Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Det europæiske opsving må ikke blive for de få

Væksten og opsvinget i Europa har taget fat. Arbejdsløsheden er på laveste niveau i Europa, men det europæiske opsving har efterladt store forskelle i de enkelte regioner.

2017 ser ud til at blive året, hvor man i Europa for alvor fik lagt krisen bag sig. På forhånd tegnede 2017 til at blive et vanskeligt år. Efter valget af Trump, som præsident i USA og Brexit, var mange bekymrede for de efterdønninger valgene i Holland, Frankrig og Tyskland kunne give anledning til. Opsvinget ser dog ikke ud til at være i fare.

Alene det seneste år er arbejdsløsheden faldet med mere end 2 mio. personer. Arbejdsløsheden i EU er nu på sit laveste niveau siden november 2008. Væksten har også fået godt fat, og opsvinget i Europa er nu så solidt, at den Europæiske Centralbank tør skrue ned for sit stort anlagte opkøbsprogram.

Men hvad er det for et opsving Europa oplever, og hvad vil vi med det?

Først og fremmest er det værd at pointere, at selv om opsvinget endelig har fået fat, har krisen efterladt et meget opdelt Europa. Det er ikke kun mellem EU-landene, at der er stor forskel, men også internt i enkelte lande.

Forskellen på ledighed mellem de enkelte regioner varierer meget. I Danmark er forskellen på de regioner med højest og lavest ledighed helt nede omkring 1 pct. point. Ser man derimod til lande som Grækenland, Spanien og Italien, så er der forskelle på omkring 15-20 pct. point i ledigheden internt i landene.

Der er også stor forskel på omfanget af langtidsledighed. Det gælder ikke kun i de Sydeuropæiske lande. I Tyskland er der således også stor variation i andelen af langtidsledige, som i visse tilfælde er helt oppe omkring 60 pct., mens den er nede omkring 25 pct. i de regioner, hvor den er lavest.

Til sammenligning er andelen af langtidsledige i de skandinaviske lande, hvor den er blandt de laveste i EU, i nogle tilfælde nede omkring 14-16 pct.

Tallene vidner om, at sammenhængskraften i EU er udfordret både mellem EU-landene og internt i medlemslandene. Det er også problematisk, at så mange er fanget i langtidsledighed, da langtidsledighed er meget vanskeligt at bekæmpe. 

EU har derfor brug for at prioritere en vækststrategi, som kan mindske uligheden og forskellene i EU. Vækst og velstand i sig selv er ikke nok til at sikre sammenhængskraften i EU.

Der skal investeres mere i mennesker. Både gennem investeringer i uddannelse af de unge, men også i form af øgede investeringer i voksen- og efteruddannelse, så befolkningen er så godt rustet som muligt til de omstillinger teknologiske fremskridt og globalisering fører med sig.

De europæiske arbejdsmarkeder skal også gøres mere fleksible. Det skal gøres lettere for virksomheder at fyre og hyre arbejdskraft. Det skaber en højere jobomsætning. Det kræver til gengæld, at sikkerhedsnettet under lønmodtagerne forbedres, og der investeres mere i den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Hvis EU vender det blinde øje til de store forskelle, vil de politiske kræfter, der ikke ønsker globaliseringen, komme til at stå stærkere. Det skal vi undgå, hvis vi vil sikre et Europa i fremgang.

Af Erik Bjørsted, cheføkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

BRANCHENYT
Læs også