Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Mærsk sætter jagten ind på lukrative minikunder | Sådan investerer de professionelle op til præsidentvalget | Hurtige studerende lægger 12-15 mia. kr. i statskassen

GODMORGEN

Her er, hvad du skal vide.

Nyheder

Overset milliardmarked: Mærsk sætter jagten ind på minikunder

Mærsk går nu benhårdt efter verdens bittesmå firmaer, der af de fleste store koncerner bliver ignoreret, men som kan vise sig at blive en guldgrube for den danske shippingkoncern. Inspirationen henter man bl.a. hos selskaber som Uber, Amazon og Booking.com.

Anne-Sophie Zerlang Karlsen står i spidsen for Mærsks digitale satsning, platformen Twill. Foto: Renate Beense

Biden eller Trump? Sådan investerer de professionelle op til præsidentvalget

De to amerikanske præsidentkandidater ventes at styrke forskellige dele af erhvervslivet. Sådan ligger fire professionelle investorer placeret op til valget.

Amerikanere følger den sidste tv-debat inden valget mellem præsident Donald Trump og den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden i West Hollywood i Californien. Foto: Mario Tama/Getty Images/AFP

Hurtige studerende lægger 12-15 mia. kr. i statskassen. Samfundet vinder 12-15 mia. kr. om året på, at de studerende kommer hurtigere igennem studierne end for 15 år siden, konkluderer uddannelsestænketanken DEA.

Kunderne vildledes om pensionsafkast. Der er langt mellem det afkast, Letpension viser på sin hjemmeside og i sit salgsmateriale, og det afkast, de fleste kunder rent faktisk opnår. Generelt får danskerne ikke hele sandheden om banker og pensionsselskabers afkast.

Svag dollar er dårligt nyt for dansk eksport. Den amerikanske dollar er faldet med 10 pct. på lidt over et halvt år. Det er dårligt nyt for danske virksomheders eksport til USA, og præsidentvalget kan føre til flere fald, mener cheføkonomer.

Danfoss betaler for at komme tættere på robotklyngen. Danfoss ser så store muligheder i robotteknologien, at koncernen nu bliver den første industrisponsor for Odense Robotics, der fremover skal omfavne hele landet som et led i strategien for de nye nationalklynger.

Det skriver andre

Danske Bank bad ansatte rådgive sårbare kunder til overpriser. I årevis har Danske Bank instrueret medarbejdere i at lade bankens egen ejendomsmæglerkæde, Home, kræve overpris fra bankens mest sårbare kunder. (TV2 og Berlingske)

Nordea har succes med grønne lån. På kun et år har Nordea udstedt for 4 mia. kr. af de såkaldt grønne lån. I november sidste år lancerede Nordea en obligation målrettet til at finansiere grønne aktiviteter. Dengang var målet at nå 1 mia. kr. i udlån på et år. (Børsen - låst artikel)

Sydøstasien er et fristende marked. Der er store muligheder for gevinst, hvis investorerne kaster penge i aktier i Sydøstasien, mener investeringsbanken JP Morgan. Årsagen er, at de sydøstasiatiske aktier slet ikke er fulgt med de øvrige markeder opad. (CNBC)

Mærsk smider slipset. Ikke engang topchef i A.P. Møller-Mærsk Søren Skou går med slips længere. Og det behøver de øvrige ansatte heller ikke. Dermed bryder Mærsk med en mangeårig tradition. (Berlingske)

Medvind for alternativ energi i USA. Aktiekurserne på virksomheder, der producerer alternativ energi, er spurtet forbi alle andre aktier, skriver CNBC på baggrund af en opgørelse fra JP Morgan. I år er kurserne på den type aktier steget 130 pct. Til sammenligning er S&P-indekset steget blot 7 pct.

Gik du glip af...

Fredag bød på en række interessante regnskaber fra den danske fondsbørs. Her er et overblik:

Indsigt

»Det er som at bygge det næste internet.« Revolutionen er lille, stille og godt undervejs. Sådan var det også med internettet, i begyndelsen. Og digitale penge kan med tiden blive lige så stort. Det mener Kina i hvert fald. Imens sidder USA på sine hænder.

Bitcoin blev stærkt populær i store dele af verden, som her i Japans hovedstad Tokyo. Foto: AP Photo

Biler

Stor guide til elbiler. I løbet af det næste halvandet år bliver Danmark udsat for en regulær invasion af nye elbiler, og der bliver noget for næsten enhver smag og pengepung. Op mod 45 helt nye og vidt forskellige modeller har kurs mod Danmark.

BMW lancerer hele tre nye elbiler næste år, og den nye i4 bliver formentlig den med længst rækkevidde på op mod 600 km. Foto: BMW

Finans fakta

Derfor kan en højere boligrente være en fordel ved låneomlægning. At de 30-årige renter er steget de seneste dage, kan være en fordel for de boligejere, der vil sikre sig, at en låneomlægning er tjent hjem så hurtigt som muligt.

Dagens profil

Pandemien har gjort værdien af rengøring mere synlig. Charlotte Vittrup har haft en sociolog i maven, siden hun var 13 år. I dag bruger bruger sin baggrund som sociolog til at udvikle fremtidens rengøringsmaskiner i Nilfisk.

Charlotte Vittrup, der er chef i Nilfisk, har gennem hele sin karriere analyseret menneskers behov. Foto: PR

Interview

Han sælger New Yorks store aktier i små bidder. Danske Jannick Malling lancerede sidste år investeringsplatformen Public for at gøre aktiemarkedet mere tilgængeligt for alle og enhver. Forretningen, der ligger helt nede på den sydlige spids af Manhattan, beskæftiger nu 50 medarbejdere.

Public har kontor på Manhattan, selv om det er billigere alle andre steder i New York. Det skyldes de sikkerhedskrav, der stilles til børsmæglerfirmaer. Foto: Public

Debat

Hønen og 5G-ægget. Apples nye iPhone 12 kan give ekstra medvind til en teknologi med store perspektiver både som forbruger og investor, mener Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.

Det sker denne uge

Der er masser af spændende regnskaber på menuen i denne uge og godt gang i den i de danske retssale. Her er en oversigt over ugens vigtigste begivenheder.

PS...

Iværksætter-par tjener millioner på børnetøj. Den danske webshop Luksusbaby, der er stiftet af kæresteparret Louise Christine Aasted og Morten Grabowski Kjær, har fået vokseværk.

BRANCHENYT
Læs også