Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Danske Bank forpligter sig til at reducere kundernes forurening | Nyt historisk lavpunkt for Danske Bank | Antallet af til salg-skilte er rekordlavt

GODMORGEN

Så blev det onsdag, som blandt andet byder på friske regnskabstal fra Novo Nordisk og Ørsted. Her og nu kan du dog sætte dig til rette med din bedste begyndelse på dagen - Finans' morgenbriefing.

Nyheder

Danske Bank forpligter sig til at reducere kundernes forurening

Som den første store, nordiske bank forpligter Danske Bank sig nu til at sikre CO-reduktioner blandt udvalgte virksomhedskunder inden 2030. Det bliver startskuddet til stribevis af klimaudmeldinger fra danske banker, der i de kommende uger skal levere på de klimaløfter, der blev meldt ud for to år siden.

»Kunderne skal se det her som udtryk for, at vi gerne vil hjælpe alle vores kunder igennem transitionen,« siger Carsten Egeriis, der præsenterer Danske Banks årsregnskab torsdag. Foto: Stine Bidstrup.

Danske Banks image har aldrig været dårligere

Mens Ringkjøbing Landbobank lægger afstand til konkurrenterne og konsoliderer sin position som landets mest populære bank, bliver Danske Bank stadig mere isoleret i bunden og scorer historisk få point i ny imageundersøgelse.

Antallet af til salg-skilte er rekordlavt. I de 12 år Boligsiden har ført statistik på området, er der aldrig tidligere registreret et så lavt boligudbud. »Det er bekymrende,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

Topchef i Norges stenrige oliefond advarer investorer. Den skyhøje inflation falder ikke foreløbigt. Den vil forblive en permanent trussel for den globale økonomi i år frem. Sådan lyder forventningen fra den norske oliefond - der er verdens største formuefond - som nu advarer investorer om dårlige udsigter til afkast.

Brat dyk i passagertal i Billund. Lufthavnen i Billund havde god plads i terminalen i januar, da passagertallet var halveret sammenlignet med før krisen. Men optimismen er stor for den kommende sommer.

Renterne fortsætter opad: Nyt 2,5 pct.-lån er på trapperne. Flere boligejere med 30 års afdragsfrihed bør med den seneste udvikling overveje at lægge deres lån om.

Luftfarten skal på jagt efter ny formand. Kristian Tvergaard stopper i Sun-Air og skal være direktør i Heartland, som er familieholdingselskab for Anders Holck Povlsen.

Det skriver andre

Googles moderselskab tæt på fordobling af overskud i 2021. Med en omsætningsstigning på 41 procent kom Alphabet ud af 2021 med et overskud på 76 mia. dollars. Det er tæt på en fordobling i forhold til året før. Selskabets omsætning steg med 41 procent i 2021. (Ritzau/Reuters)

Dansk kapitalfond i markant gearskift: Laver pengetank på over 5 mia. kr. og nærmer sig Axcel. Polaris rejser sin hidtil største fond på over 5 mia. kr., og kapitalfonden er nu i stand til at gabe over endnu større selskaber. (Børsen - låst artikel)

Professor sår tvivl om grundlag for Wolt-afgørelse. En 82 sider lang redegørelse fra Wolt er ikke blevet inddraget i sagen i Skatterådet, som afgjorde, at Wolt-bude skal betragtes som lønmodtagere. Juraekspert mener, at myndighederne bør genoverveje sagen. (Business – låst artikel)

Kamp om forsikring af elbilse­jere: Topdanmark ruster sig med nyt partner­skab. Der er rift om elbilsejerne, når de skal forsikres. Partnerskaber er blevet forsikringsselskabernes middel til succes. (Børsen - låst artikel)

Hver anden ledig over 50 år oplever at blive valgt fra. En evaluering konkluderer, at ledige over 50 år oplever alderen som største forhindring, når de søger job. (Politiken)

Gik du glip af...

Den globale opvarmning truer Vinter-OL og vintersport. Det bliver sværere at holde Vinter-OL, ligesom vintersportsentusiaster må lede længere efter gode løjper. For den globale opvarmning smelter snart både is og sne. Som så ofte med global opvarmning vil problemet kun blive sværere at ignorere, som tiden går. Men det har allerede haft konsekvenser.

De Olympiske Lege går snart i gang i Beijing. Men det vil blive sværere at finde vintersportssteder i fremtiden. For den globale opvarmning hindrer sneen i at falde og gør, at vandet ikke fryser til is. Foto: REUTERS/Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

De Olympiske Lege går snart i gang i Beijing. Men det vil blive sværere at finde vintersportssteder i fremtiden. For den globale opvarmning hindrer sneen i at falde og gør, at vandet ikke fryser til is. Foto: Reuters/Tyrone Siu/Ritzau Scanpix.

Analyse

I morgen lægger 3F køreplanen for spillet om magten. Det skal gå hurtigt med at få valgt en ny 3F-formand. Det handler om at gribe magten og udnytte et magttomrum – ellers gør andre det. Og spekulationerne og forsøgene på at bygge koalitioner og køre kandidater i stilling er for længst gået i gang, når man taler med såvel topfolk som afdelingsformænd i 3F, skriver Dorte Ibsen Boddum i dagens analyse, som du kan læse her.

Dorte Ipsen Boddum er journalist på Finans. Foto: Gregers Tycho. 

Finans fakta

Her er huspriserne steget mest i Europa. Det er ikke kun i Danmark, at huspriserne i de seneste år har galopperet afsted. Sådan har det været i en lang række lande i EU, og prisudviklingen i Danmark har endda været moderat sammenlignet med andre nationer. I nogle lande er huspriserne fordoblet på 10 år. I andre lande er de faldet. Danmark ligger midt i feltet.

Grafik: Anders Thykier.

Dagens profil

Ny chef og nye tider i IBM. Det er ikke så tit, at man møder en person på næsten 50 år, der i den omskiftelige it-branche har været samme sted i hele sin karriere. Det har Thomas Kovsted, der begyndte i IBM, inden han var færdiguddannet, og nu er nået til tops som topchef i IBM Danmark.

Det er »en lille smule overvældende«, konstaterer han, men også en glædelig udfordring.

Du kan læse portrættet her.

Efter 27 år med en række forskellige stillinger i IBM Danmark er Thomas Kovsted blevet direktør for den danske afdeling af den amerikanske it-koncern. Foto: Stine Bidstrup. 

Dagens tal

2,5

Vestas går med i stort brintprojekt i Spanien. Projektet skal give en reduktion på 1 mio. ton CO2 om året i sin første fase og op til 2,5 millioner tons om året, når projektet er fuldt udbygget. Det svarer til det årlige elforbrug for næsten 2 millioner spanske husstande. Samtidig vil det skabe 5000 job i området.

Børs

Tredje handelsdag i træk i grønt. På Wall Street trak de cykliske aktier, især energi, op tirsdag, mens teknologiselskaberne oplevede en mere afdæmpet udvikling i ly af stigende renter. Det brede S&P 500-indeks steg 0,7 pct. Dow Jones vandt også 0,8 pct., mens Nasdaq blev løftet tilsvarende. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)

Debat

Indonesisk eksportforbud skaber global nervøsitet. »Indonesiens præsident har en plan for at tredoble landets bruttonationalprodukt from mod i 2030. Den har skabt en vis nervøsitet ude i verden og sendt rystelser gennem flere industrier... I en verden, der skriger på råstoffer og ressourcer, sidder Indonesien med en hånd fuld af trumfer. De bliver spillet ud indenfor det næste halvandet år,« skriver Jan Lund.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Det sker i dag

  • Erhverv: Novo Nordisk, Ørsted, Boston Scientific, Novartis, Ringkjøbing Landbobank og Swedbank leverer årsregnskab, mens Astellas Pharma leverer regnskab for tredje kvartal.
  • Statistik fra udland: Eurozonen kommer med forbrugerpris-estimat for januar, og USA kommer med ADP-jobrapport for januar.

PS...

Tom Brady stopper NFL-karrieren. I weekenden brød det løs med rygterne om, at alle tiders mest vindende quarterback i amerikansk fodbold, Thomas Edward Patrick Brady Jr., ville indstille karrieren. Og tirsdag kom så den officielle melding om karrierestoppet. »Lige nu er det bedst at overlade spillet på banen til den næste generation af dedikerede og engagerede atleter,« skriver Brady på Twitter.

Geden siger farvel efter 22 sæsoner og 7 Super Bowl ringe. Tak for kampene. Foto: USA Today Sports/Ritzau Scanpix.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.