Morgen

Bestseller-rigmand scorer milliarder på hemmelige forretninger i Schweiz | Japans kejser vil give sjælden tv-besked til folket | Rikke Møller misser OL-finalen i 100 meter bryst

GODMORGEN

Ugens første briefing er nu landet i din indbakke. God læselyst!

DET ER SKET I WEEKENDEN

Rikke Møller misser OL-finalen i 100 meter bryst. Det lykkedes ikke den danske svømmestjerne Rikke Møller Pedersen at komme i finalen i 100 meter bryst, hvor hun natten til mandag dansk tid fik 10.-bedste tid i semifinalen. Jeanette Ottesen sluttede desuden sidst i finalen i 100 meter butterfly mens 19-årige Mie Ø. Nielsen er klar til finalen i 100 meter ryg.
 

Japans kejser vil give sjælden tv-besked til folket. For blot anden gang i sin tid som monark vil den japanske kejser Akihito bringe en videobesked til landets befolkning. Det sker mandag morgen kl. 8, dansk tid. Den seneste måned har der været massive spekulationer om, hvorvidt den japanske kejser vil abdicere.
 

Storbritannien efterforsker mulig korruption hos Airbus. Det britiske bagmandspoliti har åbnet en efterforskning af den europæiske flyproducent Airbus, efter at der er blevet opdaget mulig svindel, bestikkelse og korruption i selskabet.
 

Erdogan organiserer massemøde efter mislykket kupforsøg. Den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan udnytter sit momentum efter junis forfejlede kupforsøg. Over en million borgere mødte søndag op til et massemøde i Istanbul. (Reuters)
 

Mindst 20 omkommet under storm i Makedonien. Voldsomme skybryd og vindforhold ramte hovedstaden Skopje lørdag aften. Myndighederne kalder det en katastrofe uden fortilfælde og advarer om, at dødstallet kan stige. (Reuters)
 

Frygten for terror får turisterne til at holde sig fra Frankrig. Antallet af overnatninger er faldet med 10 pct. i forhold til sidste år. Især Paris er ramt, og det er særligt turister fra ikke-europæiske lande, der tøver med at besøge landet. (Bloomberg.)
 

Rusland bliver ekskluderet fra de paralympiske lege i september. Undersøgelser viser, at de handikappede atleter også var en del af det statsstøttede, russiske program, der skulle hjælpe atleterne uden om dopingkontrollerne i Sochi i 2014. Det er første gang nogensinde Den Internationale Paralympiske Komité har ekskluderet en nations atleter kollektivt. (Wall Street Journal)
 

Thailand stemmer ja til ny forfatning, der giver militæret mere magt. Thailands befolkning har i en folkeafstemning søndag vedtaget en ny forfatning, der er forfattet af den militær-regering, som tog magten i landet i 2014. Forfatningen giver partier mindre magt, mens den overlader mere indflydelse til militæret. (New York Times)
 

Amerikanske myndigheder finder ulovlig software i Audi. Ifølge tyske Bild am Sontag er der fundet ikke-godkendt software i 3-liters dieselbiler fra VW's Audi-fabrikker. Dermed kan sagen om ulovlig software brede sig til de større biler, der endnu ikke har været en del af de forlig, koncernen har indgået. (Reuters)
 

NYHEDER

Bestseller-rigmand scorer milliarder på hemmelige forretninger i Schweiz. Schweizisk selskab tjente mere til den danske milliardær Anders Holch Povlsen, end hele hans kendte Bestseller-koncern.
 

Anders Holch Povlsen kan ikke længere skjule Bestsellers succes, men han er stadig fuld af hemmeligheder. Indsigt: Bestseller udviklede sig nærmest i ubemærkethed til en milliardforretning. I dag er virksomhedens ejer, Anders Holch Povlsen, Danmarks næstrigeste mand
 

Hvad gør man når penge- og finanspolitikken er blevet impotent? Brexit har været et wakeup call for både politikere og investorer, skriver chefstrateg i PFA, Henrik Henriksen.

Her er partiernes holdninger til topskattelettelser.
Til efteråret skal Folketingets partier forhandle om en skattereform, der kan indeholde topskattelettelser. Finans giver dig overblikket.
 

DEBAT


De økonomiske dogmer står for fald.
Det var godt, at man tog en oprør med de rigide økonomiske dogmer fra 70erne. Men efter 30-40 år med en nærmest religiøst tro på de frie, uregulerede markeder, er det på tide, at pendulet svinger tilbage. Staten kan og bør spille en afgørende rolle for væksten, skriver cheføkonom i SEB, Thomas Thygesen.
 

GIK DU GLIP AF...

Novo Nordisks gyldne facade krakelerer. Succes efter succes er nu afløst af store bekymringer inden for flere afgørende forretningsområder i Novo Nordisk-koncernen. Konkurrenterne bliver stærkere, og det samme gør sig gældende for de stadig mere magtfulde storkunder. Finans giver et overblik over Novo Nordisks udfordringer.

 

PS...

Det kan se legende nemt ud, når OL-gymnasterne accelererer og svinger sig rundt. Men det er det ikke. Washington Post har fået en fysikprofessor til at forklare, hvordan fysikkens love virker på den forskudte barre. Se med her, inden du prøver selv derhjemme. 

 

DET SKER I DAG

¤

  • Erhverv: Regnskaber fra Endo Health Solution, Q2, efter børsluk (Coloplast peer group)
  • Økonomi:  Industriens produktion og omsætning juni 2016,  Tyskland: Industriproduktion, m/m, jun

Tegnforklaring:
Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:
¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.
 

Med ønske om en god dag

 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.