Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Bitcoin ligner en boble

Kursen på bitcoin er steget eksplosivt. Topchefer i storbanker har kaldt den virtuelle valuta for både svindel, tåbelig og værdistigningen for definitionen på en boble. Fremtiden vil vise, om de får ret, men bitcoin har mange elementer, som oplagt kan lede til bobledannelse, så pas på.

Den virtuelle valuta bitcoin er steget over 25 pct. den seneste måned, den er fordoblet siden sommer og er i dag ca. 10 gange mere værd end for bare et år siden.

Den slags eksplosive stigninger giver i sig selv anledning til overvejelser om, hvorvidt forventningerne er løbet løbsk, og bitcoin-hypen har ført til så massiv spekulation, at en kæmpe boble er ved at blive pustet op. Fra min stol ser det faretruende ud, og jeg kan ikke anbefale folk at løbe med på hypen.

Betyder det, at det kan udelukkes, at bitcoin bliver fremtidens betalingssystem? Nej. Det kan ingen endnu vide. Prisen i dag kan være både for høj og for lav. Men derfra til at satse hårdnakket på, at netop bitcoin bliver den cryptovaluta (om nogen), vi skal bruge i fremtiden – det er et meget risikabelt sats, der nemt kan gå galt.

Der er flere ting, som bør få boblealarmerne til at ringe, når vi taler om bitcoin. Alene bitcoins nærmest mytiske oprindelse giver anledning til fascination og kan anspore til spekulativ adfærd.

En eller flere anonyme personer har i 2009 under synonymet Satoshi Nakamoto opfundet og offentliggjort bitcoin og den open-source software, der ligger bag. Uden at gå i detaljer med systemet bag er der tale om en valuta, hvor transaktioner kan foregå direkte mellem brugere uden mellemmænd, mens alle transaktioner registreres i en lang kæde af info (blockchain), som er offentligt tilgængelig. For antiautoritære personer har netop fraværet af en styrende eller statslig myndighed været et vigtigt element – ønsket om en decentral, fri valuta. Det har medført, at bitcoin også ses som slaraffenland for lyssky midler.

Foruden den mytiske oprindelse rummer bitcoin et andet særligt element. Bitcoin er dannet på en måde, så der langsomt kommer flere bitcoin til – som en belønning til dem, der stiller computerregnekraft til rådighed for verificering af overførsler. Men i år 2110 slutter processen ved i alt 21 mio. bitcoin – altså en begrænset mængde. Hvis bitcoin er fremtidens valuta, ja så skal disse 21 mio. bitcoin dække alle verdens transaktioner, og hver enkelt bitcoin skal have en astronomisk værdi. Det får håbefulde til at se bitcoin som det nye guld.

En ny, spændende teknologi, hvis udbredelse i fremtiden er svær at gennemskue, er et oplagt bobleemne. Meget tyder på, at en væsentlig del af efterspørgslen efter bitcoin netop er et resultat af hamstring af bitcoin ud fra troen på fremtiden og ikke ud fra ønsket om at benytte bitcoin som betalingsmiddel nu. For som betalingsmiddel er bitcion i dag ikke særlig hensigtsmæssig. Udsving både op og ned på over 20 pct. over få dage må siges at være uhensigtsmæssigt for en forbruger. Man ser for sig den forventningsfulde bilkøber, som på vej mod BMW-forhandleren tjekker kursen på bitcoin, vender bilen og en time senere er på vej hjem i en ny, lille Seat.

Køb af bitcoin er luftig spekulation og bør i min optik ikke sammenlignes med investering.

Netop fordi det er umuligt at vide, om bitcoin bliver fremtiden eller ej, kan man da heller ikke sige, hvad bitcoins fundamentale værdi er. I dag handles en bitcoin til knap 7.000 dollars. Men hvor kommer det tal fra? Det kan ikke fundamentalt begrundes med andet, end at det udtrykker efterspørgslen efter bitcoin i forhold til de 16,7 mio. stk., der eksisterer i dag. En efterspørgsel, der sandsynligvis er kraftigt domineret af spekulation.

Men bitcoin er langtfra den eneste cryptovaluta. Der findes over 1.000 alternative virtuelle valutaer, der typisk bygger på nogenlunde samme idé og teknologi. Bitcoin selv har fået en tvilling, bitcoin cash, fordi nogle ville prioritere hastigheden i transaktioner og brød med bitcoin. Mange teknologikyndige venter, at den bagvedliggende blockchainteknologi sandsynligvis vil spille en rolle i fremtiden – også på andre områder, hvor sikkerhed mod ændring af digitalt indhold og entydig identifikation af ejerskab skal sikres. Men om det er bitcoin, ethereum eller måske mere officielle virtuelle valutaer som e-euro eller e-dollar, vi skal benytte, ja, det er langt mere uvist.

Hvis vi går tilbage til argumentet om en begrænset mængde, virker det særligt skrøbeligt. For godt nok er bitcoin begrænset i antal, men alternativerne er ubegrænsede. Deri ligger der oplagt en risiko. Oven i det kan man smide regulering – altså risikoen for, at myndigheder rundt om i verden griber ind i markedet for at beskytte ikke mindst private investorer, som de allerede har gjort det i Kina.

Bitcoin er en spændende ny valuta. Den er teknologisk innovativ med mytisk oprindelse og et design, der leder til knaphed og guldfeber. Og bitcoin kan blive et afgørende betalingsmiddel i fremtiden, men den kan lige så godt være glemt om fem år. Køb af bitcoin er luftig spekulation og bør i min optik ikke sammenlignes med investering.

BRANCHENYT
Læs også