Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Danske virksomheder kæmper med i teknologikapløb om 11.000 milliarder | Dansk fødevarekoncern på vej ud af Rusland: »Det er for betændt et miljø« | T. Hansen-milliardær tjener rekordmange millioner

GODMORGEN

Endnu en dag med masser af nyheder. Her får du de bedste og vigtigste i Briefing Morgen. God læselyst!

Nyheder

Danske virksomheder kæmper med i teknologikapløb om 11.000 milliarder

Grøn brint bliver udpeget som en uundværlig løsning i den grønne omstilling. Den hæderkronede familievirksomhed Topsøe udpeger sig som globalt førende på en ud af tre dominerende teknologier. Med nyt navn og nye visioner er familievirksomheden Topsoe godt i gang med at vende den fossile sektor ryggen, og topchef Roeland Baan fortæller nærmere om virksomhedens planer her.

Topsøes adm. direktør, Roeland Baan, er i gang med at forvandle den hæderkronede danske familievirksomhed fra en forretning med teknologier til den fossile sektor til en global grøn frontløber. Han mener, at Topsøe er globalt førende på en ud at tre lovende teknologier til produktion af grøn brint. Foto: Gregers Tycho.

Dansk fødevarekoncern på vej ud af Rusland: »Det er for betændt et miljø«

Den danske fødevarekoncern A. Espersen har lukket sin fabrik i Rusland og vil undersøge muligheden for et frasalg. En genåbning er udelukket medmindre, der sker gennemgribende forandringer i Rusland.

T. Hansen-milliardær tjener rekordmange millioner. Den danske milliardær Bent Jensen, der står bag T. Hansen-butikkerne, bliver rigere og rigere. Et nyt regnskab viser, at T. Hansen Gruppen nu har nået nye højder. I 2021 satte koncernen rekord både på top- og bundlinje.

Danmarks største energikoncern syvdobler sin omsætning. Omsætningen i Andel er steget til 56,4 mia. kroner. Årsagen er koncernens overtagelse af handelsselskabet Energi Danmark, der især med omfattende gashandel har fået omsætningen til at svulme.

Kommission anbefaler flere pensionistår til danskerne. Efter 2045 skal folkepensionsalderen stige langsommere end planlagt, anbefaler regeringens pensionskommission ifølge TV2.

En af landets rigeste familier køber tysk bilhus. Midt i en fusion blandts to af Danmarks rigeste familier har den danske bilkoncern Selected Car Group opkøbt endnu et bilhus. Der er tale om det tyske selskab Holden Car.

Dansk storlandbrug har en kvart milliard i klemme i Rusland. Landbrugskoncernen Goodvalley, som er ejet af danske landmænd, forsøger nu at sælge sine aktiviteter i Rusland. Koncernen driver også en række store farme i Ukraine, hvor landbrugssektoren er under voldsomt pres.

PFA sender milliardbeløb i retning af kunderne. PFA er i disse dage ved at sende et milliardbeløb i retning af kunderne. Helt konkret bliver der sendt 1,6 mia. kr. til de kunder, som har det såkaldte kundekapital.

Det skriver andre

Forvaltere: Værste aktiehug er ovre selvom renten vil fortsætte op. Renterne er pisket i vejret og giver store dønninger på aktie- og boligmarkedet. Maj Invest-direktør Jeppe Christiansen tror, at renten vil fortsætte op, men at aktiesmækkene er overstået. Han råder investorerne til at have »is i maven«. (Børsen - låst artikel)

100 danskere undersøges for mulig skatteunddragelse i Dubai. Tyske myndigheder har fået indblik i datalækket "Dubai Leaks", hvor navne på cirka 100 danskere fremgår. Danskerne skal nu undersøges for mulig skatteunddragelse, oplyser Skattestyrelsen.

Gik du glip af...

Jyske Banks topchef er meget tilfreds med bankens resultater i årets første tre måneder og enorm tilfreds med Lars Stensgaard Mørch, som mange udpeger som bankens kronprins.

Det fortæller han i dette interview efter banken tirsdag kunne præsentere sit regnskab for første kvartal, der viser, at Jyske Bank tjente 1,1 mia. kr. før skat i kvartalet.

»Vi er utroligt glade for, at vi har fået Lars Mørch med om bord. Han har ikke bare performet i sin tid her i banken - han har overperformet,« siger Anders Dam.

Læs hele interviewet her.

Analyse

Derfor er vi godt i gang med at forkludre kampen mod den galopperende inflation. Usikre økonomiske analyser og storpolitik kan forkludre kampen mod inflation i Europa. Eksemplet fra USA burde skræmme, skriver Bo Nielsen, økonomiredaktør på FINANS, i sin seneste analyse.

Bo Nielsen er økonomiredaktør på FINANS. Foto: Stine Bidstrup.

Finans fakta

Rundt omkring i de danske kommuner, står der i dag knap 4.200 landvindmøller. Størstedelen af den kapacitet befinder sig i Region Midtjylland. Er vejret optimalt har de kapacitet til at danne 4,7 mio. kW energi i timen, svarende til cirka 1.000 danske gennemsnitlige husstandes årsforbrug, viser tal fra Danmarks Statistik.

Langt størstedelen af landets vindmøllekapacitet stammer fra de jyske kommuner.

Dagens profil

I 1990’erne flyttede Peter Sisseck til Spanien. Med en uddannelse fra Landbohøjskolen i rygsækken skulle han arbejde som teknisk direktør på en nyopstartet vingård.

Kort efter ville han prøve at drive sin egen vingård og erhvervede nogle marker i Ribera del Duero-området. De første to årgange af vinen Pingus blev lavet i en kælder hos en af Peter Sissecks venner, og et par årtier efter klinger navnet instinktivt som en topvin i bevidstheden hos vinkendere.

Peter Sissecks vin har nemlig været med til at sætte Ribera del Duero på vinens verdenskort, og i 2003 blev Pingus kåret som Spaniens bedste vin.

Torsdag fylder den berømte danske vinbonde i Spanien 60 år.

For Peter Sisseck var det en verdensberømt onkel, der gav ham lysten til at dyrke vin. Foto: Privat.

Dagens tal

400

Efter år med store millionunderskud er kursen nu vendt for det danske designikon Georg Jensen.

I årene 2016-20 havde selskabet ellers et samlet underskud på 400 mio kr., men den seneste årsrapport viser, at Georg Jensen kommer ud af 2021 med et resultatet før skat på 77 mio kr. mod et minus på 41 mio. kr. året før.

Børs

Små stigninger før vigtig rentemelding. Det brede S&P 500-indeks steg 0,5 pct. tirsdag. Nasdaq vandt samtidig frem med 0,2 pct., og det samme var tilfældet for Dow Jones. Nu ser investorerne med stor spænding frem mod onsdagens rentemelding fra USA’s centralbank. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)

Debat

Elbiler har krydset zonen fra at være en god ide til at blive en bæredygtig megatrend. En megatrend i denne sammenhæng kan groft defineres som et produkt, der opnår en markedsandel på mindst 5 procent indenfor sit segment. Nye produkter kommer og går. Men når 5 procents grænsen er krydset, handler det ikke længere bare om et forbigående modefænomen. I de første ni måneder af 2021 dækkede markedet for elbiler 8,5 procent af det samlede bilsalg. Det er næsten en procentfordobling i forhold til 2020 og dokumenterer, at elbilerne nu er konkurrencedygtige både på pris, egenskaber og appel til forbrugerne, skriver Jan Lund.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Det sker i dag

  • Erhverv: Sydbank, A.P. Møller-Mærsk og Pandora kommer alle med regnskab for første kvartal fra morgenstunden.
  • Økonomi: Rentemøde i den amerikanske centralbank Federal Reserve. Mødet starter kl. 20.00 dansk tid og vil blive fulgt tæt af investorerne. Økonomer venter nemlig en renteforhøjelse på 50 basispoint. Jerome Powell, chef for Federal Reserve, forventes at tale efter mødet ca. kl. 20.30 dansk tid.

PS...

Det kan være farligt at ytre sine holdninger på sociale medier. Det erfarede den russiske finansfyrste Oleg Tinkov på den hårde måde, da han den 19. april kritiserede Ruslands krig mod Ukraine på Instagram.

Dagen efter hans opslag blev bankens ledere kontaktet af Putins administration, som truede med at nationalisere banken, hvis ikke den brød alle bånd med ham, skriver avisen New York Times.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.