Morgen

SOMMER Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Katatrofal mangel på arbejdskraft: Savner politisk handling | A.P. Møller-Mærsk taber markedsandele | Nu tipper balancen mod risikable lån

Artiklens øverste billede
Topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen mener, at »verden har ændret sig dramatisk de seneste år«. Foto: Stine Bidstrup.

GODMORGEN

Ugens sidste arbejdsdag og for mange også feriens. Men masser af nyheder i Finans Briefing Morgen.

Nyheder

Kommuner og erhvervsliv efterlyser et nationalt kompromis om arbejdskraft

Manglen på medarbejdere er så alvorlig både i kommunerne og i de private virksomheder, at politikerne på Christiansborg må lægge sædvanlige stridigheder bag sig og finde sammen i et nyt nationalt kompromis om at skaffe mere arbejdskraft. Sådan lyder det fra såvel kommunerne i KL og erhvervslivets største organisation DI.

Mange flere udlændinge er en nødvendig del af løsningen på manglen på arbejdskraft, lyder det fra kommunerne og erhvervslivet. Alene kommunerne venter at få brug for 44.000 flere medarbejdere frem mod 2030. Arkivfoto: Casper Dalhoff.

Trods rekordregnskaber: A.P. Møller-Mærsk taber markedsandele

A.P. Møller-Mærsk taber markedsandele til sine konkurrenter på containertransport til søs. Danmarks største virksomhed har siden 2019 afgivet lukrative lunser, og tabet er fortsat i andet kvartal i år. Her er verdensmarkedet faldet med omkring 2 pct., mens A.P. Møller-Mærsks fragtmængder er gået hele 7 pct. ned. Den udvikling har stået på over nogle år og er en medvirkende årsag til, at det schweiziske containerrederi MSC nu kan kalde sig verdens største i stedet for Mærsk.

Nu tipper balancen hen mod risikable lån. Flugten mod billige lån er så voldsom, at rentetilpasningslånene for første gang siden 2020 har overhalet værdien af lån med fast rente, viser nye tal fra Nationalbanken.

Nu kan du købe elbiler hos Lidl. Den tyske supermarkedskæde Lidl udvider nu sortimentet med elbiler i Tyskland og Østrig.

Forkert at drømme om enhjørninger og milliardværdi. I årevis har budskabet været, at danske iværksættere skulle være mere ambitiøse, tænke stort og have Silicon Valleys tech-scene som forbillede. Men det er den helt forkerte retning at gå i, mener David Heinemeier Hansson, der efter 15 år i USA som tech-iværksætter nu bor i Danmark med sin familie og har engageret sig i det danske tech-miljø.

David Heinemeier Hansson har boet i USA i 15 år, men er nu flyttet hjem til København. Foto: Gregers Tycho 

Globale spændinger sætter Novo Nordisk under pres: »Verden har ændret sig dramatisk de seneste år«. Det siger topchef Lars Fruergaard Jørgensen, der mener, at spændinger mellem USA og Kina i Det Sydkinesiske Hav og en globalisering på tilbagetog påvirker Novo Nordisk.

Ledelsen forstår intet: Aktie brager i vejret. Firmaet AMTD Digital står selv mundlamme og forvirrede tilbage efter en pludselig og enorm aktiestigning tirsdag.

Karsten Ree: »Mit hjerte banker for at kunne lave et alternativt brændstof« Biobrændstof lavet på halm kan være en dansk her og nu løsning på klimaproblematikken i transportsektoren, siger Karsten og Christian Ree, som denne sommer begynder at producere de første liter i Kalundborg.

Det skriver andre

Obton får påbud fra Finanstilsynet. Den danske solinvestor har skruet for meget op for det forventede afkast af sine fonde i sin markedsføring, mener Finanstilsynet.(Energiwatch - låst artikel)

Stor del af nye lån er med afdrags­frihed. Flere advarsler om turbulens på boligmarkedet afholder ikke boligejere fra at gøre brug af afdragsfrihed, og det bekymrer professor. (Børsen - låst artikel)

Tidligere socialdemokratisk toprådgiver kritiserer beskæftigelsesministeren. Det er dybt uacceptabelt og en trussel mod demokratiet, når Peter Hummelgaard bruger »faktuelt forkerte« argumenter for, at den finansielle sektor skal betale for Arne-pensionen. (Berlingske - låst artikel)

Dagens sommerlæsning

Helene Bløcher har banet sig vej til magt og indflydelse i bankverdenen på trods. Hun er mønsterbryder og betegnes som en person, der kan skabe de nødvendige forandringer i Nordea.  I det lys repræsenterer Helene Bløcher fornyelse i bankverdenens ledelseslag. Efter et halvt år på posten er hun faldet på plads i sin nye rolle, og med en drivkraft præget af nysgerrighed og virkelyst trives hun med at være den, som har den. Ambitionsniveauet fejler ikke noget. »Hun er den moderne tids bankdirektør,« lyder det fra et bankkroyfæ om Nordea-direktøren. 

Helene Bløcher bor på Østerbro med sine to piger, der begge svømmer elite. Derfor står familien tidligt op og går meget tidligt i seng. Foto: Stine Bidstrup 

Dagens profil

Merete Juhl er flyttet fra Beirut til en gård nær Store Fuglede i Vestsjælland. Hun har ved samme lejlighed sagt farvel til en stilling som Danmarks ambassadør i Libanon og er tiltrådt som adm. direktør for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F). Dramatiske skift af både bopæl og job kunne man mene. Men måske er springene ikke helt så store, som de måske umiddelbart forekommer. »I virkeligheden vender jeg tilbage til mine rødder,« siger Merete Juhl, som fylder 50 år onsdag den 10. august.

Merete Juhl er noget af en sprognørd og kan udover engelsk, tysk og fransk også tale arabisk og russisk. Foto: PR.

Dagens tal

90

Det er den grænse, den amerikanske amerikanske WTI-råoliefuture brød under torsdag. Og det er første gang siden Ukraine-krigens udbrud, at en tønde koster under 90 dollars. Dermed er hele opturen siden krigen tabt.

Børs

En ubeslutsom handelsdag i USA. De amerikanske aktieindeks svingede fra minus til plus i løbet af handlen torsdag, men det endte med små nøk ned for to af de tre ledende indeks. Det brede S&P 500-indeks faldt 0,1 pct., Dow Jones dykkede 0,3 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks endte i plus med 0,4 pct. I bunden af S&P 500 lå energisektoren, der blev påvirket af faldende oliepriser. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Aktiemarkederne buldrer fremad. De store virksomheder tjener penge som aldrig før. Penge er billige, job hænger på træerne og de seneste nøgletal viser, at væksten på disse breddegrader er tilbage. Var dét den krise, som vi har fået tudet ørerne fulde af? Nej, så god er verden desværre ikke blevet på en enkelt hed feriemåned i 2022. Set herfra er odds stadig meget lave på, at det skal blive værre, før det kan blive bedre i dansk økonomi, for ret beset er ingen af forsommerens udfordringer løst, skriver Finans' chefredaktør Steen Rosenbak.

Det sker i dag

  • Erhverv: SAS kommer med trafiktal for juli 2022.
  • Økonomi: USA: Det amerikanske såkaldte kongetal - tallet for jobskabelse den seneste måned - bliver offentliggjort. Tallet giver en indikation om økonomiens udvikling i USA.
  • Økonomi: Danmarks Statistik kommer med tal for konkurser i juli 2022.

Sommer PS...

Så blev det ENDELIG tid, er der nok en del mennesker, der tænker. Det der oftest kaldes for verdens bedste fodbold-liga, Premier League i England, starter ny sæson i aften. Og der er meget nyt at tage stilling til set med danske øjne. Christian Eriksen er nu at finde i den legendariske røde Manchester United-trøje. Kasper Schmeichel er til gengæld helt væk efter skiftet til franske Nice. Til gengæld er Philip Billing retur fra næstbedste række med Bournemouth. I aften gælder det dog et vaske ægte London derby mellem Crystal Palace og Arsenal.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.