Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

ATP presser virksomheder med nyt vidtrækkende greb i klimakampen | Arbejdsgivere skal kunne fratages retten til at have elever | Stigende whistleblowerfokus i toppen af dansk erhvervsliv

GODMORGEN

Klimakamp, whistleblowere, galopperende inflation og fast fashion. Her er, hvad du skal vide denne tirsdag morgen.

Nyheder

ATP presser virksomheder med nyt vidtrækkende greb i klimakampen

Hvis virksomheder vil have landets største investor i ejerkredsen, skal de senest i 2025 kunne beregne deres CO-aftryk hele vejen fra underleverandøren til slutbrugeren. Sådan lyder et nyt krav fra ATP, som af en ekspert betegnes som et »unikt« greb i klimakampen. »Nogen skal jo være de første,« siger topchef Bo Foged.

»Vi er ovre i den del af ATP’s virke, der ikke kun handler om at skabe afkast, men også om at flytte den helt store klimadagsorden,« lyder det fra ATP-topchef Bo Foged. Foto: Liv Møller Kastrup. 

Arbejdsgivere skal kunne fratages retten til at have elever

Arbejdsgivere skal kunne miste retten til at uddanne elever, lærlinge eller praktikanter, hvis arbejdspladsen gentagne gange er ramme for grove krænkelser af medarbejdere under uddannelse. Det kræver HK's nytiltrådte formand Anja C. Jensen ved de kommende trepartsforhandlinger.

Stigende whistleblowerfokus i toppen af dansk erhvervsliv. I Danmarks største virksomheder er forventningerne om øget brug af deres respektive whistleblowerordninger klar. Flere vil bruge dem, men de rigtige henvendelser er altafgørende, lyder det.

Danske Bank-datter har fundet et nyt guldæg. 3,4 mio. danskere har i 2021 betalt med Mobilepay i netbutikker. Det er 700.000 flere end i 2020, og nethandel er nu større end Mobilepay-betalinger i fysiske butikker.

Ekstremt vejr har kostet verden dyrt. De 10 dyreste katastrofer forårsaget af ekstremt vejr i år forårsagede ødelæggelser for over 150 milliarder euro (over 1.155 milliarder kroner). Det er 131 milliarder kroner mere end sidste år, viser en ny rapport.

Snød sig til falske coronalån for 88 mio. kr. To østeuropæiske mænd står bag et af de største bedrag med coronalån i Storbritannien. Nu er deres identitet blevet offentliggjort.

Det skriver andre

Investor og analytiker efter stigning på 74 pct. i 2021: Derfor bliver 2022 et sværere år for Novo. Analytiker tror fortsat på aktien. Men 2022 bliver ikke lige ud ad landevejen, lyder meldingen. (Børsen - låst artikel)

Eksperter opfordrer EU til at stoppe kasinoparadis for unge. Eksotiske skattely som Curacao er også paradis for ulovlige virtuelle kasinoer, der suger børn og unge fra blandt andet Danmark ind i gambling gennem et populært computerspil. Eksperter efterlyser handling fra EU’s side. (Business – låst artikel)

Skatteregning væltede Waturu. Det er en regning fra Skat på knap en halv mio. kr., der er årsagen til, at den danske virksomhed Waturu er gået konkurs. Nogle opkrævninger er op til halvandet år gamle. Det viser en konkursbegæring. (CleantechWatch)

Smitterekord for anden dag i træk. Der er på et døgn registreret 16.164 tilfælde af coronavirus i Danmark, viste tal fra Statens Serum Institut mandag. Smittetallet er en rekord og kommer blot en dag efter, at den hidtidige rekord blev sat søndag. (JP)

Analyse

Derfor får galopperende inflation markedsøkonomien til at skælve. De magtfulde centralbanker er under et historisk pres, der i sidste ende kan blive en test af deres troværdighed som politisk uafhængige herskere over pengepolitikken, skriver chefredaktør Steen Rosenbak.

Steen Rosenbak er chefredaktør på Finans og Jyllands-Posten. Foto: Stine Bidstrup.

Indsigt

»Jeg får knopper, hver gang nogen taler om HK som den pæne pige i fagbevægelsen.« HK skal have mere kant og flere medlemmer, lyder fra den nye formand Anja C. Jensen, der efter 121 år er den første kvinde i spidsen for Danmarks næststørste fagforening. Hun vil have ligestilling, stress og uddannelse på dagsordenen.

Anja C. Jensen er rykket ind i formandskontoret i HK. Herfra vil hun kæmpe for ligestilling, uddannelse og mod folkesygdommen stress. Samtidig bebuder hun større synlighed og flere meninger fra landets næststørste fagforening. Foto: Nicolai Lorenzen.

Finans fakta

Danmark klarede sig igennem første corona-år uden stort fald i forbruget. Mens mange europæiske lande kunne se det private forbrug styrtdykke, da corona-pandemien ramte, har Danmark klaret sig fint igennem.

Grafik: Finans. Kilde: Eurostat.

Dagens profil

Hun tog springet fra receptionist til HR-manager. Maria Elgaard Hamm skal som HR-chef i Irma sikre trivsel og fællesskabsfølelse i dagligvarekæden. Hun har tidligere arbejdet med HR i ISS og DHL.

Maria Elgaard Hamm skal inden 1. april 2022 have besøgt samtlige Irmabutikker. Langt de fleste af dem ligger i hovedstadsområdet. Foto: Coop.

Dagens tal

28

Kinesisk gigant stormer forbi H&M og Zara. Kinesiske Shein har overtaget H&M's position som det største fast fashion-brand i USA. Hvor kom virksomheden fra? Og hvorfor er mærket blevet så populært, at markedsandelen i USA er vokset fra 13 pct. til 28 pct. på et halvt år? Få svarene her.

Interview

Succesforfatter frygtede at stå frem i TV2-dokumentar. Forfatteren Therese Philipsen er omdrejningspunktet i den nye dokumentarserie "Sexisme bag skærmen". En rolle hun frygtede. »Men det har været en ren kærlighedsfest.« Efter de svære år på TV 2 forlod hun Danmark i jagten på en drømmekarriere i USA.

»Det er sjovt at skrive forskellige genrer. Mange forfattere udgiver jo den samme bog igen og igen. Det forsøger jeg at undgå ved at ryste posten,« siger Therese Philipsen. Foto: Casper Dalhoff.

Børs

Ny fremgang på Wall Street. De amerikanske aktier styrede mandag på ny uden om bekymringerne om heftig smittespredning med covid-19. S&P 500-indekset steg mandag med 1,4 pct. Nasdaq-indekset løftedes med 1,4 pct. Dow Jones-indekset steg med 1,0 pct. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)

Debat

Skrot flyvning og få ekstra ferie. Var det noget? Tidens beslutningstagere i erhvervsliv og politik har været dygtige til én disciplin på klimaområdet: Møder. I 2022 strammer det til. Spørg bare dette svenske arkitektfirma.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver.

PS...

Her er årets julegaver til bankernes medarbejdere. Flere medarbejdere i landets fem største banker har selv været med til at bestemme, hvad der lå under juletræet i år, mens andre slet ikke fik en gave.

Læs også
Top job