Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Tænketank revser elbil-satsning | Der er store forskelle på pensionsselskabernes afkast | En anselig del af klimaregningen ender i u-landene

De seneste fem år har det været bedst at spare op til alderdommen i AP Pension og værst i Topdanmark og PFA. Foto: Arkiv

GODMORGEN

Dagens første nyhedsoverblik fra Finans er klar til dig. God læselyst!

Nyheder

Tænketank revser elbil-satsning

Danmark spilder en unik mulighed for at skabe nye arbejdspladser, hvis man bruger de grønne støttekroner på elbiler og andre teknologier uden danske spidskompetencer. Det konkluderer erhvervs-tænketanken Axcelfuture i en omfattende rapport, der stiller skarpt på, hvordan vi får mest mulig erhvervsudvikling ud af Danmarks ambitiøse klimamål. Rapporten udpeger 10 grønne vinderteknologier – og særligt én af dem skinner gennem.

Axcelfutures direktør, Joachim Sperling, er begejstret for sin egen elbil, men han mener, at man skal bruge grønne danske støttekroner på at fremme andre teknologier med langt større erhvervspotentiale. Foto: Stine Bidstrup.

Der er store forskelle på pensionsselskabernes afkast

Kunder i AP Pension får som pensionister råd til at købe en ekstra bil i miniklassen i forhold til kunder, som sparer op til alderdommen i Topdanmark og PFA. Det viser en ny opgørelse.

Danskere i udlandet havner i vaccine-klemme. Mange danskere i udlandet risikerer ikke at kunne blive vaccineret mod coronavirus. Derfor opfordrer en organisation for udlandsdanskere nu sundhedsministeren til at lade danskere rejse hjem og få en vaccination.

En anselig del af klimaregningen ender i u-landene. Ny rapport viser, hvordan otte store, globale forsyningskæder kan reducere klimabelastningen. Forbrugerne slipper billigt, da en solid del af regningen ender i udviklingslandene.

Skattelettelse for 175 mio. kr. begunstiger dem, der får lavere skat i forvejen. Mikroskopisk skattelettelse skal kompensere for højere kommuneskatter. Men det er den langt fra stor nok til.

Støttepartier er skeptiske over for Tesfayes værdikamp. Integrationsproblemer bunder ofte i de snubletråde, skiftende regeringer har lagt ud for nyankomne flygtninge. Det mener Enhedslisten og De Radikale, der er skeptiske ved Mattias Tesfayes retorik og kobling mellem indvandring fra muslimske lande og dårlig integration.

EU-lande afviser vaccinepas: Tiden er ikke moden. Diskussionen om vaccinepas må tages på senere tidspunkt. Tiden er ikke moden ifølge EU-chefer.

Det skriver andre

Heller ikke de finansansatte kan se sig fri af seksuelle krænkelser. Det viser en ny undersøgelse, som fagforeningen Finansforbundet har foretaget blandt sine medlemmer. (Børsen - låst artikel)

Momsbombe truer selvstændige på livet. Et flertal i Folketinget opfordrer nu regeringen til at se på muligheden for ligesom i foråret at udsætte betalingsfristen, selvom Skatteministeriet har afvist muligheden af it-årsager. (Berlingske – låst artikel)

Minister stopper alle fly fra Dubai efter test-usikkerhed. Der er mistanke om, at test inden udrejse af Dubai er upålidelige. Minister Benny Engelbrecht lukker derfor for indrejser fra landet.

Gik du glip af...

Dansk Aldi-chef: Coronakrisen har givet os nyt momentum. Mens dele af erhvervslivet og detailhandlen har tabt på pandemien og coronasmitten siden marts 2020, er situationen anderledes i én bestemt sektor. Dagligvaresektoren melder om rekordsalg. Det gælder også discountkæden Aldi Danmark, der ellers gennem en årrække har kæmpet med både millionunderskud og et dårligt image. Adm. direktør Finn Tang forklarer, hvordan coronakrisen har skubbet ny fart i dagligvaresalget.

Finn Tang, der tidligere i karrieren var direktør for Lidl Danmark, overtog i 2017 jobbet som chef for den tyske discountkæde Aldi Danmark. Foto: Stine Bidstrup.

Indsigt

Hvor går grænsen for frivilligt arbejde? Det spørgsmål bliver i foråret omdrejningspunktet i en opsigtsvækkende retstvist, der kan føre til flere sager mod forskellige eventarrangører herhjemme. Sagen er af så principiel karakter, at Dansk Erhverv vægrer sig imod at sige noget om sin egen definition af frivilligt arbejde forud for afgørelsen. »Der er jo lige præcis en retssag i gang om afgrænsningen,« forklarer pressechef Lars Ohlsen fra Dansk Erhverv, da Finans tager fat i ham.

Festivalarmbånd er et helt almindeligt udstyrsstykke for de frivillige på musikfestivalerne. Om det svarer til et vederlag, bliver et centralt spørgsmål i retssagen. Foto: Gregers Tycho.

Finans fakta

Efter nogle magre år har dyr boligform fået comeback. Salget af nogle af de dyreste boliger i Danmark er ved at komme op i fart igen efter nogle magre år, viser nye tal fra Boligsiden. Det drejer sig om projektboliger - altså nybyggeri, og her kan du læse om de forskellige årsager til det boomende salg og de stigende priser.

Salget af projektboliger stiger igen markant. Grafik: Lars Nielsen.

Dagens profil

Susanne Juhl holdt som barn af at læse i opslagsværket ”Hvad kan jeg blive” og legede med tanken om at blive læge, journalist, ingeniør og politiker. »Som barn og ung kvinde var den britiske premierminister Margaret Thatcher et forbillede. Det skyldtes ikke hendes politiske ståsted, men handlede om, at hun var den eneste og vigtigste kvindelige leder i den vestlige verden. Hun viste, hvor langt man kunne komme som kvinde.«

Susanne Juhl, der i flere år stod i spidsen for HMN Naturgas, har valgt en karriere som rådgiver og bestyrelsesmedlem. Foto: Thomas Tholstrup 

Dagens tal

5

Hver femte filial forsvinder. Hidtil har Jyske Bank været den bank i Danmark med flest filialer. Men nu er banken godt undervejs med sin plan om at lukke hver femte filial.

Børs

Blandet udvikling for de amerikanske aktier. Det brede S&P 500-indeks sluttede marginalt oppe, mens Nasdaq gik frem med 0,6 pct. og leverede en ny lukkerekord. Dow Jones bakkede omvendt marginalt fra sin rekord onsdag. Markedet satser ifølge iagttagere fortsat på yderligere stimulus, idet præsident Joe Biden i sidste uge foreslog en femte coronahjælpepakke til 1900 mia. dollars. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Lad seddelpressen køre og dine børn arve retten til at rydde op. »Med sin overfor dagbladet Børsen erklærede kærlighed til delvist ufinansierede reformer forleden, er der næppe nogen tvivl om, at statsministeren har studeret MMT-økonomernes filosofi. Og kan lide, hvad hun ser. Det er der både gode og alarmerende grunde til,« skriver Finans' chefredaktør Steen Rosenbak i dag. Læs hele kommentaren.

Steen Rosenbak, chefredaktør.

Det sker i dag

  • Erhverv: Topdanmark og Gjensidige kommer med årsregnskab.
  • Politik: Canadas premierminister, Justin Trudeau, bliver den første udenlandske regeringsleder, der får et opkaldt fra Joe Biden som præsident. Det sker fredag.
  • Øvrigt: Retten i Kolding ventes i dag at afslutte en sag om, hvorvidt et iværksætterselskab i Grindsted blev brugt til hvidvask af cirka ti millioner kroner. En direktør i det konkursramte selskab er også tiltalt.
  • Øvrigt: Vestre Landsret fortsætter ankesagen mod Bent A. Nielsen, der er kendt som Viborgs ukronede dækkonge. Manden fik i byretten seks års fængsel for mandatsvig og bedrageri af særlig grov beskaffenhed begået i selskabet Genan, som han selv har stiftet.

PS...

Moonboon gør klar til at indtage Europa. På bare et år er det lykkedes den 38-årige iværksætter Marie Grew at omsætte for 7 mio. kr. i hendes virksomhed Moonboon. Virksomheden sælger blandt andet en løsning, der kan give forældre til vuggebørn frie hænder.

Marie Grew, der står bag virksomheden Moonboon, stoler så meget på sit brand og produkt, at hun ikke frygter mulige konkurrenter. Senest har hun fået Christian Arnstedt som investor. Foto: Moonboon.

BRANCHENYT
Læs også