Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

kommuner har øget beskæftigelsen under pandemien | Coronakrisen har gjort danskerne vilde med nethandel | Muligt skattesmæk lige rundt om hjørnet

GODMORGEN

I dag er det præcis et år siden, at statsminister Mette Frederiksen første gang annoncerede, at Danmark lukkede ned på grund af smittespredningen af covid-19. Det har berørt hele befolkningen og haft store konsekvenser for mange. Noget du kan læse meget mere om på Finans i løbet af dagen. Men først en opdatering i Finans Briefing Morgen.

Nyheder

En tredjedel af landets kommuner har øget beskæftigelsen under pandemien

Beskæftigelsen er steget i 32 ud af landets 98 kommuner under den dybe økonomiske krise, som udgjorde pandemiens første år. Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen Dansk Erhverv. Kommuner, der har oplevet stigninger i beskæftigelsen, udmærker sig bl.a. ved ikke at være afhængige af de hårdest ramte brancher, som tæller bl.a. oplevelsesindustrien, luftfart samt hotel- og restaurationsvirksomheder. Det gælder bl.a. Brøndby, Hvidovre, Ballerup, Horsens og Roskilde.

Topchef og stifter af Nemlig.com Stefan Plenge fotograferet på virksomhedens hovedkontor i Brøndby. Corona har givet Nemlig.com et gennembrud, og det har smittet positivt af på beskæftigelsestallene i Brøndby Kommune. Fotograf: Charlotte de la Fuente. 

Coronakrisen har gjort danskerne vilde med nethandel

Onlinehandel er ikke længere et københavnerfænomen for travle børnefamilier. Selv vestjyderne, der stædigt har holdt fast i at komme ud i butikkerne, er hoppet med på bølgen under coronakrisen. Det viser tal for danskernes onlinehandel med betalingskort og Mobilepay fra Danske Bank. Og det er især den anden nedlukning, der har rykket danskernes indkøb over på nettet.

Trængsler kan vendes til styrke. To af tøjbranchens chefer, Christian Trads hos H2O Sportswear og Jens Poulsen i DK Company, forudser på årsdagen for den første, danske nedlukning, at coronakrisen oveni mange trængsler kan give ny styrke for deres virksomheder.

Der kan vente et skattesmæk lige rundt om hjørnet for flere danskere end normalt. Det vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, forud for at årsopgørelsen er klar den 15. marts. Det er udbetalingen af de meget omtalte feriepenge, der kan ende med at komme til at svie.

Bauhaus fastholder mulighed for erstatningskrav mod staten. Sidste uge luftede Bauhaus et muligt erstatningskrav mod staten affødt af de restriktive genåbningsregler. Nu lemples reglerne. Det får dog ikke topchef Mads Jørgensen til at ændre kurs.

PFA Pension skifter formanden ud. Der blev onsdag holdt generalforsamling i PFA Pension- Peder Hasslev afløser Torben Dalby Larsen, der har været medlem af bestyrelsen i 29 år – de seneste fem år som formand.

Ny Mærsk-datter leverer rekordindtjening midt i coronakrisen. Mens mange virksomheder sidste år brugt langt de fleste kræfter på at undgå af tabe momentum på grund af coronakrisen, har Faerch Group, som producerer emballage af genbrugsplast til fødevareindustrien, formået at øge overskuddet på den løbende drift.

Holdet bag Bronuts tjener millioner i første regnskab. Makkerparret Türker Alici og Ninos Oraha har skabt en millionforretning gennem deres farverige donuts. I 2023 forventer de at have butikker i hele landet.

Det skriver andre

Der kan være mindst 66 mia. kr. for dansk erhvervsliv at hente i ekstra eksportgevinst, når milliarder af euro snart begynder at strømme ud fra EU-landenes historisk store fælles hjælpekasse, der efter recessionen skal skabe fornyet vækst i EU. Buddet kommer fra DI’s Lars Sandahl Sørensen, som har lagt en plan. (Børsen - låst artikel)

Forskere: Coronanedlukninger har afværget op mod 35.000 dødsfald i Danmark. Uden restriktioner havde epidemien presset sundhedsvæsenet til sammenbrud herunder 35.000 dødsfald i Danmark, lyder vurderingen ifølge beregninger fra en forskergruppe ved Roskilde Universitet. (Jyllands-Posten)

Regeringens egne eksperter undsiger grundlag for politikernes genåbning. Eksperterne kritiserer politikernes seneste genåbningsplan for at mangle beregninger. Nye beregninger kunne formentlig have ført til større genåbning end den, der blev præsenteret tirsdag, lyder det fra ekspert. (Berlingske - låst artikel)

Gik du glip af...

...gårsdagens imponerende regnskab fra Lego? Så får du overskrifterne her:

  • Hvad siger tallene? Legetøjskoncernen fra Billund kommer spurtende ud af 2020 med en vækst i omsætningen på 13 pct., så den nu runder 43,7 mia. kr. Samtidig er det lykkedes at gøre Lego til en endnu bedre pengemaskine, idet driftsoverskuddet er vokset med 19 pct. Det betyder også at konkurrenterne har fået effektivt baghjul.
  • Hvad siger Lego? Koncernchef Niels B. Christiansen er selvsagt tilfreds - ikke mindst fordi den agressive investeringsstrategi har båret frugt. »For første gang nogensinde voksede vores markedsandel i samtlige de 12 største markeder,« udtaler topchefen og understreger samtidig, at investeringsstrategien fortsætter på fuld blus.
  • Hvad betyder det for Lego-familien? Det flotte  resultat, der på alle måder slog rekord, skal ejerfamilien Kirk Kristiansen også kunne mærke. Derfor vil ejerne, som er familiens pengetank Kirkbi og Lego Fonden, modtage otte mia. kr. i udbytte, hvilket ligeledes er rekord stort.

To mænd, der har grund til at smile. Kjeld Kirk Kristiansen og sønnen Thomas Kirk Kristiansen. Som ejere af Lego via familiens pengetank Kirkbi og Lego Fonden er deres formuer, som allerede er enorme, vokset med otte mia. kr. efter Legos rekordstore regnskab. Foto: Mathias Svold.

Fremtidens talenter

Virksomhedernes konkurrence om talent er større end nogensinde. FINANS følger over 18 måneder de elitestuderende fra Globe-programmet på CBS på deres personlige rejser fra Hong Kong over København til USA – fra talent til en del af dansk erhvervslivs fremtid. Læs f.eks. om Rasmus Brendborg, der som 16-årig blev iværksætter, og nu har kastet sig ud i en ny udfordring, hvor han sammen med 16 medstuderende er rejst til Hongkong på et eliteudvekslingsprogram for at få udvidet sin horisont.

Rasmus Brendborg forfølger sin nysgerrighed. Den har gjort ham til solbrille-iværksætter, og nu har den også ført ham til Hongkong. Foto: Privat.

Finans fakta

Flere eller færre skader: Bilforsikringer fylder milliarder i forsikringsselskabernes kasser. Antallet af reparerede bilskader var sidste år det laveste i tre år. Alligevel undrer forsikringsselskaberne sig over danskernes flittige brug af bilforsikringen.

Bilforsikringer er trods hundredtusinder af årlige skader en rigtig god forretning for forsikringsbranchen. Kilde: Forsikring & Pension. Grafik: Michael Stenvei.

Dagens profil

Hun er forholdsvis ung, hun er kvinde med en humanistisk universitetsuddannelse, og hun har ikke nogen erfaring som direktør. Alligevel er 42-årige Astrid Haug en eftertragtet bestyrelseskvinde, der også allerede har spindoktor og ekspert i sociale medier og digitalisering på sit CV. 

Astrid Haug er cand. mag. i medievidenskab, bor med sin mand og deres tre børn på Vesterbro i København. Foto: Gregers Tycho.

Dagens tal

9,2

Så mange pct. er huspriserne steget med i gennemsnit det seneste år. Hos Realkredit Danmark peger man på, at huspriserne i øjeblikket stiger med det højeste tempo siden begyndelsen af 2007, og det giver anledning til en snigende bekymring.

Børs

Procykliske sektorer trak for i onsdagens marked. Det brede S&P 500-indeks steg 0,6 pct., mens Dow Jones klarede sig noget bedre med et plus på 1,5 pct. til ny lukkerekord. Nasdaq-indekset, som røg op med 3,7 pct. tirsdag, satte sig derimod marginalt. Det var især procykliske sektorer, som trak for i onsdagens marked, hvor de amerikanske inflationstal for februar blev fordøjet uden store udsving. Her er den seneste børsberetning. (Reuters)

Debat

Voksende aktivisme blandt ansatte udfordrer ledelsen. Medarbejderaktivisme kan forekomme ubelejlig, upassende og uproduktiv. Men virksomheder gør klogt i at tage den alvorligt og bruge den konstruktivt, skriver Christian Sparrevohn, partner og co-founder i rådgivnings- og investeringsselskabet The Footprint Firm.

Det sker i dag

  • Erhverv: Novozymes og Pandora afholder generalforsamling.
  • Erhverv: NTG Nordic Transport, Zealand Pharma, Fast Ejendom og Hugo Boss kommer med årsregnskab.
  • Erhverv: En erhvervsalliance bestående af Horesta, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier og Lægemiddelindustriforeningen holder erhvervstopmøde, om hvordan økonomien kan genstartes efter coronakrisen.
  • Økonomi: Den Europæiske Centralbank holder rentemøde.
  • Politik: Erhvervsminister Simon Kollerup er kaldt i åbent samråd om coronahjælp til rejsebranchen og oplevelsesøkonomien, og skal bl.a. redegøre for, hvorvidt den nuværende ordning er tilstrækkelig og fremlægge en kort- og langsigtet plan for at genstarte brancherne.
  • Udland: Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, ventes at godkende coronavaccine fra Johnson & Johnson.
  • Andet: Det er et år siden Mette Frederiksen holdt det historiske pressemøde, hvor Danmark blev lukket ned som følge af coronavirussens udbredelse.
  • .

PS...

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at det britiske kongehus er kastet ud i en krise, ikke mindst efter at den nu abidecerede prins Harry og hans kone hertuginde Meghan lod sig interviewe af talkshow-dronningen Oprah Winfrey. I interviewet der ifølge CBS blev set af næsten 50 mio. mennesker bliver der bl.a. luftet anklager om racisme i kongehuset. Ifølge Wall Street Journal har CBS betalt omkring 56 mio. kr. for det famøse interview. Du kan se et CBS-indslag med bidder fra interviewet her.

BRANCHENYT
Læs også