Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Danske Banks kunder er historisk utilfredse | Naturbeskyttelse blokerer for det helt store danske eventyr fra havvindmøller | Skandaleramt burgerkæde solgt

GODMORGEN

Endnu en dag, hvor regnskaberne pibler frem. På den hjemlige front kommer Netcompany med årsregnskab og internationalt drejer det sig bl.a. om Samsung, Mastercard og McDonald's. Men først kommer her dagens første opdatering i form af Briefing Morgen fra Finans.

Nyheder

Danske Banks kunder er historisk utilfredse

Kunderne er mere utilfredse med Danske Bank end nogensinde før, viser en ny kundemåling fra analysehuset Voxmeter. Aldrig tidligere er der registreret så utilfredse kunder i en virksomhed i analysehusets målinger af kundetilfredshed, som er blevet foretaget siden 2009. Den hårde bedømmelse skyldes ikke den meget omtalte hvidvasksag, men derimod de seneste sager om dårlig investeringsrådgivning og ulovlig gældsinddrivelse. Kundemålingen viser, at kunderne blandt andet sværmer om Arbejdernes Landsbank, som med egne ord har slået igennem med sit fokus på ansvarlighed og ordentlighed.

Ikke meget aat smile af for Danske Banks adm. direktør Chris Vogelzang efter den seneste kundemåling fra Voxmeter. Foto: Jens Dresling.

Militærøvelser og naturbeskyttelse blokerer for det helt store danske eventyr fra havvindmøller. Den danske ordfører for havvind i EU-parlamentet, Morten Helveg Pedersen, skyder gang i en kamp for at skabe plads til en 25-dobling af Europas havvindmøller. Der er kamp om havbunden.

Skandaleramt burgerkæde solgt: Nye ejere vil genskabe tilliden. Den skandaleramte burgerkæde Burger Shack, som bl.a. har været i vælten pga. dårlig hygiejne, er blevet opkøbt af den aarhusianske restaurantkoncern Diningsix, der blandt andet står bag restauranterne KöD og Basso. Handlens værdi er ukendt, men Diningsix fortæller at konceptet forbliver det samme.

Federal Reserve er fokuseret på at støtte beskæftigelsen og sikre en inflation omkring 2 pct. om året i verdens største økonomi. Centralbankchef Jerome Powell er samtidig opsat på at støtte amerikansk økonomi »kraftigt«, lyder meldingen efter beslutningen om at fastholde det nuværende renteniveau.

I flere år har den danske modeportal Stylepit blødt millioner og været en underskudsgivende forretning for Bestseller-milliardæren Anders Holch Polvsen. Senest tabte onlineportalen 47 mio. kr. efter skat i det skæve regnskabsår 2019/2020. Nu har Anders Holch Povlsen sat en britisk topchef i spidsen for virksomheden.

Regeringen vil mangedoble loftet over coronahjælp til virksomheder. Regeringen vil have lov til at give danske virksomheder op til fire mio. euro i statsstøtte om måneden, lyder svaret til EU-Kommissionen, der er på vej med lempeligere regler.

Diningsix køber skandaleramt burgerkæde. Burgerkæden Burger Shack har været en del i vælten igennem 2020. Nu er kæden solgt til aarhusianske Diningsix, der vil gå benhårdt til værks med ændringer i processerne i kæden.

Danfoss indleder særlig manøvre for at afslutte milliardhandel. Danfoss Power Solutions etablerer nu en separat forretningsenhed og forbereder et hurtigt salg af netop dette forretningsben. Det er et nødvendigt skridt i bestræbelserne på at opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser til at afslutte handlen og overtage Eaton Hydraulics.

Luftfarten er klimakampens store dilemma. Den globale udledning af drivhusgasser er faldet under coronapandemien. Men hvem er på den lange bane parat til at opgive flyrejser af hensyn til klimaet? Og hvad med alle de ansatte i oplevelsesøkonomien?

Det skriver andre

Lars Rebien kaster sig ind i politik med en advarsel. »Det er angstprovokerende at høre, at man bare kan optage gæld fuldstændig bevidstløst,« mener toperhvervsmanden Lars Rebien Sørensen, som efterlyser en ny måde at drive økonomisk politik på og har meldt sin støtte til Lars Løkke Rasmussens politiske netværk.

Finansforbundet: Alt for mange hvidvaskindberetninger strander hos politiet. “Det her er ikke bare en eller to sager. Det et generelt problem”, lyder kritikken. Ifølge de finansansatte har politiet stadig ikke resurser nok. (Børsen - låst artikel)

Apple, Tesla og Facebook leverede friske regnskabstal. Apple, som leverede tal for første kvartal, blev notereret for en indtjeningsvækst på 29 procent, mens salgene i Kina eksploderede. Tesla rundede en markant milepæl og kom ud af 2020 med overskud for første gang, mens Facebook, som fik 12 pct. flere brugere under coronapandemien, tjente 180 mia. kroner sidste år. (Ritzau/Reuters)

Hvem skal stå forrest i køen – sygeplejersken eller pensionisten? Sundhedsstyrelsen vil forbeholde nye vaccineleverancer til dem, der mangler at få anden dosis, og til ældre over 85 år. Den prioritering mødes med kritik fra bl.a. faglige organisationer for sygeplejersker og medarbejdere i hjemmeplejen. Kampen om vaccinerne skærper til. (Jyllands-Posten)

Gik du glip af...

Gårsdagens største regnskab fra den danske medico-komet Ambu, der under coronakrisen er skudt til vejrs som en raket? Så får du bulletpointene her:

Juan Jose Gonzalez har stået i spidsen for Ambu siden maj, 2019. Før det han havde bl.a. en lang karriere i Johnson & Johnson og Pfizer. Foto. Ambu/Grafik: Anders Thykier.

Indsigt

Mette Lykke bandlyser kontrol og instrukser: »Det er spild af ressourcer«. Først headhuntet af McKinsey. Siden succesrig iværksætter, der tjente et stort millionbeløb på salget af Endomondo. Nu er Mette Lykkes mission som topchef at bekæmpe madspild i verden på profitabel vis og forblive tro mod sig selv undervejs, og det skal medarbejderne også være. Læs også de andre dele af vores serie om de unge topchefer - du finder dem på temasiden her. 

Mette Lykke har aldrig haft ambitioner om at blive leder eller  direktør. Alligevel fik hun direktørtitlen som 31-årig i Endomondo og har den stadig i dag i en ny virksomhed. Foto: Gregers Tycho.

Finans fakta

Det handler hverken om høj løn eller en prestigefuld titel. Succes er for den yngre generation defineret af flere facetter, der afspejler det hele menneske på tværs af det professionelle og personlige liv, lyder det på baggrund af ny undersøgelse om, hvad der motiverer unge til at blive ledere.

Grafik: Sille Wulff Mortensen.

Dagens profil

Skal styre kæmpe bilkoncern igennem vanskelige tider. Danmarks største bilimportør, Skandinavisk Motor Co. (SMC), har fået ny topchef, der skal styre selskabet igennem en for autobranchen omskiftelig tid med nye krav fra mere miljøbevidste købere. Ved udgangen af marts afløser Lars Kornelius den nuværende direktør, Ulrik Drejsig, som er blevet forfremmet til topchef for selskabets ejer, Semler Gruppen. Læs portrættet af den nye magtfulde mand i bilbranchen.

Lars Kornelius, ny topchef i Skandinavisk Motor Co., kører selv i en Audi e-tron, som er en ren elbil. Foto: Stine Bidstrup. 

Dagens tal

737

Det er tallet på Boeings uheldsramte fly af typen 737 MAX. Flyet har været groundet i hele verden efter to ulykker, hvor 737 MAX-fly styrtede ned med få måneders mellemrum i 2018 og 2019. I alt 346 mennesker mistede livet ved de to flystyrt, der fandt sted i Etiopien og Indonesien. Men efter utallige tests og opdateringer af elektriske systemer har EU´s agentur for flysikkerhed, Easa, givet tilladelse til, at der igen må flyves med 737 MAX i Europa. 

Børs

Wall Street lukkede med markante kursfald. Markederne åbnede op med store fald, men rettede sig sidenhen noget, inden de igen fik et tryk mere nedad. Det brede S&P 500-indeks tabte derfor 2,6 pct., det største minus siden oktober. Nasdaq skrumpede ligeledes med 2,6 pct., mens Dow Jones også bakkede med 2,1 pct. De danske aktier i det ledende C25-indeks endte ligeledes dagen i rødt, og spekulation i amerikanske Gamestop fik del af skylden. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Hallo! Det handler om dit vilde overforbrug! Sådan lyder det fra Jakob Mathias Wichmann, partner og co-founder i rådgivnings- og investeringsselskabet The Footprint Firm, efter FN netop har udgivet en rapport med status på den globale klimaindsats. Vi er langt fra at nå Paris-aftalens mål, og særligt befolkninger i de rigere lande er nødt til at ændre adfærd, lyder det fra Wichmann. 

Det sker i dag

  • Erhverv: Roblon og RTX afholder generalforsamling.
  • Erhverv: RTX, Visa og Easyjet kommer med regnskab for første kvartal, mens Netcompany, Samsung, Mastercard, McDonald's, American Airlines og Southwest Airlines kommer med årsregnskab.
  • Erhverv: Kronprins Frederik afslører vinderen af Industriens Fonds Iværksætterpris ved den virtuelle finale i Danish Tech Challenge.
  • Kriminalitet: Københavns Byret ventes at afsige dom i Tivolis anlagte sag mod Metroselskabet.

PS...

Det er i dag 125 år siden, i 1896, verdens første fartbøde blev uddelt. Det skete i Kent i England til Walter Arnold, der kørte fire gange så hurtigt, som han måtte, nemlig godt 13 kilometer i timen i stedet for fartgrænsen på lidt over tre kilometer i timen. Arnold blev derudover også tiltalt for at føre en hesteløs vogn, som derfor blev betragtet som et lokomotiv. Arnold slap dog med en bøde på en shilling. 

BRANCHENYT
Læs også