Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter
Energikæmper sætter skub i historisk stor udbygning af grøn energi med stribevis af nye havvindprojekter | Regeringen trak pludselig historisk dyrt retsopgør ud af konsulentregnestykke | Boligkøbere søger smutvej til en lavere rente
GODMORGEN
Velkommen til en ny god dag i selskab med Finans' morgenbriefing.
Nyheder
Energikæmper sætter skub i historisk stor udbygning af grøn energi med stribevis af nye havvindprojekter
Danske energiaktører er klar til at bygge nye havvind-projekter for milliarder af kroner. Udbygningen svarer til mere end en femdobling af Danmarks nuværende produktion af havmøllestrøm. Potentialet for Danmark er enormt, lyder det fra energibranchen.
Middelgrunden ud for København var den første havvindmøllepark, som blev opført gennem åben dør-ordningen. Den var på beskedne 40 MW. Den største af de nye ansøgninger er på op til 2.250 MW. Foto: Scanpix.
Regeringen trak pludselig historisk dyrt retsopgør ud af konsulentregnestykke: »Det er noget talfifleri«
Advokatregningen i udbyttesagen vokser vildt, men fremover vil udgifterne blive frasorteret i opgørelsen over statens samlede konsulentforbrug. Det giver ikke mening, lyder det fra en professor, mens Venstre kalder det »talfifleri«.
Boligkøbere søger smutvej til en lavere rente. På papiret kan det virke attraktivt at overtage et lån med en meget lavere rente, end den man kan få i øjeblikket.
SAS i redegørelse til amerikansk domstol: Konkurrenterne står langt bedre. Mens SAS kæmper med for høje lønomkostninger og alt for dyre fly-lejekontrakter, står konkurrenterne langt stærkere, fastslår SAS i en redegørelse til de amerikanske domstole.
Producenter sparer standardudstyr væk i bilbranchen. Den danske bilbranche er mildest talt udfordret efter år med corona og efterfølgende krig i Ukraine. Priserne stiger og forhandlere hamstrer biler.
Gubi-arving i ny konkurs. Mens én Gubi-arving er blevet milliardær, er den anden arving i familien igen blevet ramt af en konkurs. Det sker i et selskab, der er stævnet af tidligere ansatte.
Kongehuset dropper Ecco efter 32 år. Ecco har ikke fået forlænget sit prædikat som Kongelig Hofleverandør.
Det skriver andre
Boris Johnson fyrer minister midt i regeringsnedsmeltning. Adskillige ministre er allerede selv gået fra Boris Johnson. Nu har premierministeren fyret sin boligminister. (Ritzau)
Boligejere på pinebænken: Vurderinger forsinkes igen. Det er gift for boligmarkedet, at de nye ejendomsvurderinger nu igen ser ud til at ramme danskernes postkasser senere end forventet, lyder advarslen fra boligøkonomer. (Børsen - låst artikel)
Interview
Yngre piloter går nu i åben krig med SAS-piloterne og Dansk Metal. Flyvebranchens Personaleunion, FPU, der især organiserer de yngre piloter, går midt i SAS-konflikten og pilotstrejken i struben på deres egne pilotkolleger og Dansk Metal. Dansk Metal kannibaliserer og ønsker blot de yngre piloters arbejdspladser lukket, siger FPU-formanden.
Thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personale Union, FPU, som især organiserer yngre piloter, har ikke villet blande sig i SAS-konflikten. Men nu kritiserer hun skarpt Dansk Metals metoder i konflikten. Foto: FPU
Finans fakta
Disse aktier har klaret det bedst og værst i første halvår af 2022. Første halvår bød på voldsomme rystelser på det globale aktiemarked, der er faldet mere end 20 pct. - og den enorme markedsuro har skabt vindere og store tabere.
Fra årsskiftet til den 5. juli 2022. Kurserne er indekseret til 100. Ejendomssektoren indgår ikke af tekniske årsager. Grafik: Daniel Skinbjerg. Kilde: S&P.
Dagens profil
»Jeg er vild med fakta. Så jeg skal øve mig i at være åben over for det, der ikke kan måles og vejes«. Jan Kamp Justesen er nået til tops i LB Forsikring og er optaget af, at kunderne er glade og tilfredse. Det samme ønsker han, at familien derhjemme er.
Jan Kamp Justesen, adm. direktør i LB Forsikring, ser det som en udfordring, at han nu skal til at udtale sig til medierne Foto: PR.
Dagens tal
17000
Så mange kroner i ekstraregning kan nogle firmabilejere se frem til. Den uventede skatteregning rammer venter firmabilejere med en plug-in-hybridbil fra årsskiftet. Skatteregningen er udløst af en ny aftale, der følger op på de grønne bilafgifter indført i december 2020.
Børs
De amerikanske aktier endte onsdagen med moderat fremgang. Markedet ventede det meste af handelssessionen på referatet af den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, seneste møde, men da det endelig kom, var det reelt uden negative overraskelser. Det brede S&P 500-indeks steg med 0,4 pct., selv om det tidligere var i minus med 0,6 pct. Dow Jones vandt også 0,2 pct., mens Nasdaq gik frem med 0,4 pct. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)
Debat
Bør vi skrue ned for hyggen på Folkemødet og invitere indignationen indenfor? Det spørger Anna Søndergaard om i dette debatindlæg.
Det sker i dag
Chr. Hansen kommer med kvartalsregnskab, SAS kommer med trafiktal for juni, og i USA kommer de ugentlige ledighedstal.
PS...
Krydstogtskibet Global Dream 2 blev spået en stor fremtid, men bliver nu solgt til skrotpris. Skibet er næsten klar til afgang fra MV Werften i Tyskland. Meget tyder dog på, at det aldrig sættes fri i det åbne hav.