Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Danske unge har udsigt til det korteste pensionistliv i de vestlige lande | Bitcoin i overraskende comeback: Voldsomme stigninger løber fra resten af finansmarkedet | Kommuner har opkrævet ulovlig moms hos danske hustande for milliarder af kroner

GODMORGEN

En ny uge er begyndt. Kom godt i gang med den her med Finans’ morgenbriefing.

Nyheder

Danske unge har udsigt til det korteste pensionistliv i de vestlige lande

Mens regeringen netop har fremsat et lovforslag om at hæve folkepensionsalderen til 69 år fra 2035, viser tal fra de vestlige landes samhandelsorganisation OECD, at danske unge har udsigt til den korteste andel af voksenlivet som pensionister af alle blandt jævnaldrende i OECD-landene. Regeringen holder fast i at lade pensionsalderen stige i takt med danskernes levealder, samtidig med nye regnemetoder gør det billigere at give danskerne flere år på pension.

Med nye regnemetoder har finansminister Nicolai Wammen gjort det knap 20 pct. billigere at stoppe forhøjelserne af danskernes pensionsalder ved 68, 69 eller 70 år. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Bitcoin i overraskende comeback: Voldsomme stigninger løber fra resten af finansmarkedet

Bitcoin har været en af de allerbedste investeringer på finansmarkedet i år. Men i modsætning til stigningerne i 2017, som endte i et spektakulært kollaps, ser det ifølge nogle eksperter mere solidt ud denne gang. Bitcoins snart 11 år i markedet har ellers været præget af gevaldige op- og nedture: Og der er meget at lære af bitcoins brogede historie. Læs også Finans’ forklarende: Bitcoin for dummies.

Kommuner har opkrævet ulovlig moms hos danske hustande for milliarder af kroner. BDO vurderer, at danske husstande har betalt 1 mia. kr. om året i ulovlig moms på afhentning af skrald efter afgørelse i Landsskatteretten. Skattevæsenet overvejer at indbringe sagen for domstolene.

Dette er de mest brugte passwords i 2020. Hvis du har et password på listen, skal nu nok overveje at finde et nyt. De populære passwords er nemlig meget nemme at hacke sig frem til.

Minkbranchen var den stærkeste sektor i dansk landbrug. Minkbranchen har det seneste årti været guldægget i dansk landbrug. Branchen er den driftsgren i landbruget, som i gennemsnit har haft den suverænt højeste indtjening i perioden 2011-2019.

Overskuddet er næsten væk hos landets største helsekæde. Kraftige investeringer i e-handel er blandt forklaringerne på, hvorfor landets største helsekæde, Helsam, må vise et årsregnskab med massiv nedgang i overskuddet.

Det skriver andre

Regulering på vej. Joe Bidens tidligere stabschef i perioden 2011-2013, dengang han var vicepræsident under Barack Obama, står til at få en ledende post, når Biden indtræder som præsident. Det vil øge sandsynligheden for en regulering af techindustrien, lyder det. (Reuters).

Omstridte fly på vingerne. Ifølge CNBC vil de europæiske myndigheder tillade, at de meget omstridte fly Boeing 737 Max kan få flyvetilladelsen tilbage allerede til januar. Beslutningen kommer, efter at de amerikanske ditto har gjort det samme efter 20 måneders forbud (CNBC).

Dommer afviser Trump. En dommer i Pennsylvania har afvist søgsmålet fra Trumps folk, der ville have gjort millioner af brevstemmer ugyldige. Det er sket med begrundelsen, at der ikke er noget som helst grundlag for det (BBC).

Global gæld sætter rekord. På kun ni måneder er den globale gæld vokset med enorme 94.000 mia. kr. og er nu oppe på et historisk højt niveau (Berlingske).

Vaccination på trapperne. Hvis alt går efter planen, vil de første amerikanere kunne blive vaccineret mod coronavirus med Pfizer og Biontechs vaccine allerede den 11. december. Det er dagen efter, at den rådgivende komité under de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har taget stilling til, om vaccinen skal godkendes. Formelt er det FDA, der godkender lægemidler, men i langt de fleste tilfælde følges anbefalingen fra komitéen.

Vaccine til alle. Lederne for de 20 største økonomier i verden vil arbejde for, at de kommende coronavacciner bliver tilgængelige for »alle mennesker.« Dermed forsøger de også at imødekomme den bekymring, der kunne være for, at de fattigste lande bliver glemt på perronen (Reuters).

Podcast

Apples nye superchip kan revolutionere computerbranchen. Apple har lanceret en ny superchip, der gør det amerikanske techselskab uafhængig af Intels chips. Det er mildest talt et jordskælv under hele it-branchen, forklarer Jesper Kildebogaard, journalist på Finans.

Indsigt

Algoritmen der kan teste for covid med et enkelt host. Coronatests er ikke just behagelige og ikke altid helt præcise. Det kan en kunstig intelligens måske hjælpe med.

Omfattende test for covid-19 har været blandt de vigtigste måder at holde smittespredningen nede blandt verdens lande – her i Indien. Men den er ikke behagelig og kræver enorme ressourcer at rulle ud i det nødvendige omfang. Måske kan den kunstige intelligens hjælpe. Foto: Indranil MUKHERJEE / AFP/Ritzau Scanpix

Finans fakta

Her er EU’s største vinproducenter. Ingen kan måle sig med Italien, når det handler om at producere vin i EU.

Italien producenterer mest vin i EU. Foto: Screenshot fra Datawrapper

Dagens profil

Var kommunikationschef i Danske Bank: »Under finanskrisen var det stort set umuligt at planlægge noget«. Da Peter Kjærgaard, der tirsdag fylder 60 år, som kommunikationschef i Danske Bank blev konfronteret med finanskrisen, havde han den solide ballast, at han i de forgangne 20 år havde prøvet det meste inden for journalistik og kommunikation. Ligeledes havde han efter seks år i Danske Bank lært, at en så stor finansiel aktør ikke kan undgå ballade og problematiske sager. Alligevel var finanskrisen i 2008-2009 noget andet.

Peter Kjærgaard er pressechef i Mobilepay. Tidligere i karrieren arbejdede han på Jyllands-Posten og Berlingske. Han holder fri fra arbejde ved at spille tennis, og en ferie kan gå til Nepal eller til Mallorca. Foto: Mobilepay.

Dagens tal

1

Det er den placering, som Rema 1000 nu indtager over det bedste varemærke i Danmark. Lego har i årevis ligget som nummer 1 på listen, men i den seneste måling fra Yougovs Brand Index, har REMA1000 nu indtaget den førende position.

Debat

»What goes down must come up«. Vaccinehåb og udsigt til en fortsat lempelig økonomisk politik løfter forventningerne til næste år. Men ikke alt kan stige i det uendelige, skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, i sin seneste klumme.

Det sker denne uge

En november måned fyldt med historiske begivenheder lakker mod enden. I denne sidste novemberuge ventes Københavns Byret at afsige dom i en sag mod en 57-årig mand, der uretmæssigt har forsøgt at få udbetalt 1,7 mio. kr. fra lønkompensationsordningen. Og fredag skydes julesalget for alvor i gang med den amerikanske indkøbstradition og forbrugsfest, black friday. Dette års black friday vil dog bære præg af den verserende coronakrise og de restriktioner virussen medfører. Her er, hvad ugen bringer.

PS...

Hvis du er træt af dit sædvanlige mundbind, har Wired lavet en gennemgang af ikke mindre end 22 forskellige slags mundbind. Fælles for dem er, at anmelderne rent faktisk synes om dem alle.

BRANCHENYT
Læs også