Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Grøn komet tæt på kæmpeinvestering - lurer på børsnotering | Kammeradvokat tjener formue på milliardkrak i forsikringsbranchen | Denne graf viser, hvor presset luftfarten er: »Det er nogle ekstremt bedrøvelige tal«

Boris Frederiksen, bestyrelsesformand og partner hos Kammeradvokaten, advokatfirmaet Poul Schmith, der pt. er under pres. Foto: Advokatfirmaet Poul Schmith

GODMORGEN

Enzym-giganten Novozymes kommer med regnskab i dag og det samme gør Tesla. Men først skal du opdateres på alt det vigtigste fra morgenstunden med Briefing Morgen fra Finans.

Nyheder

Grøn komet tæt på kæmpeinvestering - lurer på børsnotering

Den danske cleantechvirksomhed Green Hydrogen Systems skruer voldsomt op for ambitionerne om at erobre et boomende verdensmarked for bæredygtig produktion af brint. Selskabets direktør bekræfter, at man er i færd med at rejse et trecifret millionbeløb, som ventes at falde på plads inden udgangen af året.

Niels-Arne Baden, adm. direktør for Green Hydrogen, som laver elektrolyseanlæg, der omdanner strøm til brint. Foto: Casper Dalhoff

Kammeradvokat tjener formue på milliardkrak i forsikringsbranchen

Kammeradvokaten har foreløbig tjent 63 mio. kr. før moms på to forsikringskonkurser. Det vidner om manglende konkurrence, mener Dansk Erhverv. Men topchefen i Kammeradvokaten er overbevist om, at firmaet Poul Schmith nok skal overleve - måske endda med en endnu bedre indtjening.

Denne graf viser, hvor presset luftfarten er: »Det er nogle ekstremt bedrøvelige tal«. I øjeblikket ligger antallet af kommercielle flyvninger på verdensplan mere end 40 pct. under niveauet på samme tidspunkt sidste år, viser tal fra Flightradar24.com.

Regeringen er på vej med varslingssystem for nye restriktioner. Vismændene anbefaler et varslingssystem til erhvervslivet for, hvad man kan forvente ved stigende coronasmitte. Regeringen har tøvet for længe, mener Venstre.

Ny coronabølge forværrer det økonomiske tilbageslag i Europa. Europa stirrer ind i en økonomisk vinter efter, at coronapandemien er blusset voldsomt op igen. For nogle brancher ligner det endda en isvinter, viser de seneste analyser.

Nu er hver 10. danske minkfarm ramt af coronasmitte. Coronasmitten fortsætter med at brede sig som en steppebrand blandt danske minkfarme. Og fremover kan minkavlere stå for hele opgaven ved aflivning af mink, oplyste Fødevarestyrelsen tirsdag.

Direktør rager uklar med Rebien. Novo Nordisk Fonden tager afsked med sin vice adm. direktør. Rollen var ikke længere aktuel, og afgående Niels Peder Nielsen kunne ikke blive enig med Lars Rebien Sørensen om en anden rolle.

Google-ejer anklages for misbrug af dominerende stilling. Det amerikanske justitsministerium har tirsdag anlagt en konkurrencesag mod Googles ejer, Alphabet, der anklages for misbrug af dominerende stilling.

Forbrugere holder igen med flere abonnementskøb. En undersøgelse fra betalingsvirksomheden Adyen viser, at kun hver ottende danske forbruger agter at øge brugen af abonnementsordninger i online- og detailhandlen.

Designvirksomhed giver millioner til velgørenhed. Den danske designvirksomhed Hay, som i 2018 fik en amerikansk hovedaktionær, har trukket 19 mio. kr. ud af overskuddet og leveret til en fond stiftet af Troels Holch Povlsen.

Det skriver andre

Nord­jysk it-sel­skab sty­rer mod børsno­te­ring på First North. Endnu et selskab vil på børsen, når den nordjyske softwarevirksomhed Dataproces stiler efter at rejse mellem 23 og 27 mio. kr. for endeligt at kunne ramme First North-børsen 13. november. (Børsen - låst artikel)

Desperate oplevelsesindustri i opråb: Flere aktører indrykker onsdag et fælles opråb i landets største aviser og advarer om, at de finder danskernes mentale sundhed truet. De opfordrer politikere til samarbejde om restriktioner og langsigtede planer. (Berlingske)

Kommission skal få flere i arbejde med nye redskaber. Finansminister Nicolai Wammen nedsætter nu en kommission, der skal få flere personer i beskæftigelse uden brug af »gulerod eller pisk«. Nu skal blandt andet ny viden fra adfærdsøkonomi bruges til at få flere unge i gang med en uddannelse, flere indvandrere i arbejde og sygefraværet ned. (Jyllands-Posten)

Gik du glip af...

Vismændenes seneste rapport, hvor de opjusterer deres prognose trods stigende pres på økonomien fra nye coronarestriktioner både herhjemme og på mange af vores eksportmarkeder.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard er optimistisk på dansk økonomis vegne i forhold til tidligere på året. Foto: Stine Bidstrup

Podcast

Den magtfulde Carlsberg-formanden Flemming Besenbacher er havnet i skudlinjen, efter han er blevet beskyldt for at være inhabil i en sag om forskningsmillioner til Aarhus Universitet, som Innovationsfonden har uddelt. Virksomhedsredaktør Signe Ferslev er i studiet med vært Rasmus Bendtsen - lyt med her.

Fakta på amerikansk valg

Hvem kan tælle til 270? Som de fleste er bekendt med, så nærmer det amerikanske valg sig med hastige skridt. Men hvordan ligger de to kandidater ift. at vinde? Jyllands Posten har samlet en grafer, der giver et godt øjebliksbillede - ikke bare over stemmefordelingen, men i lige så høj grad over de helt afgørende valgmænd. 

Demokraternes kandidat, Joe Biden, fører solidt over præsident Trump lige nu. Men intet er afgjort. Kilde: 270towin.

Dagens profil

Linus Eriksson har i mange år gjort forberedelser til det chefjob, han indtager den 1. november. Han bliver topchef for Øresundsbroen. I mere end fem år har den 46-årige svensker stået i spidsen for langt hovedparten af tog- og bustrafikken i Skåne, og forinden var han fra 2004 til 2009 brandingeniør ved Malmø Brandvæsen.

'

Linus Eriksson på svenske sten foran Øresundsbroen, hvor han tiltræder som ny chef. Foto: Lars Dareberg

Dagens tal

7

Der var 26 nye biler, der stillede op. Men nu er der syv. Og for første gang er det syv helt nye modeller vil være Årets Bil i Danmark, og de kan næsten alle køre på strøm.

Børs

Der var stigninger at finde blandt de amerikanske aktier, da investorerne holdt fast i håbet om, at USA's politikere kan nå en aftale om en fjerde stimuluspakke, inden deadline tirsdag aften. Det brede S&P 500-indeks steg på den baggrund 0,5 pct. til 3443,17 point mod et fald mandag på 1,6 pct., mens Dow Jones gik op med 0,4 pct. Teknologiaktierne på Nasdaq hentede desuden 0,3 pct.

Her er den seneste børsberetning.

Debat

Mens resten af verden stadig kæmper med covid-19 og de økonomiske og finansielle følgevirkninger, er Kina på vej tilbage som det globale vækstlokomotiv. Ikke med tårnhøje rater som tidligere, men som den eneste større globale økonomi i vækst, skriver kommentator Jan Lund med base i Singapore.

Det sker i dag

  • Erhverv: Novozymes, Telia, Tesla, Ericsson, Nestlé og Unilever kommer med regnskab for årets tredje kvartal.
  • Erhverv: Dansk Industri holder folkehøring om robotter og Danmarks digitale fremtid. Desuden holder Dansk Industri årsdag for rådgiverne, som er rådgivervirksomhedernes branchefællesskab.
  • Økonomi: Boligsiden offentliggør en oversigt over handelsaktiviteten i august.
  • Politik: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er kaldt i åbent samråd om regeringens finanslovsforslag.
  • Udland: Den Internationale Valutafond afholder årsmøde om den økonomiske situation og den fremtidige økonomi i Europa.
  • Kriminalitet: Retten i Viborg behandler en sag, hvor fem er tiltalt for at have ydet og modtaget bestikkelse. Sagen drejer sig om to tidligere civilt ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse, en tidligere ansat i en entreprenørvirksomhed og to selvstændigt erhvervsdrivende.

PS...

Selvom man er præsident for USA og derfor regner med, at folk vil blive ellevilde med at få besøg af en - også i en valgkamp, så slipper man altså ikke for at betale ved kasse ét. Det må USA's præsident, Donald Trump, erfare, efter at Tuscons borgmester i staten Arizona har skrevet til Trumps kampagne, at han stadig skylder 80.000 dollars svarende til 356.000 kr. for sit seneste besøg i delstaten i 2016. Det afholdte dog ikke Trump for at holde to nye vælgermøder i svingstaten mandag.

BRANCHENYT
Læs også