Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Den danske pensionssektor vil være grøn frontløber, men har investeret 46 mia. kr. i sort industri | Mangel på lærlinge rammer Femern-byggeriet | Avlerne på Gjøl: »Af alle oplevelser i mit liv er dette den mest traumatiske«

GODMORGEN

I denne uge tager vi hul på serien »De sidste minkavlere«. I første kapitel kan du læse om familien Westergaard og deres minkavlerdynasti på Gjøl. Nu er det slut.

Nyheder

Den danske pensionssektor vil være grøn frontløber, men har investeret 46 mia. kr. i sort industri

Danskerne har tilsammen 46 mia. kr. af deres pensionsopsparing investeret i selskaber, som tjener penge på kul, olie og gas. Det viser en omfattende kortlægning fra NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke, der for første gang nogensinde kan præsentere en samlet screening af pensionssektorens investeringer.

Mellemfolkeligt Samvirke har lavet den hidtil mest omfattende kortlægning af danske pensionsselskabers investeringer i fossile selskaber. Illustration: Anders Vester Thykier

Mellemfolkeligt Samvirke har lavet den hidtil mest omfattende kortlægning af danske pensionsselskabers investeringer i fossile selskaber. Illustration: Anders Vester Thykier.

Mangel på lærlinge rammer Femern-byggeriet

Ambitiøse lærlingeklausuler sætter virksomhederne på danmarkshistoriens største byggeri under pres. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen skal som frontfigur i en omfattende hvervekampagne få unge fra hele landet til at flytte til Rødbyhavn på Lolland for at blive lærlinge på Femern-byggeriet.

Flere danskere kaster deres kærlighed på kryptovaluta, men de er varsomme. Andelen af danskere, der har investeret i kryptovalutaer som bitcoin, er steget. Men det er stadig få sammenlignet med andre nationaliteter, viser en ny international undersøgelse.

Spagnum-producent når milliardomsætning for første gang. Der er gang i salget af spagnum hos den danske virksomhed Pindstrup Mosebrug, der for første gang når en omsætning på over 1 mia. kr.

Ledere kimes ned med jobmuligheder. Med fut i arbejdsmarkedet har personaleafdelinger travlt med at finde medarbejdere. Det gælder på alle niveauer - også på ledelsesplan, viser ny undersøgelse.

Coca-Cola-topchef: Forbrugerne accepterer kun prisstigninger i en kortere periode. Hvis man tror, at verdens forbrugere vil acceptere højere priser på længere sigt, kan man godt tro om igen. Så klar er meldingen fra James Quincey, adm. direktør i Coca-Cola.

Dagligvarekæder dropper tilbudsavisen. Den fysiske tilbudsavis ser ud til snart at være fortid - og det glæder flere kæder.

Serie: »De sidste minkavlere«

Avlerne på Gjøl: »Af alle oplevelser i mit liv er dette den mest traumatiske«.

Da den sidste mink var aflivet, brugte Bjørn Westergaard og hans far, Jørgen Westergaard, et øjeblik i bilen på at græde sammen.

Det var tre generationers livsværk, der blev lagt i graven den oktoberdag i 2020.

Følg med i serien »De sidste minkavlere«. Første kapitel handler om Familien Westergaard, der stod bag et ægte minkavlerdynasti på Gjøl.

Syv familiemedlemmer blev sat skakmat, da regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives.

Det skriver andre

USA’s og Ukraines præsidenter har drøftet krisen i Ukraine. Søndag aften har USA’s præsident, Joe Biden, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talt i telefon om den anspændte situation i det østlige Ukraine. Under samtalen forsikrede Biden Zelenskyj om, at USA støtter Ukraines selvstændighed og territoriale integritet. (Reuters)

Ruslands ambassadør i Sverige håner mulige vestlige sanktioner. Rusland er ikke bekymret for vestlige sanktioner. Faktisk er landet »skide ligeglade«. Sådan siger Ruslands ambassadør i Sverige, Viktor Tatarintsev, i et interview med den svenske avis Aftonbladet. (Aftonbladet - låst artikel)

Lars Seiers blockchain-sats taber milliarder i værdi. Markedsværdien af Lars Seier Christensens blockchain-virksomhed Concordium er skrumpet med mere end 22 mia. kr., efter at selskabets digitale mønt torsdag og fredag gik i handel på kryptobørserne Bitfinex og Bitglobal. (Børsen)

Gik du glip af...

Pres på lønninger, energi og råvarer: Danske elitevirksomheder rider inflationsstormen af. Den danske erhvervstop afbøder indtil videre det inflationspres, der lader til at trække ud på ubestemt tid. Dansk erhvervsliv står supergodt, lyder det fra Danske Bank.

  • Hvad bliver der sagt: Niels Bang-Hansen, direktør i Danske Bank med ansvar for erhvervskunder, vurderer, at dansk erhvervsliv generelt stærkt i forhold til at overkomme de udfordringer, som han betegner som »de senøkonomiske følger af corona«, der udspiller sig globalt: »Med den brede pensel er dansk erhvervsliv i stand til at tackle dette på en fantastisk måde,« lyder vurderingen. Men han påpeger dog samtidig, at der nu spreder sig en lidt anden stemning blandt de mindre virksomheder, end den generelle optimisme der er at finde blandt de største koncerner.
  • Hvad sker der nu: De seneste inflationstal fra Danmark, eurozonen og USA har taget de fleste økonomer fuldstændigt på sengen. Tallene har været langt højere end ventet og har fået mange til at løfte deres skøn for, hvor meget forbrugerpriserne vil stige de kommende år: Vi er på vej ind i ny fase af inflation.
»Der er en inflation, som er mere permanent, og jeg har ikke på noget tidspunkt troet på de økonomer, som siger, at det er en forbigående ting,« siger Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk. Foto: Nanna Navntoft

»Der er en inflation, som er mere permanent, og jeg har ikke på noget tidspunkt troet på de økonomer, som siger, at det er en forbigående ting,« siger Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk. Foto: Nanna Navntoft.

Podcast

Karsten Dybvad er snart fortid som formand i Danske Bank efter tre år på posten. Hans opgave var at få banken på ret kurs igen efter de seneste års mange skandalesager. Klarede den tidligere Dansk Industri-direktør opgaven? Eller er han dumpet? Det kan du høre panelets holdning til i podcasten Bundlinjen. Lyt med her.

Finans fakta

Fra 0 kr. til 33,7 mia. kr. på fem år. Medicinalselskabet Novo Nordisk vokser og vokser, men det er i dag helt andre lægemidler, som driver salget end for bare fem år siden: Læs her og se, hvordan salget af Novos supersællerter har udviklet sig.

Grafik: Benjamin Werner Christensen. Kilde: Novo Nordisks årsrapporter.

Dagens profil

Fra topchef i Mærsk Olie til formand og ejer af sikkerhedsfirma. Jakob Thomasen, som onsdag fylder 60 år, betegner sig som »vildt privilegeret«. Han driver på sjette år sit eget selskab, der arbejder med sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen, og så er han professionelt bestyrelsesmedlem. Og han bestemmer groft sagt, hvornår han arbejder og holder fri. Han var 28 år i A.P. Møller - Mærsk, men i dag er meget forandret: »Jeg havde haft nogle fantastiske år. Men jeg trængte til at prøve noget andet«.

Jakob Thomasen var topchef i Mærsk Olie. I 2016 opsagde han sin stilling, da hans ambitioner om at udvikle olieselskabet ikke spillede sammen med topledelsens visioner. I sidste ende blev selskabet solgt. Pr-foto

Jakob Thomasen var topchef i Mærsk Olie. I 2016 opsagde han sin stilling, da hans ambitioner om at udvikle olieselskabet ikke spillede sammen med topledelsens visioner. I sidste ende blev selskabet solgt. PR-foto.

Dagens tal

14,6

Super Bowl får forbrugernes milliarder til at flyde. Alene i dette års Super Bowl forventes de amerikanske forbrugere at have brugt hele 14,6 mia. dollars på diverse indkøb, der på den eller anden måde er relateret til Super Bowl. Det gælder alt fra f.eks. mad, øl, kamprelateret merchandise etc. Beløbet ligger dog stadigvæk et par milliarder under rekordniveauet i 2020, hvor tallet lå på 17,2 mia. dollars. Trods faldet har tendensen de seneste år været relativt klar.

Debat

Gensyn med glemt firserfænomen. Det er ikke kun i forbindelse med smittespredning og pandemi, vi nu taler om normalisering. Den er også godt i gang i vores økonomier. Jeg vil dog vove den påstand, at normaliseringen er alt andet end tilbage til normal for rigtig mange af os. Den stigende inflation påvirker os alle, selvom vi måske ikke lige lægger mærke til det, skriver Tine Choi, chefstrateg i PFA, i dagens første klumme.

Det sker denne uge

Så siger kalenderen uge 7, og mange danskere vender derfor næsen mod koldere og tyndere luftlag for at stå på ski. I finansverdenen går der dog ikke helt skiferie i den. Her får de andre C25-årsregnskaber selskab af FLSmidth, mens Topdanmark også kommer med sin nyeste opgørelse. I udlandet tager den tyske forbundskansler til Østeuropa for at mødes med den ukrainske og russiske præsident. Formålet antages at være at udrede den konflikt, som har skabt problemer på globalt plan. Her er, hvad ugen bringer.

PS...

Instruktøren bag Ringenes Herre, Peter Jackson, tjener svimlende mange penge. Så mange, at han nu er blevet kåret af Forbes Magazine til den bedst betalte entertainer i 2021. Størstedelen af indtjeningen kommer fra salget af en andel af hans firma Weta Digital to Unity Software, der specialiserer sig i visuelle effekter.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.