Special

26.12. Længe leve personfikseringen - en specialbriefing fra redaktøren

Kære Finans-læser

Velkommen til denne specialbriefing, hvor Finans' chefredaktør Steen Rosenbak samler og perspektiverer nogle af de vigtigste historier og bedste læseoplevelser til juledagene.

LÆNGE LEVE PERSONFIKSERINGEN

Der er egentlig kun én ting virkelig galt med den danske erhvervspresse: Personfikseringen. Glem nu alt det personfnidder og giv os noget substans i stedet. Sådan har adskillige danske topchefer igennem de seneste år spillet ud, når jeg er mødtes med dem i diverse sammenhænge. Svaret har i alle tilfælde været: Indstil dig på, at det bliver meget ”værre”.
 

Konsekvensløst personfnidder hører selvfølgelig ikke hjemme i seriøse erhvervsmedier. Men det gør fortællingerne om de mennesker, der driver Danmark, virksomhederne og økonomien i allerhøjeste grad. På den led vil personfikseringen blive meget mere udtalt. Ikke mindst på Finans. For vi tror, at viden om personerne bag historierne er en betydelig del af den substans, der er blevet efterlyst i de gamle erhvervsmedier. Vi tror, at relevante personhistorier bidrager til at øge indsigten i de faktiske forhold i diverse grene af erhvervslivet.
 

Ville IT Factory være blevet et luftkastel uden Stein Bagger? Næppe. Ville Lego være reddet uden Jørgen Vig Knudstorp? Jeg tror det ikke. Ville Danmark have været hjemsted for verdens største containerrederi uden Mærsk Mc-Kinney Møller? Med sikkerhed nej. Ville OW Bunker været kollapset uden Jim Pedersen? Jeg ved det ikke, men her er et bud.
 

Jo, personstoffet er kommet for at blive. Men jeg medgiver, at dansk erhvervspresse for længe har haft et alt for snævert fokus i sin omgang med det. Verden handler jo langt fra kun om ”the usual suspects” fra kredsen af C20-topchefer. Tager vi skyklapperne af og tager et bredere vue på verden, dukker mange virkeligt læseværdige historier op af menneskehavet. Som beretningen om manden bag Danske Banks revolutionerende Mobilepay-løsning. Eller om Novozymes' hemmelige forskerstjerne, Anne Breüner.
 

En af de mere farverige skæbner dukkede i årets løb op fra juraens verden, da advokat Johan Schlüter kom i klemme i en fransk arvesag og røg op i det røde felt. Den sag følger vi selvfølgelig til dørs i 2015. Ligesom vi glæder os til at tjekke, om iværksætterstjernen Johan Bülow har fået alle organer tilbage på deres rette plads tids nok til at udvikle sin virksomhed til næste skridt af internationalisering.
 

Nej, ingen skal sige, at danske erhvervsfolk er kedelige. Og slet ikke det eksemplar, vi mødte i Rio de Janeiro, hvor han går under navnet Jens Olesen og har så svært ved at finde den skæppe, han kan sætte sit lys under. Og hvorfor skulle han egentlig også det, når han nu er en ud af tre-fire mennesker på kloden, der kan smykke sig med den selvopfundne titel "international globalist".
 

Og nåh ja, så skal vi da heller ikke glemme beretningerne om nogle af de mennesker, der ramte en guldåre og nu skal lære at identificere sig selv som hovedrige, forhenværende indehavere af store virksomheder. Som kokken Claus Meyer. Som it-manden Preben Damgaard. Eller ”kildevands-kongen” Allan Feldt.
 

De har alle det til fælles, at de snildt kunne tilbringe resten af deres dage i hængekøjen. Men tro mig, ingen af dem kommer til at gøre det. For de kan slet ikke lade være at prøve at skabe nye eventyr. Vi har brug for, at dansk erhvervspresse fortæller de eventyr. På godt og ondt. - STEEN ROSENBAK

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.