Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Ny analyse: De grønne aktier kan falde med mere end 40 pct. | Danske Bank: Billigere boliglån er på vej fra Totalkredit | Cannabis kan blive det næste grønne aktiehit

GODMORGEN

Her er dagens vigtigste historier. Du kan bl.a. læse om de grønne aktier, der ifølge en ny analyse fra Nykredit risikerer at rende ind i en ordentlig kurslussing.

Og så der måske godt nyt til tusindvis af landets boligejere. Ifølge en ny analyse fra Danske Bank kan der kan nelig være billigere boliglån på vej fra Totalkredit.

Nyheder

Ny analyse: De grønne aktier kan falde med mere end 40 pct. De grønne aktier er nu steget så meget og på så kort tid, at de kan måle sig med tidligere tiders finansbobler. Det øger faren for, at et grimt kursfald venter om hjørnet, viser en ny analyse fra Nykredit.


Når en sektor går i udbrud på samme måde, som de grønne aktier har gjort, så er der historisk en større risiko for, at opturen bliver afløst af et stort fald inden for to år, viser en ny analyse fra Nykredit. Foto: Brian Karmark.

Danske Bank: Billigere boliglån er på vej fra Totalkredit. De 870.000 danskere, der har realkreditlån i Totalkredit, kan se frem til snarlige prisfald. Det vurderer Danske Bank i en omfattende analyse af bankmarkedet. Ifølge storbanken er konkurrenten Nykredit - som også omfatter Totalkredit - i topform. Derfor er der råd til snart at skrue op for koncernens rabatmodel til boligejere kaldet kundekroner.

Coronatests får Falcks resultat til at skyde i vejret. De mange næsepodninger, som danskerne hver dag står i kø til, luner hos Falck. Sundhedskoncerns driftsresultat i andet kvartal er steget med hele 643 pct., viser et nyt regnskab.

Elselskab taber retsopgør med gårdejer. Ewiis elnetselskab har brugt en særlig deklaration til at fælde træer hos private lodsejere for at sikre bedre beskyttelse af højspændingsnettet. Nu har Vestre Landsret underkendt grundlaget.

Debatten om indgreb på boligmarkedet har påvirket køberne. En ny måling, som analyseinstituttet Yougov har foretaget for ejendomsmæglerkæden Home, viser, at diskussionen om indgreb på boligmarkedet har påvirket en del af boligkøbere.

Den amerikanske kerneinflation rammer højeste sats siden 1991. Det er blevet markant dyrere at være amerikaner det seneste år. Det viser juni måneds tal for de amerikanske forbrugerpriser. Faktisk er prisstigningerne steget så meget, at inflationen nu er på det højeste niveau i flere årtier.

Nyt EU-udspil kan give konkurrenceforvridning i luftfarten. EU-Kommissionen præsenterer onsdag sin kæmpestore klimapakke. Ender udspillet på sigt med at blive en realitet, kan det i yderste konsekvens betyde dyrere flybilletter og konkurrenceforvridende vilkår for europæisk luftfart, advarer en række aktører i luftfartsindustrien.

B&O-formandens hustru køber aktier for 3,5 mio. kr. i selskabet. »Baggrunden er ret simpel,« lyder det om investeringen fra B&O's bestyrelsesformand, Juha Christensen, hvis hustru nu ejer lige så mange aktier i selskabet som ham selv.

Det skriver andre

Danske firmaers nye udfordring: Stolte Pride-sponsorer i Danmark – men hvad gør de i Polen og Ungarn? Mange firmaer støtter Copenhagen Pride med penge. Det skaber imidlertid nye udfordringer for nogle af virksomhederne, der også arbejder internationalt. (Børsen - låst artikel)

Det nye rumkapløb handler om penge, magt, råstoffer og Kina. Hvor det tidligere handlede at vise sig frem og komme først, handler det i dag om penge, magt og råstoffer. Kina har meldt sig ind i det næste globale rumkapløb. (Berlingske - låst artikel)

Nilfisk opjusterer forventningerne. For hele 2021 venter selskabet nu en organisk vækst på 12-16 pct., mens den tidligere forventning lød på en vækst på 8-12 pct. Det sker efter en stærk udvikling i andet kvartal. (Ritzau)

EU godkender dansk genopretning for 11 milliarder. Danmarks økonomiske genopretningsplan efter coronakrisen har tirsdag fået en endelig godkendelse på et møde mellem EU's 27 finansministre. For Danmark drejer det sig om projekter for omkring 11 mia. danske kroner. (Ritzau)

Indsigt

Tidligere reklamemand har bragende succes med solceller: Nu får han medvind af stormstyrke fra EU’s kæmpe klimapakke. Anders Marcus vidste absolut ingenting om solceller og var egentlig heller ikke særlig fokuseret på klimaforandringerne, da han lidt tilfældigt kastede sig over grøn strøm for 12 år siden. I dag står han med en forrygende vækstsucces, der forventer at mangedoble antallet af solcelleparker i kølvandet på EU’s store klimaplan, som præsenteres onsdag.

Finans fakta

Cannabis kan blive det næste grønne kæmpehit på aktiemarkedet. De kommende år ventes forbruget af cannabisprodukter at vokse sig langt større i USA efter, at de fleste stater efterhånden har legaliseret brugen i vid udstrækning. Ifølge tal fra brancheorganisationen The Cannabis Industry har markedet kurs mod en værdi på lidt over 24 mia. dollars i 2025 mod ca. 16 mia. dollars i 2020. Tallet dækker både over rekreativt og medicinsk forbrug.

Dagens profil

Det er umuligt at adskille Peter Straarups liv fra Danske Bank.

For i 44 år var banken Peter Straarups liv, og han spøgte på et tidspunkt med, at hustruen, Rickie Straarup, under finanskrisen i 2008 og 2009 var nødt til at hænge et billede af ham op på køleskabet for at huske, hvordan han så ud.

Peter Straarup var Danske Banks ordførende direktør fra 1998 til 2012, og han blev den sidste topchef, som var oplært helt fra bunden i banken.

Mandag fylder han 70 år. Du kan læse portrættet af ham her.

Peter Straarup aflagde i 2012 sit sidste årsregnskab som koncerndirektør i Danske Bank. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau/Scanpix.

Dagens tal

500

Teknologigiganten Google har fået en bøde på 500 mio. euro i Frankrig, hvilket svarer til 3,72 mia. kr., for ikke at lave en fair aftale med udgivere om at bruge deres nyhedsindhold på sin platform.

Børs

De amerikanske aktier kunne ikke holde rekordniveauet. S&P 500-indekset endte i aftes beskedne 0,3 pct. lavere end gårsdagens lukkerekord. Det teknologitunge Nasdaq-indeks endte 0,4 pct. lavere, mens Dow Jones-indekset faldt 0,3 pct. Tidligere på dagen havde en opgørelse af inflationen i USA overrasket med en stigning i kerneforbrugerpriserne på 4,5 pct. i juni, hvilket er den største stigning siden 1991. Her er den seneste børsberetning. (Ritzau/Reuters)

Debat

Hvad er ligheden mellem et godt ægteskab og et succesfuldt strategisk partnerskab? Nej, det er ikke starten på en dårlig joke? Faktisk er det en vigtig overvejelse for enhver virksomhed, der vil slå pjalterne sammen med en anden. Har man set hinanden grundigt an, før man siger ja, kan et partnerskab blive en stærk vækstmotor og et solidt alternativ til en konsolidering. Anders Hestbech, adm. direktør i Købstædernes Forsikring, skriver om, det kan du lære af ægteskabet, når du vælger strategisk partner.

Det sker i dag

  • Erhverv: Gjensidige, Wells Fargo, Citigroup, Bank of America, Delta Airlines, Tele2 og Blackrock leverer halvårsregnskab.
  • Politik: EU-Kommissionen ventes at præsentere sin store klimapakke, der skal sikre en reduktion af CO-udledning på 55 pct. i 2030.

PS...

Kryptovalutaer har tabt pusten: Handlen er næsten halveret. Det ellers fremadstormende marked for kryptovaluta ser ud til at have mistet lidt af pusten i sommervarmen. Handlen med kryptovalutaer eksploderede ellers i foråret, men nu går det hastigt den anden vej.

Læs også