Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Lufthavne mangler plads, når passagertallet stiger | 95 selvstændige taget i groft snyd - udløser regning på 36 mio. kr. | Kendte erhvervsfolk tjener millioner på slovensk landbrug

GODMORGEN

Dagens første nyhedsoverblik fra Finans er klar til dig. God læselyst!

Nyheder

Lufthavne mangler plads, når passagertallet stiger

Med de nuværende regler om afstand og test kan lufthavnene ikke håndtere de mange passagerer, når grænserne åbner. Arbejdsgruppe skal finde løsninger. Hos charterbranchen er sommerferien årets vigtigste periode. Nu kan branchen begynde at sælge rejser til de populære destinationer, og telefonerne har glødet med rejselystne danskere.

Lufthavnene glæder sig til, at der igen kommer passagerer i terminalerne. Foto: Tariq Mikkel Khan.

95 selvstændige taget i groft snyd - udløser regning på 36 mio. kr.

En nålestiksoperation fra Skattestyrelsen mod de potentielt værste svindlere blandt selvstændige erhvervsdrivende har udløst en regning på sammenlagt 36 mio. kr. i manglende skat og moms. Det er blevet sværere at snyde med moms og skat, efter medarbejderne i Skattestyrelsen har fået hjælp fra machine learning.

Kendte erhvervsfolk tjener millioner på slovensk landbrug. Det lyder måske ikke som den mest sexede eller indbringende forretning. Ikke desto mindre ser investeringer i slovensk landbrug ud til at være en stabil indtjeningskilde for nogle af landets mest prominente erhvervsfolk.

Ingen fidus til udeservering: »Lige nu har jeg simpelthen ikke råd til at lave fejl«. Fra den 21. april må restauranter og caféer åbne for udeservering. Men det får langt fra alle restauratører til at juble.

Overskud er steget med over 22.000 pct. Ramcon fra Birkerød har været involveret i den danske testindsats under covid-19. Det har givet indtjeningen et voldsomt løft.

Mistanke om corona-svindel: Bjarne Corydon vil ikke »holde et sværd over hovedet på de ansatte«. Chefredaktøren for Børsen ønsker ikke at slingre i sin håndtering af tippet om, at dagbladet har snydt sig til støtte. Konsekvensen vil han dog ikke tage stilling til endnu.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bekymret over Google og Facebook. Googles og Facebooks rolle i forhold til danske online-reklamer kan skabe udfordringer for konkurrencen på markedet.

Efter afsløringer: Regeringen lægger op til ny styrkelse af skattekontrollen. Regeringen og flere partier lagde på et åbent samråd efter Finans og Informations afsløringer op til at styrke skattekontrol og myndighedssamarbejde yderligere.

Elon Musks SpaceX nærmer sig værdi på 500 milliarder. Space har rejst knap 1,2 mia. dollar eller ca. 7 mia. kr., fremgår det af en indberetning til det amerikanske børstilsyn, SEC. Indsprøjtningen af frisk kapital sker til en kurs, der værdiansætter privatejede SpaceX til 74 mia. dollar - eller omkring 450 mia. kr.

Det skriver andre

Ny chef spe­e­der Ar­las vækst­mo­tor op for at nå am­bi­tiøst mål. Simon Stevens, ny koncerndirektør og chef for Arla International, skal gøre mejerigiganten mindre Europa-tung: Salg på vækst­mar­ke­der­ne uden for Eu­ro­pa skal for­dob­les til 30 mia. kr. på fem år. (Børsen – låst artikel)

Erhvervsminister vil lade virksomheder udskyde årsrapport. Simon Kollerup (S) vil foreslå en hastelov i Folketinget, der skal gøre det muligt for danske virksomheder at udskyde deres indberetning af årsrapporten med en måned. (Ritzau)

Coinbase brager ind på børsen. Coinbase er buldret ind på Nasdaq-børsen i USA, og aktierne skifter i øjeblikket hænder til langt over, hvad der var ventet så sent som dagen før. (Bloomberg)

Serie: Vejen ud af krisen

For et år siden var det et »nordjysk flyselskab«: Nu flyver det rundt i Vietnam for at komme gennem krisen. For Great Dane Airlines betød coronakrisen, at selskabet havde et valg mellem at gå i dvale eller at sende fly og personale til Asien. Valget blev det sidste.

Thomas Hugo Møller er selv uddannet pilot, og da han kom ud af karantænen, sad han selv i cockpittet. Foto: Privatfoto.

Indsigt

Robotdirektør kigger indad: De første medarbejdere har oplevet lidt af hvert fra vores side. I de travle år med opbygningen af robotvirksomheden Nordbo Robotics brugte direktør og medstifter Leo Zhou meget tid på rejser til Kina og for lidt tid på at pleje organisationen og medarbejderne. Det har 2020 ændret på.

Finans fakta

Der er flere underskudsramte techselskaber end på toppen af dotcom-boblen. Andelen af store, underskudsgivende techselskaber er i dag højere end på toppen af dotcom-boblen ved årtusindeskifte. Da dotcom-boblen toppede i marts 2020, tabte en-tredjedel pct. af techselskaberne penge. I dag er tallet 37 pct.

Andelen af uprofitable techselskaber er højere end under dotcom-boblen. Kilde: Sanford Bernstein. Grafik: Kasper Brøndgaard Andersen.

Dagens profil

Marie Scott Poulsen: »Det bedste er, når man bliver drillet af sine voksne børn«. Marie Scott Poulsens største fortrydelse er ikke, at hun arbejdede for meget, mens hun havde små børn. Nej, hun fortryder nærmere, at hun ikke kunne blive lidt længere på arbejde.

Marie Scott Poulsen, som har skrevet flere bøger, har siden 2019 været uddelingschef i KFI Erhvervsdrivende Fond. Foto: KFI.

Dagens tal

13

Så mange år stod rekorden for udbudspriserne på sommerhuse i Danmark. Den tidligere rekord stammer fra maj 2008. Her lå den gennemsnitlige udbudspris på 21.609 kr. pr. kvadratmeter. I marts i år nåede den op på 22.367 kr. pr. kvadratmeter.

Børs

Tech-aktier faldt tungt. Den amerikanske regnskabssæson blev skudt i gang med fine tal fra flere af de allerstørste banker. Det trak dele af markedet op, men teknologiaktierne drattede alligevel, og dermed endte det med kursfald. Det brede S&P 500-indeks, der er steget med 10 pct. siden nytår og senest tirsdag satte rekord, smed 0,4 pct., mens Nasdaq faldt med 1,0 pct. Dow Jones vandt derimod 0,2 pct. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Er du rådgiver eller leder? Og laver du så det, du er bedst til? Selvom konsulenter og ledere ofte skal kunne det samme – være analytisk skarpe, skære ind til benet, få tingene til at ske og være visionære – er der alligevel betydelige forskelle. Det skriver Louise Orbesen om i dette debatindlæg.

Det sker i dag

Chr. Hansen kommer med halvårsregnskab. Der falder dom ved Vestre Landsret i ankesagen mod Genan-stifter Bent A. Nielsen, som i byretten fik seks års fængsel for mandatsvig og bedrageri af særlig grov beskaffenhed. I USA kommer der de ugentlige ledighedstal.

PS...

Miljøorganisation siger stop: »Den danske dåseturisme er absurd«. Deutsche Unwelthilfe har øget presset på den pantfri grænsehandel og har anlagt sag ved Schleswigs forvaltningsdomstol.

BRANCHENYT
Læs også