Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Regeringen åbner for krav om gyldigt coronapas for at gå på arbejde | Boligpriser på afveje: Lønudviklingen kan ikke følge med længere | Coronatest i fritiden: Ny afgørelse i Arbejdsretten er dårligt nyt for arbejdsgivere

GODMORGEN

Onsdagens Briefing Morgen fra Finans er landet i din indbakke. God læselyst!

Nyheder

Regeringen åbner for krav om gyldigt coronapas for at gå på arbejde

Test eller coronapas kan inden længe blive et krav for at gå på arbejde i Danmark. Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye erklærer sig parat til at drøfte et krav fra en række erhvervsorganisationer om at give arbejdsgivere lov til at kræve forevisning af et gyldigt coronapas af medarbejdere, for at de kan møde ind på arbejde.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye. Foto: Polfoto.

Boligpriser på afveje: Lønudviklingen kan ikke følge med længere

Forskellen mellem stigningen i den disponible indkomst og huspriserne på landsplan har ikke været større siden i starten af boligboblen i midten af nullerne. De seneste stigninger er måske uholdbare, og boligmarkedet kan som konsekvens gå nogle magre år i møde.

Energikrise: Fjernvarmeværk skruer op for prisen her og nu. Energikrisen tvinger Silkeborg Forsyning til at hæve varmeprisen her og nu. SF, Enhedslisten og DF kræver nu, at regeringen kommer udsatte borgere til hjælp.

Hotelchef: Corona-usikkerhed er gift for vores branche. Udsigten til, at der genindføres krav om coronapas på restauranter, i nattelivet og ved større arrangementer skaber stor nervøsitet i de berørte brancher. Især i de erhverv, som har en stor og vigtig omsætning op til jul.

Japanske investorer har solgt danske realkreditobligationer for rekordbeløb. Mens det danske boligmarked er ved at sænke farten efter at have kørt i overhalingsbanen under store dele af coronakrisen, kan landets boligkøbere blive ramt af modvind, som stammer fra den anden side af kloden. Sådan lyder det fra Totalkredit, efter at der forleden kom nye tal fra det japanske finansministerium.

Corona plager stadig Københavns Lufthavne - hjælpepakker har bidraget til millionoverskud. Corona fortsætter med at sætte tydelige spor i regnskaberne fra Københavns Lufthavne, som står bag lufthavnen i Kastrup. Det viser det regnskab for tredje kvartal, som Københavns Lufthavne har offentliggjort tirsdag formiddag. Passagertallet ligger fortsat langt fra tiden inden coronakrisen, det samme er tilfældet med omsætningen og bundlinjen. Adm. direktør Thomas Woldbye vurderer da også, at det er for tidligt at tale om et vendepunkt.

Designsuccesen Hay tjener styrtende med penge. Den danske designvirksomhed Hay hitter som aldrig før. Både selskabets overskud og indtjening er skudt i vejret og rammer et niveau, som designsuccesen aldrig tidligere har været på.

Coronatest i fritiden: Ny afgørelse i Arbejdsretten er dårligt nyt for arbejdsgivere. Kræver en arbejdsgiver, at ansatte lader sig teste, når de har fri, tæller den forbrugte tid som arbejdstid. Det har Arbejdsretten afgjort i en sag.

Det skriver andre

Glo­balt lo­gi­stik­ka­os tvin­ger Dan­foss til at lave om på pro­duk­ter. Komponentmangel og logistikproblemer får flere virksomheder til at redesigne produkter. Det gælder bl.a. Danfoss. (Børsen – låst artikel)

Coronapassets genkomst åbner ikke for nye hjælpepakker. Selv om nogle erhverv fra fredag skal tjekke coronapas, fører det ikke til nye hjælpepakker, siger erhvervsminister Simon Kollerup. (Ritzau)

Corona: Uden vaccine må du ikke spise i kantinen. Hos en stor virksomhed i Holstebro bliver ikke-vaccinerede forment adgang til den samme kantine som deres kolleger, ligesom de skal gå med mundbind hele tiden. (JP)

Gik du glip af...

Kommission bad Statsministeriet om at standse automatisk sletning af materiale.

Allerede i april 2021 bad Minkkommissionen specifikt Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, om at stoppe eventuel »rutinemæssig automatisk sletning« af materiale, der kunne have relevans for kommissionens arbejde.

Det viser kommissionens brev, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i. Alligevel fortsatte såvel Barbara Bertelsen som statsminister Mette Frederiksen samt flere andre topfolk fra Statsministeriet med at slette sms-beskeder, der var over 30 dage gamle.

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen (tv.) og statsminister Mette Frederiksen er to af fire topfolk i Statsministeriet, der systematisk har slettet sms-beskeder, som nu mangler i Minkkommissionens undersøgelser. Foto: Jens Dresling.

Indsigt

Det globale salg af elbiler vil i år passere 7 mio., hvilket er mere end en fordobling af salget i 2020. Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at flere af verdens store bilproducenter ikke vil deltage i en aftale om kun at sælge nuludledningskøretøjer fra 2040. Læs hele historien her.

Arkivforo: AP/Jonas Walzberg.

Dagens profil

Fra særlig rådgiver for statsministeren til analysechef i Danfoss. Sara Vad Sørensen, der var særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen, begynder som analysechef i Danfoss. Lederjobbet bliver 34-årige Sara Vad Sørensens debut i det private erhvervsliv.

»Sara er et af de dygtigste mennesker, jeg har arbejdet sammen med,« udtalte Mette Frederiksen, da det midt i september i år kom frem, at Sara Vad Sørensen havde sagt op.

Læs hele portrættet af Sara Vad Sørensen her.

Sara Vad Sørensen, der er kandidat i statskundskab, har været ansat i Beskæftigelsesministeriet, været personlig assistent for Mette Frederiksen, som hun siden blev særlig rådgiver for. Foto: Sofia Busk.

Dagens tal

52

DoorDash køber Wolt for 52 mia. kroner. Doordash fik på ganske kort tid en ledende plads på markedet for madlevering i USA og overtager nu finske Wolt i forbindelse med en handel på ca. 7 mia. euro svarende til 52 mia. krober. Wolt fortsætter som hidtil og bliver ansvarlig for DoorDashs internationale aktiviteter.

Børs

Efter otte lukkerekorder i træk blev der i aftes registreret mindre fald hos de tre ledende aktieindeks på New York-børsen i USA. S&P 500 faldt tirsdag 0,4 pct. Nasdaq-indekset sluttede 0,6 pct. lavere, mens det industritunge Dow Jones-indeks endte 0,3 pct. lavere efter lukkerekorder de foregående to handelsdage. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Kinas ejendomsmarked er på randen af sammenbrud. Efter Evergrandes vanskeligheder blev aktierne i et andet førende ejendomsselskab Kaisa Group suspenderet i fredags efter manglende indfrielse af gældsforpligtelser, skriver Jan Lund, der er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Læs hele indlægget her.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator.

Det sker i dag

  • Erhverv: D/S Torm, Genmab, H. Lundbeck, H+H International, Lollands Bank, Hvidbjerg Bank, Kreditbanken Continental, Adidas, Engie, Walt Disney, Credit Agricole, Allianz og Siemens Energy leverer regnskab for tredje kvartal.
  • Erhverv: Danmarks Statistik leverer tal på nyregistrerede motorkøretøjer i oktober 2021 og overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i september 2021.
  • Erhverv: Boligsiden.dk offentliggør Boligsidens Markedsindeks for oktober. Heri fremgår der udviklingen i den gennemsnitlige salgspris, salgstid og prisnedslag i august sammenlignet med for en måned siden og et år siden.
  • Økonomi: Danmarks Statistik udgiver forbruger- og nettoprisindeks for oktober 2021.
  • Statistik fra udland: Kina kommer med forbruger- og producentpriser i oktober. Både Tyskland og USA kommer også med forbrugerpriser i oktober. Yderligere kommer USA med fortsat ledige og nytilmeldte ledige i uge 44, kerneforbrugerpriser for oktober og engroslagre i september.

PS...

Forskere advarer: Ekstreme solstorme kan slå internettet ud i månedsvis. Solstorme kan ramme når som helst, og vi har ikke gjort noget for at forberede os, lyder advarslen. (Videnskab.dk)

Solstorme kaldes også for Coronal Mass Ejections, CME, og er store skyer af magnetiseret plasma. Arkivfoto: Handout/Nasa.

Læs også
Top job