBT Instruments fik i 2016 nedlagt fogedforbud mod, at de markedsførte og solgte deres eneste opfindelse. Stifterne var kommet i karambolage med det omstridte nanoselskab Act.Global og dets stifter Carsten Jensen. Act.Global er efter en langstrakt konkursbehandling under fuld mediebevågenhed nu fortid. Men kampen om rettighederne fortsætter med at slæbe et spor af advokatregninger efter sig.

»Det var nogle hårde lærepenge,« siger Gustav Skands, medstifter af og direktør i SBT Instruments, der efter årevis med tyngende udgifter til retsopgøret vandt sagen. Foto: Gregers Tycho

Privatøkonomi

Store afdrag kan begrænse udvalget af drømmeboliger. Afdrag på boligen er opsparing. Men opsparingen kan få betydning for, hvor stor og hvor dyr en bolig man kan vælge. Betaling af afdrag indgår nemlig i kreditvurderingen, når man skal købe ny bolig.

Finans fakta

Udlandet sidder stadig på de fede firmahandler. I kampen om at komme med som rådgiver på de lukrative firmahandler tog advokatfirmaet Accura et mindre tigerspring i den seneste skønhedskonkurrence. Men det er stadig de store udenlandske huse, der sidder tungt på de største handler.

Karen Frøsig fra Sydbank har lige nappet Alm. Brand Bank i en milliardhandel. Det er et tegn på, at der trods corona og politisk og økonomisk usikkerhed i både USA og Storbritannien er liv i markedet for virksomhedshandler. Foto: Sydbank

Dagens profil

Altingets chef stopper først som 70- eller 80-årig. Rasmus Nielsen fik for 20 år siden ideen til at etablere Altinget som et digitalt medie med fokus på politik og samfundsforhold. »Jeg tænkte, at der måtte komme penge ind på et eller andet tidspunkt, men det tog længere tid end ventet, fire år, før dyb gæld blev vendt til et håb om overlevelse,« konstaterer han.

Rasmus Nielsens plan er inden for de næste 5 til 10 år at forvandle virksomheden til en fond, der skal sikre det økonomiske grundlag for de forskellige medier. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Dagens tal

37

Kæmpehandler myldrer frem af coronakrisens mørke. Trods enorm usikkerhed om konsekvenserne af corona er der indgået 37 kæmpe virksomhedshandler til en værdi af over 5 mia. dollars. Det er en historisk rekord for omfanget af handler.

Børs

Håb om ny stimulus løftede Wall Street. Fornyet håb om en ny økonomisk hjælpepakke i USA var med til at løfte humøret blandt investorerne på de amerikanske aktiemarkeder mandag, hvor nyt om præsident Donald Trumps helbred også smittede positivt af. S&P 500-indeks steg 1,8 pct., Dow Jones gik frem med 1,7 pct., og det teknologitunge Nasdaq-indeks endte 2,3 pct. højere.

Debat

Nu er Casper Christensen fullblown kristen. »Da Casper Christensen både er narcissist og købmand – han står frem med sin nyvakte gudstro for at promote en bog om Casper Christensen – er hele projektet både frastødende og fascinerende. Men mest fascinerende,« skriver Anders Heide Mortensen.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver.

Det sker i dag

  • Erhverv: Norwegian kommer med trafiktal for september.
  • Økonomi: Danmarks Statistik; nye udgivelser om konkurser, september 2020, og tvangsauktioner, september 2020. Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, taler ved økonomisk konference i Washington D.C.
  • Politik: I dag åbner Folketinget, og dermed begynder et nyt folketingsår. Dansk Folkeparti blev stiftet 6. oktober 1995 på Christiansborg, og partiet kan derfor fejre 25-års jubilæum.

PS...

Anders Holch tæt på at droppe skyskraber. Det skulle have været den højeste bygning i Vesteuropa. Et højhus på 320 meter i Brande i Midtjylland. Men nu er modekoncernen Bestseller tæt på at droppe det, fortæller Anders Holch Povlsen, ejer og adm. direktør hos Bestseller, til Børsen.

BRANCHENYT
Læs også