Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Dansk nedlukning af pelsindustrien kan ende i årelangt juridisk »morads« | Både regeringen og Venstre vil redde dansk eksport med flere penge | Mange danskere kan se frem til skattelettelser i 2021

GODMORGEN

Det er blevet onsdag, og dagen byder bl.a. på regnskab fra A.P. Møller-Mærsk samt afsløringen af, hvilken dansk film, der skal være Danmarks bidrag i kampen om en Oscar. Men først din opdatering på de vigtigste erhvervsnyheder. God læselyst.

Nyheder

Dansk nedlukning af pelsindustrien kan ende i årelangt juridisk »morads«

10 mia. kr. er slet ikke nok til at udrede trådene efter den store masseaflivning af landets minkfarme, mener branchens formand, Tage Pedersen. Et omfattende juridisk efterspil truer i horisonten. Midt i de højspændte politiske forhandlinger om økonomisk erstatning til landets minkavlere kan landets banker ånde lettet op. Mink-hjælpepakken vil nemlig også gavne dem.

Den 4. november 2020 beorderede regeringen alle mink aflivet. Nu arbejder den på en politisk aftale om at betale erstatning. Foto: Casper Dalhoff.

Både regeringen og Venstre vil redde dansk eksport med flere penge

Med coronapandemiens anden bølge samler de sorte skyer sig over udsigterne for dansk eksport, og derfor vil både regeringen og nu også Venstre udvide hjælpen til danske eksportvirksomheder og strække hjælpen ind i 2021.

Mærsk opjusterer igen, igen - sigter mod nye højder. A.P. Møller-Mærsk fortsætter den gode stime og stiller endnu engang investorerne en højere indtjening i udsigt for hele 2020.

Mange danskere kan se frem til skattelettelser i 2021. Mange danskere kan se frem til, at der kommer til at stå lidt ekstra i bunden af lønsedlen, når der i 2021 bliver indfaset nye grænser for topskatteloftet, mens en række forskellige fradrag også tager et spring.

Danske Bank: 400 kunder muligvis ramt af opskruede Home-salærer. Danske Bank har fundet frem til knap 400 inkassokunder, der kan have betalt overpris til Home ved hussalg, oplyser banken tirsdag.

Skatterådet sænker populært fradrag til det laveste niveau i 11 år. Skatterådet sænker næste år kørselsfradraget til det laveste niveau siden 2010. Nedsættelsen forklares først og fremmest med faldende benzinpriser.

EU's teknologiske chef savner flere succeshistorier: »Vi må erkende, at USA og Kina er dygtigere« Selvom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi skyder milliarder af euro i lovende projekter, dominerer amerikanerne og kineserne stadigvæk listen over såkaldte unicorns.


Stifteren af kinesiske Alibaba, Jack Ma, er et af de bedste eksempler på det entreprenørskab, som EIT skal være med til at fremme i Europa. Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Sommerhussalget har sat rekorder - nu kommer Skattestyrelsen med en opfordring. Hvis man har købt sommerhus i år, bør man justere sin forskudsopgørelse, lyder opfordringen fra Skattestyrelsen.

Coronakrisen skærper kampen om global dominans. USA, Kina og EU er omdrejningspunkter for verdensøkonomien, og i de vil i stigende grad samle resten af verden i regionale handelsaftaler.

Det skriver andre

Coronapandemien vokser i 70 lande – ethvert håb om økonomisk opsving i løbet af vinteren opgivet. Pandemien topper i 41 lande med rekordmange syge. Dansk eksport vil ifølge DI falde over hele vinteren, fordi restriktionerne strammes. (Børsen)

Sygdomme fra mink kunne have skabt et nyt Wuhan i Danmark med store milliardtab til følge – men nu ser vi et andet billede. Danske eksportvirksomheder uden for minkbranchen har ikke lidt nogen nød som følge af minksagen. Sådan lyder det fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer. (Berlingske)

Gik du glip af...

»Jeg er voksen nok til, at jeg ikke bliver sur over at tabe penge. Det er noget andet, jeg bliver sur over«. Sådan siger Morten Hansen Suhr, der har investeret i selskabet Waturu.


Toke Reedtz er direktør i Waturu, der blev børsnoteret i 2019 på en plan om at lancere en miljørigtig vandvarmer på ryggen af den franske gigant Saint-Gobain. Illustration: Anders Vester Thykier.

Interview

Linak presses af coronakrise og kinesiske producenter, men fortsætter med at investere i automation og medarbejdere, så man er klar, når tingene vender. »Alle de mennesker, som sidder her, driver den ikke af, men laver projekter til fremtiden. Det vil vi ikke lade gå i stå. Så meget er vi ikke i krise. Vi er langt fra situationen under finanskrisen,« fortæller stifter og adm. direktør Bent Jensen.


Bent Jensen fra Linak tror på, at en øget efterspørgsel på miljørigtige løsninger - som ikke skal sejles hele vejen fra Kina - vil styrke industrivirksomheden fra Als. Foto: Finn Frandsen.

Finans fakta

Hvor meget er en effektiv coronavaccine værd? En effektiv kur mod Covid-19 er værd mellem 5 pct. og 15 pct. af den totale formue i verden, vurderer økonomer på bl.a. New York University i et nyt notat. Det er mindst 113.400 mia. kr.

Dagens profil

Han sælger diamantsmykker - de dyreste koster 10 mio. kr. Ulrik Hartmann valgte en anderledes karrierevej end sine forældre og sine fire søskende. For alle dem blev det reklamebranchen, mens Ulrik Hartmann, der fylder 50 år på torsdag, sælger diamantsmykker som ejerleder af Hartmann’s i Bredgade midt i København.


Ulrik Hartmann står bag Hartmann's, som sælger diamantsmykker i Bredgade, København. Foto: Stine Bidstrup. 

Dagens tal

11000

Den norske oliepengetank har for første gang nogensinde rundet en værdi på mere end 11.000 mia. norske kr. Dermed har den norske oliefond har passeret en ny historisk milepæl.

Børs

Mindre tilbagegang efter nyhedsfattig dag. Det brede S&P 500-indeks endte tirsdag 0,5 pct. lavere i forhold til dagen før, mens de 30 tunge aktier i Dow Jones-indekset tabte 0,6 pct. Det teknologidominerede Nasdaq-indeks faldt med 0,2 pct. De amerikanske aktier var under pres det meste af tirsdag, men det lettede en smule i de sidste timer af handlen. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Da de fik chancen igen, gik de kinesiske forbrugere amok. Singles Day. I verdens største komprimerede shopping begivenhed, der ikke længere er begrænset til et 24 timers brandudsalg. Det er nu en hel festivalperiode i en kombination af underholdning og shopping, der i forskelligt omfang begynder allerede den 1. november, skriver kommentator Jan Lund fra Singapore.

Det sker i dag

  • Erhverv: A.P. Møller-Mærsk, BioPorto, Brdr. Hartmann, NTG Nordic Transport, Prime Office, Lollands Bank og Vestjysk Bank kommer med regnskab for tredje kvartal. Sonos kommer med årsregnskab.
  • Økonomi: Danmarks Statistik kommer med tal for arbejdskraftundersøgelse for tredje kvartal.
  • Politik: Erhvervsudvalget holder åben høring om situationen i den danske oplevelsesøkonomi som følge af coronakrisen. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS-Rådet, mødes i en videokonference. Fra Danmark ventes udenrigsminister Jeppe Kofod at deltage.
  • Øvrigt: Den danske Oscar-komité vælger i dag den film, der skal være Danmarks bidrag i kapløbet om en Oscar. Oscaruddelingen er indtil videre rykket til april 2021.

PS...

Dolly Parton gav stor donation til den lovende Moderna-vaccine. Den populære amerikanske sangerinde har doneret 1 mio. dollars til forskning i en vaccine mod covid-19. Og hvis du ikke har lyttet til podcasten "Dolly Parton's America", så hør her, hvorfor hun er så populær i USA.


Dolly Parton. Foto: Wade Payne/Invision/AP.

BRANCHENYT
Læs også