Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Iværksættere uden bremse risikerer at ødelægge sig selv og hele forretningen | Danske Tesla-skeptikere: »Vi har lavet en fejlvurdering« | Dansk par flyttede til USA for at starte et isimperium

GODMORGEN

Selvstændige går fri i aftale om øremærket barsel. Investorer advarer iværksættere mod folkesygdom. Og så har den amerikanske it-gigant Alphabet, der ejer Google, haft enorm fremgang det seneste år. Dette og meget andet i dagens Briefing Morgen fra Finans.

Nyheder

Iværksættere uden bremse risikerer at ødelægge sig selv og hele forretningen

Når en startupvirksomhed må lukke, skyldes det oftere problemer med stress eller konflikter i ledelsen end et dårligt produkt, viser et studie fra Harvard University. Derfor bør både iværksættere og deres investorer være langt bedre til at spotte mentale problemer, inden det er for sent, lyder opfordringen fra flere sider.

Jonas Gyalokay håndterede to små børn derhjemme og et heftigt arbejdsliv som stifter af Airtame i nogle år - indtil filmen knækkede i 2018. Først der fandt han ud af, at mange andre iværksættere kæmpede med stress og udbrændthed. Foto: Sofia Busk.

Griseformand »ulykkelig« over chikanesag i Danbred. Sagen om sexchikane i griseselskabet Danbred viser, at hele landbrugserhvervet skal diskutere ligestilling, mener Erik Larsen, formand for griseproduktion i lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han kollega måtte sågar lægge luft til en »upassende« kvindekommentar på en kongres tirsdag.

Skræddersyet forsikring mod cyberkriminalitet. Flere og flere danskere rammes af cyberkriminalitet, og nu lancerer Topdanmark en ny forsikring for at minimere omfang og skader. Tryg har et lignende produkt på hylden.

Sælger frø for milliarder. Græsfrøkoncernen DLF kommer flyvende ud af coronakrisen. Det landmandsejede selskab har fordoblet indtjeningen i første kvartal til 122 mio. kr. – det i særklasse højeste niveau nogensinde.

Advarer om katastrofalt lave grisekødspriser. Svinekødsprisen er styrtdykket til et niveau, der ikke er holdbart, vurderer formanden for Landbrug & Fødevarers grisesektion. Men cheføkonom peger på bedre tider forude.

Beijing maner til ro om økonomien. Beijing anerkender Kinas mange økonomiske problemer, ifølge en indgående rapport fra det statslige medie Xinhua. Men styret understreger også, at der er styr på sagerne – og at økonomien har det bedre, end det måske ser ud til.

Genmab-udfordrer i total nedsmeltning. Det svenske biotekselskab Oncopeptides' børsværdi er sendt fuldstændig i dørken, efter at et lægemiddel er trukket fra markedet i USA.

Selvstændige går fri i aftale om øremærket barsel. Et bredt flertal af Folketingets partier blev i aftes enige om at fordele mere barsel til fædrene. Det glæder brancheorganisationen SMV Danmark, at selvstændige ikke er omfattet af den nye barselsmodel.

Det skriver andre

Heunicke: Flere skal vaccineres, hvis Danmark skal være åbent. Det er nødvendigt, at flere lader sig vaccinere, hvis det åbne samfund skal opretholdes. Det var meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag, hvor antallet af indlagte med coronavirus nærmede sig 200. (JP)

Tech-giganter leverer regnskaber: Reklameboom sender Googles overskud over 100 mia. kroner. Alphabet, der ejer Google, har haft stor vækst i reklameindtægter under corona, og det varer ved. Hjemmearbejde sender Microsofts overskud til himmels, mens milliardregning til forlig giver underskud hos Twitter. (Ritzau/Reuters)

Dyster rapport om drivhusgasser. En ny rapport fra FN slår fast, at kloden har kurs mod en langt større temperaturstigning end aftalt. Ændres det ikke, vil det få alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter. (JP)

Kina lukker millionby ned på grund af corona. Myndighederne i storbyen Lanzhou med fire millioner indbyggere i det nordvestlige Kina har indført udgangsforbud på grund af seks registrerede tilfælde af coronasmitte. (Reuters)

B&O indleder samarbejde med amerikansk kæmpe. B&O har i samarbejde med amerikanske Cisco udviklet et headset, der blandt andet skal målrettes det stigende antal hjemmearbejdspladser. (Børsen)

Bilproducenter ramt af forsyningskrise. Der er brug for at minimere behovet for at importere chips fra Asien, lyder det fra brancheforeningen for europæiske bilproducenter. (Financial Times)

Gik du glip af...

Tirsdag bød på to store regnskaber fra den hjemlige andedam. Her er dit overblik:

Indsigt

Dansk par flyttede til USA for at starte et isimperium. De første år i USA var rent slavearbejde med et vækkeur, der ringede, før solen stod op, og hvil på skift i baglokalet. Laura Bjergfelt Nielsen og Christian Toxboe har i dag lagt helt låg på deres drøm at opbygge en amerikansk iskæde og satser i stedet på ejendomme.

Før Laura Bjergfelt Nielsen og Christian Toxboe, som her ses med børnene Robert og Eleanor, åbnede butik nummer to tæt ved stranden, ansatte parret personale til at gå rundt på sandet og sælge is som gadesælgere på stranden. Men efter få minutter kom politiet. Foto: Privat.

Finans fakta

Tesla var hurtigere end techgiganterne. Tesla var hurtigere end både Apple, Microsoft og Amazon til at nå en markedsværdi på 1.000 mia. dollars.

Dagens tal

218

Stigende gaspris gemmer på milliardstor regning. Ekstraregninger i millionklassen. Det er, hvad der venter mange virksomheder i bl.a. fødevareindustrien, som bruger store mængder gas i produktionen. Ifølge DI ligger den gennemsnitlige 2021-gaspris år til dato 218 pct. over 2020-prisen.

Nekrolog

En farverig blomst er død. Blomsterkunstneren Erik Bering drømte til det sidste om at inspirere til mere farverige og kreative blomsterdekorationer. Da en treårig pige lagde fem mælkebøtter på sin fætters kiste, opsummerede det for Erik Bering, hvad der gør blomster til noget særligt. Nu er den tidligere kongelige hofleverandør død, 76 år gammel.

Erik Bering, der er manden bag blomsterbutikken Bering House of Flowers og kongelig hofleverandør, er død efter kort tids sygdom. Han blev 76 år. Arkivfoto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix.

Børs

De amerikanske aktier satte igen rekord. Det brede S&P 500-indeks vandt frem med 0,2 pct. og satte ny lukkerekord. Nasdaq og Dow Jones steg marginalt, sidstnævnte ligeledes i ny lukketop. Det var flere af de store teknologinavne, som trak markedet op med Facebook som en klar undtagelse. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)

Debat

Væn dig til dyrere energi. Vi kan lige så godt vænne os til det: Færre drivhusgasser kommer med en stor prisseddel. Blandt andet energi vil blive dyrere end ellers. Også på længere sigt, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

Det sker i dag

  • Erhverv: Der kommer regnskab fra bl.a. Ringkjøbing Landbobank, Sydbank, McDonalds, Teva, General Motors, Glaxosmithkline, Ford og Deutsche Bank.
  • Økonomi: Danmarks Statistik udgiver detailomsætningsindeks for september 2021.
  • Nøgletal fra udlandet: Kina kommer med industriproduktion for 2021, Tyskland kommer med forbrugertillid for november, Eurozonen kommer med M3-pengemængde og USA kommer med engroslagre og ordreindgang for september.

PS...

Danske Tesla-skeptikere: »Vi har lavet en fejlvurdering«. Milliardær Lars Seier Christensen og aktiechef Otto Friedrichsen har været åbenmundede kritikere af Tesla, der nu har ramt sin højeste værdi nogensinde. »Set i bakspejlet, kan man sige, at vi har lavet en fejlvurdering et eller andet sted

Læs også