Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING
0

Danske ledere samles for at skabe fremtidens lederskab

Det helt store problem er, at de svære og komplicerede problemer – og dem får vi flere af i fremtiden – kræver, at mennesker kan fordybe sig. Det kræver en helt anden måde at lede på.

I starten af året besluttede jeg mig for at finde en ny formel for lederskab. Jeg tror nemlig, at vi skal til at lede på en fundamentalt anderledes måde for at imødekomme de udfordringer, vi står med i verden. Både på samfundsplan, i virksomhederne og hos det enkelte menneske. Derfor satte jeg et initiativ i gang, som jeg kaldte for Leading Humans. Det har til formål at ændre kursen på den måde, vi leder på.

Det har vist sig, at jeg ikke står alene, for siden jeg startede, har jeg modtaget flere hundrede mails fra mennesker, som gerne vil bidrage til at finde en model for, hvordan vi kommer til at lede på en ny og bedre måde i fremtiden.

I mere end hundrede år har vi ledet med den samme lange lyd. Den opstod i kølvandet på industrialiseringen i slutningen af det forrige århundrede. På det tidspunkt opdagede man at ved at effektivisere, kunne man øge produktionen og væksten i samfundet. Det var godt for samfundets velstand og dermed også for det enkelte menneske. Grundtanken var, at vækst var vejen til velstand og lykke. De seneste år har vi set, at den medicin også har bivirkninger. Vi står med store udfordringer både på makro- og mikroplan.

Hvis kloden var en patient, der gik ind ad døren til lægen, ville der både være hududslæt og kræftsvulster. På makroplan er vi udfordret af problemer relateret til ulighed, sikkerhed og bæredygtighed. Vi står også overfor en eksponentiel teknologisk udvikling, som har store muligheder, men også store trusler gemt i sig. På mikroplan ser vi en epidemi af stress, tomhed og meningsløshed. Det er efterhånden meget få, der kan sige sig fri for i perioder at have følt sig tom, udbrændt eller decideret stresset. Sådan er det faktisk ikke meningen, at det skal være. Det er en undtagelsestilstand, som er blevet så udpræget, at det nu næsten opfattes som en normaltilstand.

Hvis kloden var en patient, der gik ind ad døren til lægen, ville der både være hududslæt og kræftsvulster.

Louise Orbesen, ledelsesekspert og partner i rådgivningsvirksomheden Orbesen. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group.

Vi skal væk fra en tankegang, der udspringer af Ford og Taylor. Den handler om, at man kan få større produktivitet og vækst ved at motivere mennesker til at blive mere effektive. Grundlæggende er menneskesynet, at man ved at give ”godbidder” – f.eks. en bonus, et talentprogram eller en forfremmelse – kan få mennesker til at gøre det, der tjener virksomhedens bundlinje. Det har fungeret godt i mange, mange år. Men, mennesker er ikke hunde og vi har faktisk en psykologi, der er mere kompliceret end det, der kan aktiveres med pisk og gulerod. F.eks. er den helt store tilfredsstillelse den, vi opnår, når vi er i flow og glemmer tid og sted. Her er det kortsigtede og materialistiske belønning faktisk noget, der står i vejen for at komme derhen.

Det helt store problem er, at de svære og komplicerede problemer – og dem får vi flere af i fremtiden – kræver, at mennesker kan fordybe sig. Det kræver faktisk en anden måde at lede på.

Jeg tror, som mange andre, at der i den her tid sker et skifte mod en større menneskelig bevidsthed. Vi begynder at forstå mennesket – og hvad det vil sige at være menneske – på et dybere niveau. Det har betydning for, hvad vi forventer af livet og det har betydning for, hvordan vi vil ledes, og derfor også hvordan ledelse i fremtiden skal se ud. Det handler først og fremmest om , at de grundlæggende antagelser om, hvad det vil sige at være leder vil ændre sig. Når det sker, vil vi også se, at der vil ske radikale ændringer i den måde, vi skaber retning, laver strategi, rekrutterer, drifter og indretter vores virksomheder på.

Fra succes til betydning

Fremtidens leder vil være meget mere bevidst om sig selv som menneske, og ledelse vil tage udgangspunkt i en meget mere nuanceret forståelse af menneskets psykologi. Vi vil se nogle markante skift i vores opfattelse af hvad det vil sige at være menneske og hvad vi er her for. For eksempel vil se et skifte

  • Fra succes til betydning
  • Fra individualisme til empati/ menneskelighed og relationer
  • Fra værdiskabelse til formål
  • Fra gulerod og pisk til frihed, mening og dygtiggørelse
  • Fra top-down strategiprocesser til organisk opståede strategier
  • Fra outside-in (white space) innovation til inside-out (purpose) innovation

Jeg har opdaget, at jeg ikke står alene med ønsket om at ændre den måde, vi leder på. Der er flere, der tænker som jeg lige nu. Det sidste år har jeg talt med tæt på hundrede mennesker herhjemme og i udlandet. Jeg har læst en del bøger og der er rigtig mange gode ideer og tanker, som jeg er overbevist om, snart bliver virkelighed i virksomhederne.

For at komme fra ide og tanke til virkelighed hjælper det, når mange vil stå sammen om at ville det samme på samme tid. Det er tanken bag stormødet, hvor vi vil kick-starte en bevægelse mod fremtidens lederskab.

BRANCHENYT
Læs også