Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Medarbejdernes ve og vel er blevet big business | Stor rejsekoncern søger veje for overlevelse | Skal gøre tredje generation i Jysk-familien klar

GODMORGEN

Der er ikke det store på programmet denne sidste hverdag i skolernes efterårsferie - men så er det jo godt, at nyhederne og de gode historier står i kø på Finans. Her får du de seneste og bedste.

Nyheder

Medarbejdernes ve og vel er blevet big business for landets elitevirksomheder

Den absolutte elite i dansk erhvervsliv har øget fokus på medarbejderstyrken for at nå forretningsmæssige mål. Stribevis af Danmarks mest værdifulde virksomheder har nemlig de seneste år oprustet kraftigt på hele HR-området, der traditionelt er blevet betragtet som et af organisationens bløde områder, og flere HR-direktører i landets største virksomheder har fundet vej helt op til den absolutte top af hierarkiet.

Landets elitevirksomheder knytter den øverste HR-chef tættere og tættere på magtens absolutte centrum. Det gælder i alt fra selskaber som Novo Nordisk og Coloplast og til Danske Bank og A. P. Møller-Mærsk. Collage: Julie Barsøe Nielsen, Finans.

Stor rejskoncern søger veje for overlevelse

Coronakrisen kan ende med, at Travelco Nordic, der bl.a. ejer Bravo Tours og Sun Tours, bliver solgt. Sådan lyder det fra Lars Skanvig, advokat og partner i Plesner, der sammen med Troels Tuxen, advokat og partner i Bech-Bruun står i spidsen for rekonstruktionen af den store danske rejsekoncern.

Danske Minkavlere er nu klar med en plan, der skal løse det aktuelle kaos på de coronaramte minkfarme. Planen beskriver, hvordan aflivningen af coronasmittede mink kan overstås på to-tre uger. Minkavlerne vil selv løse opgaven, men de vil have noget til gengæld - avlsdyrerne skal overleve på en stor del af farmene.

Blockchainplatform sluser to store Mærsk-rivaler ind. Franske CMA CGM og schweiziske MSC får en vigtig rolle fremadrettet, efter at de nu har tilsluttet sig Mærsks prestigeprojekt, blockchainplatformen Tradelens.

Henrik Fisker sætter strøm til elbil-drøm med ny investor og bilbygger. Et af Canadas største selskaber teamer op med og investerer i den danske bildesigner Henrik Fiskers virksomhed, som er på vej på børsen til en milliardnotering.

Milliarderne vælter nu for alvor ind i bæredygtige investeringer. Markedet er ved at få øjnene op for, at bæredygtige investeringer ikke er ensbetydende med et ringere afkast, lyder det fra stor amerikansk kapitalforvalter.

Det skriver andre

EU-lande er enige om at skærpe klimamål - uden at sætte tal på. EU-landene er enige om at ville øge ambitionerne for reduktion af drivhusgasser de næste ti år, men de forpligter sig ikke på et 2030-mål. Det fremgår af delkonklusioner fra EU-topmødet torsdag. (Ritzau)

Nationalbanken og Finanstilsynet afblæser frygten for, at corona skaber ny finanskrise. Der var panik i øjnene på de finansielle markeder i marts. Men konkursbølgen kom aldrig, bankernes tab har været små, og aktierne sætter nye rekorder. Hvorfor blev coronakrisen ikke til en ny finanskrise? (Børsen - låst artikel)

100.000 danske job afhænger af eksporten til USA. Danske varer går som varmt brød til amerikanske forbrugere, og USA er nu rykket op som vores næststørste eksportmarked efter Tyskland trods præsident Trumps gentagne trusler om handelskrig. (Berlingske - låst artikel)

Influenzavirus i svin kan udløse ny pandemi hos mennesker. Eksperter betegner risikoen for en ny svineinfluenzapandemi som alvorlig. (Information)

De Radikales folketingsgruppe er indkaldt til krisemøde. Efter diskussioner om, hvem der vidste hvad om krænkelser, har De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, nu indkaldt partiets folketingsgruppe til møde søndag. (Ritzau)

Interview:

Ny chef skal gøre tredje generation i Jysk-familien klar. Jesper Lund har som adm. direktør for familiekoncernen Lars Larsen Group opgaven med at sætte fart i nye milliardinvesteringer, holde snor i økonomien bag koncernens selskaber – og sikre uddannelsen af tredje generation, så den kan overtage, når tiden kommer.

Gik du glip af...

Af fagreporter Keld Louie Pedersens gennemgang af stillingskrigen mellem Storbritannien og EU i brexitforhandlingerne, der lige nu er inde i en afgørende fase? Så får du her hovedpunkterne.

  • Hvad er på spil? Rigtig meget - især for Storbritannien, hvis man skal tro analytikerne fra f.eks. OECD. Landet er hårdere ramt af corona end andre europæiske lande, der kan sammenlignes og kommer et hård brexit oven i, vil det kunne mærkes særdeles hårdt for Briterne. Samtidig er britiske familier allerede hårdt ramt af corona-krisen ifølge en undersøgelse fra Office for National Statistics. 
  • Hvorfor brænder det på lige nu? Netop nu holdes der topmøde i EU og brexit-aftalen, og Storbritanniens premierminister Boris Johnson har på forhånd sagt, at kommer der ikke en aftale i hus ved mødet, ender det med et hårdt brexit. Omvendt mener EU, at deadline først reelt er december i år. 
  • Hvor er stridspunkterne? Bl.a. fiskeriet. Flere EU-lande herunder Frankrig og Danmark fisker lystigt i britisk farvand. Det vil man gerne blive ved med, men her er briterne endnu ikke så imødekommende. Omvendt er Storbritannien stærkt afhængig af et velforfungerende og smidigt handelssamkvem med EU - især i finanssektoren, og her er Bruxelles omvendt mindre afhængig og har samtidig stået fast på en uafhængig kontrolenhed fra årsskiftet, der skal overvåge brugen af statsstøtte.

Modsat premierminister Boris Johnson mener EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen ikke, at EU-topmødet er sidste udkald for en handelsaftale med Storbritannien. Foto: AFP/Akmen Tolga.

Udsyn

Kinas bilmarked er på vej mod en solid genkomst, efter coronavirussen slog bunden ud af markedet i årets første halvår. I september steg salget af passagerbiler med 8 pct. i forhold til samme måned sidste år, ifølge en nylig rapport fra China Association of Automobile Manufacturers (CAAM). Det svarer til 2,1 million solgte køretøjer.

Finans fakta

Eksporten af dansk svinekød til Kina er i år mere end fordoblet. Kina har på få år udviklet sig til det største marked for danske slagterier - ikke mindst på grund af det store udbrud af svinepest, der udraderede en stor del af den kinesiske svineproduktion sidste år. Nu er frygten imidlertid, at coronasmitte kan spolere eksportfesten.

Dagens profil

»Det er bedre at stoppe, mens omgivelserne er kede af, at jeg går.« Sådan lyder resonnementet fra Søren Svendsen. I 46 år har han haft sin gang i Aalborg Lufthavn. Nu forlader han posten som direktør inden årets udgang  Flere udenrigsruter er blandt hans succeser.

Efter 46 år i lufthavnen er det slut. Søren Svendsen forlader direktør-posten inden årets udgang. Foto: Casper Dalhoff.

Dagens tal

43.000

Så mange flere amerikanere meldte sig ledige ift. ugen inden. Der måtte 845.000 stille sig op i ledighedskøen. I den forløbne uge var det steget til 898.000. Det var også en del flere end forventetningen, som "kun" var på 825.000 nytilmeldte ledie amerikanere. 

Børs

Nye kursfald efter coronafrygt. Det brede S&P 500-indeks faldt 0,2 pct., mens Dow Jones bakkede 0,1 pct. Teknologiaktierne på Nasdaq blev samlet set noteret for et minus på 0,5 pct. Blandt andet facebook og Amazon trak ned. Med store stigninger i coronasmitten flere steder i Europa og i USA, som kan være på vej mod en tredje bølge, var de amerikanske aktier igen under pres. Her er den seneste børsberetning. (Reuters)

Debat

Massivt pres på finanssektoren skal forløse en grøn revolution. Følg pengene, lyder en gammel læresætning i disciplinen undersøgende journalistik. Nu har denne verdens lovgivere og klimaforkæmpere taget parolen til sig. Et massivt pres på finanssektoren ser nemlig ud til at blive det nye yndlingsvåben i bestræbelserne på at tvinge forurenende industri- og transportvirksomheder længere ind i den grønne dagsorden, skriver Finans' chefredaktør Steen Rosenbak.

Det sker i dag

  • Politik: EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles. På dagsordnen er brexit.
  • Politik: Storbritanniens premierminister Boris Johnson kræver at en brexit-aftale er klar, når EU-topmødet slutter - ellrs bliver et såkaldt hårdt brexit.

PS...

Har man planlagt rejse til Rom, Krakow eller måske Sofia i nærmeste frem er der dårligt nyt. Corona-virus er igen i fremmarch mange steder, og nu har udenrigsministeriet skærpet rejsevejledningerne for bl.a. Italien, Polen og Bulgarien, så man bør undgå alle ikke-nødvendige rejser dertil. Det gælder nu også 12 ud af 21 svenske regioner.

BRANCHENYT
Læs også